Erhvervsaktører: Uden lokal forankring forsvinder erhvervsfremmesystemet i smarte projekter

Udgivet af Altinget Erhverv, 13. marts 2022

I de senere års evalueringer og analyser af det danske erhvervsfremmesystem er det ofte blevet fremhævet, at der er for mange overlappende aktører og indsatser.

Det har medført en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Samtidig er der sket en betydelig ensretning af dansk erhvervsfremme, således at denne skal være efterspørgselsdrevet, altså udelukkende bygge på virksomhedernes oplevede behov. 

Forenklingen af erhvervsfremmesystemet har medført en klar centralisering af indsatser og administrationen heraf. Eksempler på disse centraliseringer tæller blandt andet konsolideringen af klyngerne, opbygningen af virksomhedsguiden.dk, og introduktionen af otte fyrtårnsprojekter.

Fælles for disse indsatser, deres styrker og gode intentioner ufortalt, er at de i ringe grad forholder sig til det lokale perspektiv, og at de bygger på en antagelse om, at virksomheder er i stand til klart at identificere deres egne udfordringer og potentialer, og på denne baggrund kan tilgå relevante ressourcer og indsatser i erhvervsfremmesystemet.

Tilpasning til lokale forhold

Der er dog flere forhold, der peger på at sådanne antagelser er problematiske. For det første viser forskning i små og mellemstore virksomheder, at der er ganske begrænset efterspørgsel på erhvervsfremmeindsatser, også blandt virksomheder med et stort potentiale.

For det andet ved vi, at mange virksomheder, især små og mellemstore, ofte er så optaget af den daglige drift, at de ikke får arbejdet med de strategiske spørgsmål. Endelig ved vi at meget innovation og forretningsudvikling sker i netværk og relationer imellem virksomheder snarere end internt i enkeltvirksomheder. 

Med afsæt i dette mener vi, at et velfungerende erhvervsfremmesystem er afhængig af, at der er aktører, der kan se hvordan centrale indsatser kan tilpasses lokale forhold, og hvordan virksomheder kan udfordres og flytte fokus til de strategiske spørgsmål, der ligger ud over den daglige drift.

I den forbindelse er der behov for en aktør, der i øjenhøjde kan udfordre virksomhederne og stimulere en efterspørgsel hos virksomhederne der er lig deres reelle behov, og ikke det virksomhederne tror, de har behov for.

Denne type aktør findes allerede i erhvervsfremmesystemet, men er blevet væsentligt underprioriteret i den nuværende struktur.

De lokale erhvervsråd, der ofte er organiseret som en lokal forening med kommunal medfinansiering, udfører i dag en central, men underbelyst og undervurderet rolle. I vores arbejde i og med lokale erhvervsråd ser vi fire afgørende opgaver, der løftes i det lokale erhvervsfremmearbejde:

• Stimulering af behov for strategisk udvikling. Det sker gennem dialog med lokale virksomheder, hvor eksempelvis globale trends, nye teknologier eller gode eksempler bruges til at provokere lokale virksomheder til at se egne udviklingspotentialer.
• Etablering af samarbejder. Det sker oftest gennem håndholdt matchmaking, hvor de lokale erhvervsråd bruger deres omfattende netværk til at sætte virksomheder, investorer, videninstitutioner og andre relevante partnere sammen. Det gælder i forhold til flere afgørende aktiviteter som forretningsudvikling, innovation, bæredygtighed og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.
• Formidling af services og ydelser til lokale virksomheder. Det sker ved aktivt og opsøgende at gøre lokale virksomheder opmærksomme på de tilbud, der findes indenfor erhvervsfremmesystemet, men som virksomhederne ikke er opmærksomme på.
• Som bindeled mellem forvaltninger, byråd og erhvervsliv. Det har strategisk stor betydning, og i mange kommuner er videninstitutionerne med i denne sammenkobling. Der findes adskillige konkrete eksempler på hvordan et sådant samarbejde kan udfolde sig, i form af kommunale erhvervssatsninger og tæt samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder.

Lokale erhvervsråd er afgørende

De lokale erhvervsråd lykkes, og kan i stigende grad lykkes med disse opgaver fordi de har et dybt kendskab til de lokale virksomheder og lokale forhold, samt har stærke lokale netværk med stor social kapital.

De lokale erhvervsråd er derfor afgørende, men desværre ofte oversete, forudsætninger for et velfungerende efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem.

Vi kan på denne baggrund ønske os at den fremtidige udvikling af erhvervsfremmesystemet i højere grad indtænker de lokale erhvervsråd som en kerneaktør, der kan levere den afgørende kobling mellem de lokale behov og potentialer og de centraliserede indsatser. 

For uden den lokale forankring risikerer vi at skabe et erhvervsfremmesystem, hvor indsatser forsvinder i smarte projekter, puljer og hjemmesider, og dermed ikke har fokus på virksomhedernes reelle behov. Førstkommende mulighed for at adressere dette, er ved det forestående eftersyn af erhvervsfremmesystemet i 2023.

Kronikkens forfattere

• Jens Kristensen, Erhverv Randers
• Morten Bjørn Hansen, Business Kolding
• Gert Helenius, Haderslev Erhvervsråd
• Ulrik Kragh, Udvikling Vejen
• Steffen Korsgaard, Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU
• Mads Bruun Ingstrup, Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU