Meget mere plads til de studerende
Allerede inden det nye Tekniske Fakultet står færdigt, er det vokset 40 procent. For at kunne rumme et større optag af studerende vokser fakultetet.
Det nye Tekniske Fakultet bliver 40 procent større end først planlagt. Byggeriet, som er under opførelse ved det øvrige universitet på Campusvej, vokser med 8000 kvadratmeter og ender med at blive ca. 27.000 kvadratmeter.
Byggeriet af et nyt Teknisk Fakultet blev besluttet i 2007, men siden er der sket en stor vækst i antallet af studerende. I 2012 steg optaget med godt 30 procent. Derfor har det været nødvendigt at tilpasse de oprindelige byggeplaner.
Cirka 2200 ingeniørstuderende kommer til at boltre sig i et moderne videnscenter på næsten 30.000 kvadratmeter. De studerende får de bedste betingelser i moderne projektrum og værksteder. Det nye Tekniske Fakultet kommer også til at indeholde et treetagers pilotlaboratorium til kemiteknik og et toetagers robotlaboratorium.
Udviklingskonsulent Mogens Brabech på tlf. 6550 7310 eller mbra@tek.sdu.dk