Har nanodomæner indflydelse på, om medicin virker?
Typisk virker medicin ved at binde sig til proteiner, men hvorfor virker noget medicin, mens andet ikke virker? Forsker har netop modtaget otte millioner kroner fra Villum Fondens Young Investigator Programme til at nå hendes mål om at revolutionere forståelsen af, hvordan stoffer bevæger sig gennem celler.
Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
- Når jeg ser på dem i mikroskopet, bliver jeg bare opslugt. Det er så sindssygt spændende, siger adjunkt Eva Arnspang Christensen fra SDU Biotechnology.
Det som fascinerer hende så meget, er nanodomæner. Molekyler, som samler sig på cellers yderside i cellemembranen. Og som kun kan ses gennem helt specielle mikroskoper.
41-årige Eva Arnspang Christensen er en af de forskere, som har modtaget en bevilling fra Villum Fondens Young Investigator Programme. Otte millioner har hun modtaget til at forsøge at nå hendes ambitiøse mål om at revolutionere forståelsen af, hvordan stoffer bevæger sig gennem cellemembraner. Målet skal nås ved at bygge et avanceret 4D-mikroskop.
18 unge forskertalenter modtager tilsammen mere end 153 mio. kr. fra VILLUM FONDEN.
Betydning for medicins virkning
De fleste af nutidens lægemidler virker ved at binde sig til proteiner, som sidder i cellernes membraner. Eva Arnspang Christensen mener, at proteinernes formodede tendens til at samle sig i nanodomæner i sidste ende kan have indflydelse på, hvor effektivt medicin virker.
- Det er uudforsket land, men min idé er, at fedtstoffer og proteiner samler sig i membranen i nanodomæner. Ingen har direkte set, at det forholder sig sådan, men det er min hypotese, og det som jeg skal undersøge, forklarer Eva Arnspang Christensen.
Membraner omgrænser celler. De består af et dobbeltlag af lipider, som blandt andet indeholder fedtstoffer. Men membraner er ikke faste stoffer. Membraner kan opfattes som en væske, hvori en stor mængde lipider og proteiner svømmer rundt mere eller mindre frit.
Men Eva Arnspang Christensen har en idé om, at lipider og proteiner ikke flyder tilfældigt rundt, men har en tendens til at samle sig i små domæner, og det kan i sidste ende kan have indflydelse på, hvor effektivt medicin virker. Gennem mikroskopet skal hun kortlægge proteiners præcise placeringer på cellerne og hvordan de interagerer og placerer sig:
- Jeg har ikke kureret en sygdom, men det er helt sikkert, at det vil være en interessant opdagelse, som Novo Nordisk og andre store medicinalvirksomheder vil være meget interesseret i.
Stædighed og vedholdenhed
I sin forskerkarriere har Eva Arnspang Christensen blandt andet været ansat på det laboratorium ved National Institutes of Health i Maryland, USA som i 2014 fik Nobelprisen i kemi.
Nu er hun selv ved at opbygge en forskningsgruppe og håber, at de kan være med til at bidrage til nye molekylærbiologiske landvindinger. Ambitionen, stædigheden og vedholdenheden har hun fået med fra sin opvækst.
- Jeg kan takke mine forældre for, at jeg ikke giver op. Jeg bliver ved og ved og hvis noget ikke lykkes, så har jeg grundfølelsen af, at jeg er god nok alligevel. Og så fortsætter jeg igen. Det tror jeg, at der skal til, hvis man skal forske. Det kræver ikke bare kreativitet, men også stædighed.