Virksomheder bør fokusere på andet end blot den økonomiske bundlinje

Center for Bæredygtig Erhvervsfremme (CBE) er det, Mads Bruun Ingstrup kalder for et ”relevanscenter.” 

”Vi prøver igennem vores forskning,  undervisning og  formidlingsaktiviteter at være relevante over for en række interessenter og beslutningstagere, fx politikere, erhvervsliv og borgere,” forklarer Mads Bruun Ingstrup.

Formålet er at skabe forandring. Formålet er altså ikke forskning i sig selv, men forskning er midlet til at kunne skabe forandring.

”Forandring kan eksempelvis være en ændret adfærd hos borgerne,” siger Mads Bruun Ingstrup og uddyber, at det også kan være ”en ny adfærd eller tilgang hos erhvervslivet eller påvirkning af eksisterende lovgivning."

Virksomheder leverer meget af den forandring, som er nødvendig

For Mads Bruun Ingstrup er det vigtigt at have for øje, at virksomhederne har et ansvar, når det kommer til en bæredygtig forandring af samfundet.

”Vores klare opfattelse er, at der skal ske en udvikling af erhvervslivet. Vi ved, at dynamoen i samfundet i høj grad er virksomheder, og at virksomheder leverer meget af den forandring, som er nødvendig for at kunne skabe et mere bæredygtigt samfund,” siger Mads Bruun Ingstrup. 

Virksomhederne er en nøglebrik til, at vi kan håndtere mange af de udfordringer vi står over for,  illustreret via FN’s Verdensmål. 

”Derfor vil vi også gerne slå et slag for, at det ikke kun er den økonomiske side af mønten, der skal fokuseres på,” pointerer han. 

Lige nu er der meget tale om økonomisk vækst, og FN’s 8. Verdensmål hedder sågar Anstændige jobs og økonomisk vækst, men for CBE, bør økonomien ikke være den eneste bundlinje virksomhederne har øje for. 

De sociale og grønne bundlinjer er også vigtige

”I Danmark har vi et stykke af vejen vist, at vi kan have økonomisk udvikling samtidig med vi har et bæredygtigt samfund,” siger Mads Bruun Ingstrup.

Hos CBE er de altså bevidste om, at hvis vi skal nå de mål, der både ligger i vores klimalov, men som også er udtrykt gennem Verdensmålene, så bliver vi nødt til at have et større blik for det, der ligger ved siden af økonomien.

”Hvis vi skal have et bæredygtigt samfund, er det ikke nok at se på den økonomiske vækst, og bagefter tage det sociale og det grønne med der, hvor det giver mening. Nej, vi skal ligestille disse tre forskellige bundlinjer i alt hvad vi gør,” argumenterer han.

Ved at sidestille de tre bundlinjer er vi ifølge CBE med til at sikre en bæredygtig fremtid.

Verdensmålenes betydning for forskning og erhvervssamarbejde

Bæredygtighed skal forstås i bred forstand, argumenterer Mads Bruun Ingstrup. Bæredygtighed handler altså ikke kun om klima og miljø, men også om lige rettigheder for alle og lige adgang til sundhed for alle borgere. Derfor er FN’s Verdensmål også tænkt ind i flere af centrets forskningsprojekter.

”Pointen er, at det er et system bestående af 17 mål, og det er koblingen af målene, der sikrer bæredygtighed. Der er ikke noget man kan tage væk, og det er også derfor vi siger, at man skal fokusere på alle tre bundlinjer – og måske kan man pege på, at der er flere bundlinjer,” forklarer han.

I et samarbejde mellem CBE og Aarhus Vand, bruges Verdensmålene aktivt gennem hele processen. 

Aarhus Vand tager sig af spildevandet i Aarhus Kommune, og er for øjeblikket i gang med at etablere et nyt spildevandsrensningsanlæg.

”Verdensmålene har været styrende for, hvordan de er gået til opgaven,” forklarer Mads Bruun Ingstrup.

Post.doc., Emma Perriton, er tilknyttet projektet og kigger primært på organisationers rolle i forhold til at løse eksempelvis klimaudfordringer. Helt specifikt med fokus på Verdensmålene. 

ReWater-projektet er i en visionsfase og skal gerne stå færdigt i 2028, fortæller Emma Perriton. At det er i en visionsfase betyder også, at der er mange ting, der ikke er endeligt besluttet endnu, men idéerne er mange.

”Aarhus Vand er innovative i den måde de arbejder med bæredygtighed på og er meget pro-Verdensmålene,” siger hun og uddyber, at noget af det, der fangede centrets opmærksomhed var interessen for, hvad projektet helt konkret udmunder sig i, men især også hvordan de arbejder med Verdensmålene. 

”Der er rigtig mange, som bruger Verdensmålene som en del af deres branding,” siger Emma Perriton, men uddyber, at Aarhus Vand ”er gået helt ned i dybden for at undersøge, hvilke Verdensmål projektet kan bidrage til, hvilke de har fokus på og hvilke de ikke har.”

Det hele hænger sammen med, at ReWater-projektet ikke blot skal være et rensningsanlæg, men et ressourcecenter. Et af målene er at genanvende den energi og overskudsvarme som rensningsanlægget genererer. 

Ønsket er også, at rensningsanlægget skal være tilgængeligt for offentligheden.

”Der er også noget læring i at lave det til et ressourcecenter, der er åbent for befolkningen,” siger Emma Perriton, og nævner at der har været tale om at gøre det til et attraktivt sted for skoleklasser at tage på udflugt.

Ambitionerne for projektet har været mange, påpeger Emma Perriton. Set i lyset af Verdensmålene, er der grund til at tænke stort og alternativt. 

”Hvorvidt ambitionerne realiseres, afhænger dog af, hvor tungt den økonomiske bundlinje kommer til at veje i forhold til den grønne og den sociale,” forklarer Emma Perriton, hvilket leder tilbage på Mads Bruun Ingstrups pointe om, at de tre bundlinjer skal ligestilles.

Vigtigheden af transparens 

For både CBE og Aarhus Vand er det vigtigt, at Verdensmålene ikke er en tilføjelse, men at de ligger som et fundament for det som sker.

”Pointen er at fokusere på, hvorvidt virksomhederne bruger Verdensmålene som ren markedsføring eller om der er substans bagved,” påpeger Mads Bruun Ingstrup. 

Dermed bliver forskningen igen et afgørende middel til at fremme forandringen.

Ved at åbne rensningsanlægget for befolkningen bliver anlægget også mere håndgribeligt og tilgængeligt.

”Det man kan se, når spildevandsrensningsanlæg bliver transparente og åbne er, at borgerne dels får en følelse af ejerskab, men også en forståelse for, at der er en del restprodukter såsom overskudsvarme og fosfor, som lige pludselig bliver bragt ind i et kredsløb, som kan bruges til andre formål bagefter. Det gør, at borgerne ikke længere ser produkterne som affald, men som en del af noget større, der skaber værdi,” forklarer han.  

Projektet med Aarhus Vand er blot et af CBE’s projekter. Centret arbejder med store, mellemstore og små virksomheder, private og offentlige.

Fælles for projekterne er, at de fokuserer på at nytænke erhvervsfremme med det formål at fremtidens erhvervsfremmeinitiativer bliver mere effektfulde og bæredygtige.