AI vil forme fremtidens opfindelser

Lad os spole tiden nogle år frem.

Vi befinder os i en mellemstor virksomhed, hvor en produktudvikler netop skal til at påbegynde sit arbejde. Lad os kalde hende Signe.

Signe tager sine AR/VR-briller på og befinder sig nu i sit virtuelle laboratorium. Hun taler ud i luften og foreslår en ny idé til et lille fly. AI-systemerne fortolker hendes idé og giver hende seks variationer - fremskridt inden for kvanteberegning betyder, at disse fremstår som fuldt detaljerede tegninger, optimeret til styrke og aerodynamik.

Signe kan lide det tredje forslag og beder om 10 varianter af det samme. Hun står nu i en virtuel hangar, hvor de ti varianter dukker op på en række. De dukker op med det samme. Hun vælger tre, og beder om at få dem realiseret i fire forskellige materialer. AI svarer, at den fjerde er uegnet af bæredygtighedshensyn, idet systemet kører automatiske livscyklusvurderinger, og genererer tre variationer.

Så er der 12 fly i alt. Produktudvikleren beder nu om 12 vindtunneller, og at alle versioner testes under forskellige vejrforhold og genererer en komplet rapport. Signe tager brillerne af. Det har taget mindre end 30 minutter.

Sådan ser fremtidens innovation ud

Sådan kan innovation og produktudvikling meget vel se ud i 2030, ifølge Alf Rehn, professor i innovation, design & ledelse ved SDU.

Han er overbevist om, at vi ikke engang har set begyndelsen på, hvor meget udvidet innovation - kombinationen af generativ AI, metaversen og kvanteberegning - kan ændre produktudvikling og innovation generelt i virksomheder.

- I dag starter produktudvikling stadig ofte med en skitse, fortsætter med en simpel prototype, derefter en mere kompleks prototype, hvor meget af arbejdet udføres i hånden. Hvis der foreslås en større ændring, skal arbejdet muligvis starte fra bunden. Prøv at sammenligne det proces med det nævnte eksempel og se, hvor stor forskellen er. Det vil sandsynligvis være en mere dybtgående ændring end designsoftware som CAD/CAM, fuldt ud på niveau med introduktionen af den personlige computer, siger Alf Rehn.

Uendelige muligheder

Med øget innovation vil vi være i stand til at generere uendelige versioner af designs i uendelige materialer og udføre uendelige tests med mirakuløs hastighed.

- Tænk bare på, hvad vi vil være i stand til at skabe, når alle kan generere fungerende prototyper i løbet af få sekunder, og teste disse såvel som nutidens bedste testlaboratorier helt uden omkostninger, siger Alf Rehn.

Hvordan bliver kunstig intelligens i øjeblikket brugt til at drive innovation i industrier som sundhedspleje, finans og fremstilling?

- Alle eksperimenterer med det, men de færreste gør det systematisk. Mange virksomheder har ganske enkelt ikke forstået det radikale potentiale i alt dette. Når vi begynder at bygge digitale tvillinger af f.eks. fabrikker og netværk, og i takt med at automationsteknologier modnes, vil flere og flere ting være mulige, siger Alf Rehn og uddyber:

- Lige nu er meget innovation fragmenteret, da vi arbejder i siloer i vores organisationer. I fremtiden vil du f.eks. kunne udvikle en ny form for emballage, og følge den i metaverset, gennem fabrikken, gennem forsyningskæden, ind i købmanden og hele vejen ind i kundens hjem, alt sammen gengivet og naturtro. Potentialet er et, vi aldrig har været konfronteret med før.

Hvad er de potentielle fordele ved at bruge AI til at drive innovation, (såsom øget effektivitet, forbedret nøjagtighed og reducerede omkostninger?)

- Hvis du i dag får en idé, der kræver forståelse for, hvad der kan - og ikke kan - lade sig gøre med glas, skal du hyre en ekspert eller et ekspert-firma. Med øget innovation kan den slags ekspertise indlejres i systemer, hvilket i høj grad udvider vores "eksperimentelle rum", forklarer Alf Rehn og uddyber:

- I stedet for at gennemgå dyre tests og bygge dyre prototyper, kan vi desuden eksperimentere frit. Vil du vide, hvordan en bil ville se ud, hvis den var lavet udelukkende af bambus og gummi? Så kan du gøre det, køre en hvilken som helst test, du ønsker, gøre den større eller mindre, uden begrænsninger.

Innovationsprofessoren understreger samtidig, at listen af fordele er endnu længere:

- Kunstig intelligens kan også bruges til at optimere og dermed hjælpe med effektivitet, nøjagtighed og omkostninger, men jeg tror på, at det er i den eksperimentelle fase, det reelle potentiale ligger – i morgen vil vi alle have værktøjerne til at realisere i det mindste en fuldt fungerende digital prototype af vores drømme.

Frygt ikke scener fra ’Rumrejsen år 2001’

Nogle mennesker er vilde med ideen om en forestående hverdag, hvor vi alle benytter os af intelligente løsninger.

Andre er skeptiske og forudser mere dystopiske fremtidsscenarier som Skynet-lignende tilstande fra Terminator eller scener fra Stanley Kubrick-klassikeren, Rumrejsen år 2011, hvor astronauterne Bowman og Poole kommer i konflikt med rumskibets kunstige intelligens, HAL 9000.

Senest har milliardæren Elon Musk og en lang række eksperter opfordret til, at man sætter udviklingen af kunstig intelligens på pause, så man får tid til at sikre sig, at det ikke kommer til at skade mennesker og samfund.

Men er der grund til denne bekymring?

- Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvor vores data kommer fra, og sætte grænser for, præcis hvad AI'er tillader os at eksperimentere med. Ingen ønsker en verden, hvor folk bruger udvidet innovation til at skabe kraftfulde våben, der er svære at opdage, understreger Alf Rehn og uddyber:

- Når det er sagt, tror jeg, at værktøjer som disse også kan være enormt vigtige for at skabe mere effektfuld innovation. Vi har allerede problemer med privatlivets fred takket være digitaliseringen og er nødt til at håndtere disse. Jeg kan ikke rigtig se problemerne vokse.

Hvordan vil menneskelige innovatørers og forskeres rolle ændre sig, efterhånden som AI bliver mere udbredt i innovationsprocessen?

- Det er selvfølgelig det store spørgsmål. Hvad sker der, når ekspertise bliver indlejret i systemer frem for mennesker? Hvad sker der, når du ikke behøver at forstå aerodynamik for at designe et fly, fordi al den viden er blevet automatiseret og omdannet til delprocesser?

- Hvad der sker, når vi ikke længere er bundet af reglerne fra en arkitektskole, eller når systemet kan finde ud af problemstillinger om f.eks. VVS for os, uden at vi skal bekymre os om detaljerne?

- Jeg tror på, at der stadig vil være masser af plads til menneskelig kreativitet og opfindsomhed, men spørgsmålet om ekspertise vil ændre magtforholdene på området. Når alle, uddannede eller ej, kan lege og skabe nye innovationer, hvor mange ingeniører har vi så brug for?

- Nogle, definitivt, da de endelige produkter stadig mangler at blive tjekket og testet, men det kan ske, at det hotteste nye legetøj i 2040 ikke blev designet af en veluddannet person i Billund, men drømt frem af et barn, der ikke kan læse, i Uttar Pradesh.