14 millioner til intelligente droner

Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk, 30-10-2018

Det er dyrt for elselskaberne at holde øje med skader på de omkring 5000 kilometer luftledninger, som danner rygraden i den danske elforsyning. Derfor vil forskere udvikle autonome droner til at gøre arbejdet.

- Vi vil udvikle selvflyvende intelligente droner, som kan finde og tage billeder af fejl ved kablerne. Samtidig skal vi udvikle en strømhøster, som skal sidde på dronen. Når batteriet er ved at være fladt flyver dronen til den nærmeste højspændingsledning, sætter sig fast på ledningen og lader op, forklarer droneforsker Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU Dronecenter.

Han har netop modtaget 14 millioner kroner fra Innovationsfonden til projektet, Drones for Energy. Sammen med andre partnere har han ansvaret for at udvikle droneteknologien, som virksomheder i sidste ende kan skabe en banebrydende ny forretning ud af at sælge.

- I Danmark bruger vi helikoptere og droner, som styres af en person fra jorden til at inspicere luftledninger. Ifølge Energinet koster det en million kroner om ugen at inspicere luftledningerne med helikopter, så der er mange penge at spare, pointerer Emad Samuel Malki Ebeid og peger på, at der i EU er over 200.000 kilometer luftkabler.

Stort forretningspotentiale

En af de partnere i projektet, virksomheden Geopartner Inspections, ser et vigtigt forretningspotentiale i at kunne tilbyde sine kunder selvflyvende og selvopladelige droner til inspektion af højspændingskabler.

- Vores ambition, at få en forretning ud af projektet. Med den nye teknologi ser vi også en mulighed for at udvide forretningen til andre lande som Norge, Sverige og Tyskland. Det er vigtigt at følge med udviklingen, som i forhold til droneteknologi går lynhurtigt, siger manager Lars Bach Poulsen fra Geopartner Inspections, som er en del af et af landets førende rådgivende landinspektørfirmaer, Geopartner Landinspektører.

En gang om året gennemgår Energinet luftledningsnettet med helikopter, hvis inspektørerne i helikopteren opdager noget mistænkeligt på ledningerne, ringer de til Geopartner Inspections. De sender en drone ud, som kan tage nærbilleder af ledningen, forklarer Lars Bach Poulsen:

- Droneteknologien kræver i dag, at dronen skal styres af en person på jorden og skal lades op efter 20-30 minutter. Samtidig tager dronen mange tusinde billeder, som også skal ses igennem af en person. Det er en proces, som selvflyvende og intelligente droner kan erstatte i fremtiden.

Dronen skal lades med viden

Derfor har forskerne på Syddansk Universitet også brug for at arbejde tæt sammen med landinspektørerne. En del af projektet er, at gøre dronerne i stand til udelukkende at tage billeder af lækager eller brud på ledningsnettet. Derfor skal dronerne klædes på med viden om, hvad de skal kigge efter.

- Vi forestiller os et team af fire droner, der arbejder sammen om at tjekke ledningsnettet. De skal alle være trådløst forbundet, så de let kan udveksle information. Forskere fra Aarhus Universitet bygger et samarbejdende dronesystem. Et hold af droner, som får data til deres mission. For eksempel får dronerne kontinuerligt vejrdata fra DMI, så de ikke flyver og tager billeder, når det er overskyet, forklarer Emad Samuel Malki Ebeid og fortsætter:

- Fordi inspektionen sker uden menneskelig indblanding vil det reducere omkostningerne op til 95 procent. Samtidig vil man sikre en endnu mere stabil strømforsyning, fordi man inspicerer luftledningerne oftere og dermed opdage fejl i opløbet. At reparere en skade i et tidligt stadie er 100.000 gange billigere end, hvis fejlen først opdages senere.