Et ambitiøst tiår!
Hvordan kan mere borgerinddragelse i udviklingen af nye sundhedsløsninger og endnu bedre sundhedskommunikation skabe større lighed i sundhedssektoren?
"Jeg vil aldrig glemme den dag, da jeg som medlem af Etisk Råd stod for et åbent offentligt arrangement om etik og sprogbrug i sundhedssystemet. Det var i 2012; et talstærkt publikum var mødt frem, og næppe havde jeg fået leveret mit korte oplæg til debat og fortalt om pjecen: Etik og sprogbrug fra vugge til grav, før talerlisten var komplet overtegnet.
De fleste deltagere ville udtrykke en utilfredshed med deres møde med sundhedssystemet. Det var kommunikationen, det var helt galt med, og den negative erfaringsfremlæggelse ville nærmest ingen ende tage. Det føg igennem luften med eksempler på ubehagelige metaforer og tiltale – min døende far blev af lægen betegnet som en, der var ”på vej ned ad slisken”, lød det eksempelvis fra en pårørende, ”skelettet er mølædt” var lægens forklaring på min mors alvorlige kræftsygdom, sagde en anden.
Måske var det især de utilfredse og sårede, der havde fundet vej til arrangementet; måske tog de magten i debatten; måske var der et opsparet behov for at udpege en god gammeldags skurk. Men i eftertankens klare lys er jeg kommet til at tænke over, hvor mange faktorer, der spiller ind, når en samtale i en anspændt situation går helt galt. Sundhedskommunikationen i Danmark har imidlertid for mig siden 2012 set ud til at trænge til et eftersyn, men man kommer ikke langt med at udpege skurke og helte."
Anne-Marie Mai
Professor i litteratur ved SDU
Samarbejde og fornyelse
I de første tiår af det 21. århundrede er en række forskningssamarbejder mellem humaniora, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab vokset frem og de danner tilsammen et af de mest lovende områder for en fornyelse af vores forestillinger om sundhed, sygdom og værdier i sundhedssystemet.
På de danske universiteter tilstræber man i det hele taget at fremme samarbejde og international kontakt gennem etablering af forskningsplatforme og centre, eksempelvis Center for Health, Culture and Society, Aarhus Universitet, Center for Healthy Aging, Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Københavns Universitet, og Dansk Center for Aldringsforskning, SDU.
Foruden centre og forskningsplatforme er der en række vigtige danske projekter om specifikke emner indenfor feltet, hvor der samarbejdes mellem discipliner, ofte er de støttet af private fonde, hvoraf flere ser ud til at være klar til at tænke visionært og fremme nye ideer.
Bedre sundhedskommunikation og større lighed
Coronakrisen var og er desværre også en påmindelse om, at sygdom og sundhed ikke rammer lige i Danmark. En højere grad af borgerinddragelse i udvikling af nye sundhedsløsninger og en bedre sundhedskommunikation kan bidrage til at skabe større lighed og føre idealet om at sætte mennesket i centrum ud i livet.
Dansk Magisterforening sætter i en kampagne fokus på forandring og sammenhængskraft.