TEMA: Metoder til løbende undervisningsevaluering
Herunder kan du finde eksempler på evalueringsmetoder, som kan give dig input til at udvikle din undervisning.
Delphimetoden
Beskrivelse: Hver studerende noterer en god ting og en ting, der bør forbedres, på et stykke papir. Papirerne cirkulerer derefter mellem alle studerende, der sætter kryds ud for de ting, som de er enige i. Resultaterne kan evt. drøftes i plenum.
Egnet til: Mindre hold på op til 40 studerende
Fordele: Studerende sætter dagsordenen, og alle studerende kommer til orde. Enkeltstuderendes udsagn bliver kvantificerede. Ressourcelet.
Svagheder: Underviser får ikke nødvendigvis feedback på det ønskede. Velformulerede udsagn kan komme til at få mere opbakning end fortjent, alene pga. formuleringen.
Referencegruppemetoden
Beskrivelse: Fra undervisningens start vælges en gruppe studerende, der er repræsentative for holdet. Øvrige studerende kan give deres feedback til denne gruppe, der mødes med underviseren efter behov.
Egnet til: Større hold
Fordele: Underviser kan få feedback på undervisning gennem hele semesteret. Referencegruppen er “blot” talerør for hele holdet, og kommer dermed ikke personligt i klemme ved evt. krads kritik.
Svagheder: Referencegruppe kan glemme, at de er talerør og derfor kun give egen feedback videre til underviser. Logistisk udfordrende for underviser og studerende at finde tid til at mødes.
Forventningsafstemning
Beskrivelse: Lidt atypisk kan man også anskue en forventningsafstemning som en evaluering. I hvert fald giver den underviseren mulighed for at justere sin undervisning/de studerende mulighed for at justere deres forventninger.
Underviseren kan bede de studerende – skriftligt eller mundtligt – give input om hvilke faglige forudsætninger de reelt har, hvilke forventninger de har til indholdets relevans og sammenhæng, eller hvilken måde de forventer at deltage i undervisningen på.
Egnet til: Alle typer hold
Fordele: Det er muligt for underviseren allerede fra starten af et forløb at komme den givne studentergruppe i møde. Enten ved at justere noget i undervisningens form eller indhold, eller ved at tydeliggøre misforståede forventninger.
Svagheder: Studerende kan have urealistiske forventninger, som undervisningen ikke kan/vil leve op til.
Plus og minus
med stor inspiration fra Karen Kjær Larsen, ITI
Beskrivelse: Underviseren forlader lokalet i 15-20 min., og de studerende bliver bedt om at diskutere plusser og minusser ved dels deres egen indsats og dels ved underviserens metoder – begge i forhold til deres egen læring. Holdet vælger en ordstyrer, som samler op og nedskriver holdets kommentarer fx på tavlen. Underviseren kommer tilbage og får uddybende kommentarer.
Egnet til: Mindre hold på op til 40 studerende
Fordele: Underviser kan spørge ind til uklarheder med det samme. De studerende kommer alle til orde.
Svagheder: Der skal sættes tid af i undervisningen. Nogle ting bliver måske ikke nævnt, da metoden ikke lover anonymitet overfor medstuderende (og til en vis grad heller ikke overfor underviser).
Se flere eksempler og læse mere om undervisningsevaluering i:
-
Ulriksen, L. (2014). God undervisning på de videregående uddannelser. Frydenlund. Kapitel 13 (s. 407-) handler om evaluering af undervisning.
-
Handal, G. (1996). Studentevaluering av undervisning. Cappelen Akademisk Forlag. Selvom den har mange år på bagen, er det en meget informativ bog.