Fra fysik til finans – kvantefysikere er eftertragtede i den finansielle sektor
Theis Pilegaard Rasmussen har netop forsvaret sin ph.d. i kvantefysik, men fortsætter ikke sin akademiske karriere. I stedet har han fået job hos Danske Bank. Men hvorfor er fysikere attraktive for den finansielle sektor, og hvad kan de bidrage med?
Kan man skifte partikler ud med porteføljer? Ja, det kan man sagtens. Theis Pilegaard Rasmussen, 27 år gammel, er et levende eksempel på dette.
Den 1. februar forsvarede han succesfuldt sin ph.d. med titlen 'Directing Nanoscale Light-Matter Interactions with Polaritons in Low-Dimensional Systems'. Den 1. marts begyndte han en ny karriere i Danske Bank med titlen Senior Data Scientist. Et betydeligt karriereskift. Men hvorfor skiftede han laboratorierne på eliteforskningscentret POLIMA på SDU - et grundforskningscenter finansieret af Grundforskningsfonden - ud med de strømlinede glasfacader og polerede marmorgulve i Danske Bank?
”Det korte svar er familien. Det er helt sikkert noget, jeg har overvejet nøje. Det normale forløb ville være at rejse ud i verden i en postdoc-stilling og med tiden stræbe efter et professorat, men min kæreste og jeg venter et barn, og i den sammenhæng passer det bare bedre med en fast stilling,” forklarer Theis Pilegaard Rasmussen.
En anden - og ikke uvæsentlig - del af forklaringen er en generel interesse for det finansielle marked.
”Der findes en stokastisk teori om, hvordan aktiemarkedet udvikler sig. Det har jeg altid været interesseret i og har brugt en del af min fritid på,” siger Theis Pilegaard Rasmussen.
Interessen har altid været drivkraften
Selvom Theis Pilegaard Rasmussens mor er matematiklærer og dermed har indprentet formler i ham fra en tidlig alder, har det altid været interessen og passionen for naturvidenskab, der har drevet ham. Det er ikke første gang, han tager et uventet karrierespring.
”I min bachelor arbejdede jeg med galaksedynamik og højenergifysik, men et udlandsophold på universitetet i Heidelberg åbnede mine øjne for nanofysik, så jeg gik fra at studere de største størrelser i universet til at dykke ned i verdens mindste bestanddele.”
Rift om fysikere i bankverdenen
Theis Pilegaard Rasmussen ved en masse om galakser og nanofysik, men hvordan passer det ind i en verden af jakkesæt og ord som rente, lån og kredit? Overraskende godt, hvis man spørger Lars Thejls Aagaard, First Vice President for Portfolio Intelligence hos Danske Bank, som var manden, der ansatte Theis Pilegaard Rasmussen.
”Vi har faktisk en del ingeniører og fysikere ansat i min afdeling. Det vigtigste er, at de kan regne og kode. Når vi taler specifikt om fysikere, så er det min erfaring, at de er dygtige til at overskue komplekse systemer, og det er ikke afgørende, om det drejer sig om varmeledning eller optionshandel,” siger Lars Thejls Aagaard og tilføjer:
”Selvom den berømte Black-Scholes-ligning primært er associeret med finansmarkederne og optionshandel, så kender vi den også fra fysik, især i forbindelse med diffusion og varmeledning.”
Lars Thejls Aagaard understreger, at de analytiske færdigheder, problemløsningskompetencer og programmeringserfaring, Theis Pilegaard Rasmussen har opnået gennem sit studie og forskning, er yderst værdsat i finanssektoren, især inden for dataanalyse og modeludvikling.
” Vi har for eksempel udviklet en model, hvor vi kan simulere en finanskrise og forudsige, hvor meget vi vil tabe i en sådan krise, og om vi har råd til det. En sådan simulationsmodel er ikke langt fra dem, som Theis kender fra fysik. Her kommer hans kompetencer virkelig til deres ret.”
Alternativet til at ansætte Theis Pilegaard Rasmussen ville være at lære en bankuddannet om kompleks regning og kodning.
”Og det som regel en nemmere vej, at lære en fysiker de nødvendige bankmæssige færdigheder. Mange af dem, vi ansætter, har ikke en basisviden om at arbejde i en bank, men det oparbejder de jo henad vejen,” uddyber Lars Thejls Aagaard.
Andet tempo
Men er der slet ingen forskelle på at forske i nanofysik og arbejde i bank? Jo, masser!
Der er for eksempel stor forskel på at arbejde med grundforskning i den reneste forstand, til at sidde med, hvad der ret beset kan betegnes som samfundskritiks infrastruktur. Bankernes modeller for landets klimabelastning kan give vigtig viden for dig og mig, hvis vi skal låne penge til et hus, der ligger i et område, hvor vandstanden kan stige inden for de kommende år.
Men bankverdenen opererer også i et andet tempo end den akademiske, hvor man som forsker først er færdig med et projekt, når man har det endelige resultat og ikke opererer med en midlertidig status. Men det har Lars Thejls Aagaard en løsning på:
”Det akademiske arbejdsmiljø er ikke på samme måde præget af faste deadlines, så der vil være nogle andre tidsrammer i Danske Bank. Akademikere er utrolig ærekære i forhold til deres forskning og kan man få helt ondt i maven, hvis de føler, at det man har lavet, ikke er godt nok endnu. Og det er godt. Det vil vi ikke tage fra dem. Derfor arbejder vi i Danske Bank med del-versioner af diverse opgaver.
At arbejde med del-versioner betyder egentlig bare, at de ansatte afleverer løbende til en fastsat dato, men får fuld forståelse for, at der kan være tale om et kun delvist færdigt produkt, som de får lov til at arbejde videre med.
En del af en tendens
Et karriereskifte fra kvantefysik til en rolle i finansverdenen er ikke kun et billede af Danske Banks tilgang til talentrekruttering, hvor fokus ligger på at finde en mangfoldighed af kompetencer, der kan bidrage til innovation og vækst. Det illustrerer også det store potentiale, som en naturvidenskabelig uddannelse kan indeholde.
En ph.d. i et akademisk elitemiljø som det vi finder på POLIMA ved SDU, kan bidrage med unikke færdigheder og perspektiver, der er relevante for roller, der kræver analytisk tænkning, dataanalyse, teknologisk indsigt og innovativ tankegang.
Overgangen fra fysik til finans afspejler en bredere tendens i arbejdsmarkedet, hvor grænserne mellem discipliner gradvist udviskes, og medarbejderes evne til at træde uden for deres traditionelle fagområder bliver stadig vigtigere.