Træning til mennesker med slidgigt betaler sig - også for samfundet
SDU-forskere har gennem årene dokumenteret, at træning er en effektiv behandling af slidgigt. Nu viser deres forskning, at det også økonomisk er en god forretning.
Slidgigt (artrose) er en folkesygdom forbundet med smerte og funktionsbegrænsninger.
Mere end en million danskere er i deres hverdag begrænset af slidgigt og sygdommen koster samfundet milliarder af kroner årligt til behandling, sygedagpenge og førtidspension.
Nu viser et nyt studie baseret på data fra mere end 16.000 danskere, udført af forskere fra Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF) på Syddansk Universitet og Forskningsenheden PROgrez, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse, at trænings- og uddannelsesprogrammet GLA:D®, som er udviklet på Syddansk Universitet og anvendes bredt i privat fysioterapipraksis og i flere kommuner i Danmark, er omkostningseffektivt for samfundet.
Træning bør være førstevalg
En lignende analyse fra Australien har vist, at hvis vi undgår bare én operation med indsættelse af kunstigt knæled blandt 12 deltagere i træning og patientuddannelse, vil det samlet set føre til en besparelse i sundhedsudgifter.
- Der foreligger allerede solid dokumentation for at superviseret træning og patientuddannelse har effekt, og det bør i henhold til de kliniske retningslinjer være førstevalget. Det som nærværende analyse tilføjer er, at når superviseret træning og patientuddannelse er implementeret i praksis i Danmark, så kan det også betale sig sundhedsøkonomisk, fortæller Dorte T. Grønne, videnskabelig assistent ved FoF og førsteforfatter på studiet.
Bedre livskvalitet i forhold til udgiften
Den effekt som patienterne oplever efter træning med GLA:D står ifølge det nye studie mål med det, det koster for samfundet. Den øgede udgift for at opnå et kvalitetsjusteret leveår er under det niveau, der anses som værende acceptabel.
Den konklusion er forskerne kommet frem til ved at beregne den øgede livskvalitet i forhold til de øgede sundhedsudgifter.
- Selvom udgiften er højere, kan vi også se en forbedring i livskvaliteten. Derfor er det udgiften værd, når vi sammenholder udgifterne med internationalt almindeligt anvendte grænser for, hvor meget et samfund vil betale for, at patienterne får det bedre, forklarer Dorte Grønne.
Træning bør være gratis for patienter
Professor Søren T. Skou fra Syddansk Universitet og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse uddyber:
- Træning koster penge for patienten, mens operation er gratis, hvilket er med til at skabe ulige adgang til sundhed blandt danskerne. Det er et problem, som bør prioriteres, således at alle danskere uanset økonomi og bopæl får den behandling som de har ret til, og som vi ved både er effektivt og kan betale sig for samfundet.
Med kommunal- og regionsrådsvalget overstået er der potentiale for flere omprioriteringer i et højt presset sundhedsvæsen og forskerne bag studiet mener, at flere patienter skal tilbydes træning uden egenbetaling.
- Alt for få patienter bliver tilbudt træning og patientuddannelse som førstevalget og man kan jo sige, at denne diskussion kunne vi godt have haft for 5 år siden, og vi kan også tage den om 2 år, mener Dorte T. Grønne.
- Det afgørende er, at vi har analyseret hvad der sker sundhedsøkonomisk når interventionen er implementeret i klinisk praksis i Danmark – det er nyt og derfor bør diskussionen omkring, hvilken behandling slidgigtpatienterne bliver tilbudt, tages op nu.
Behov for højere prioritering
Forskerne har længe vidst, at træning er en effektiv behandling af slidgigt, i knæ og hofte. Nu vil de efter at have fundet evidens i det netop publicerede studie udbrede budskabet om, at det fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en god forretning.
- GLA:D® tilbydes kun i 26 ud af 98 kommuner over hele landet. Derfor er det på tide politisk og økonomisk at prioritere at træning og patientuddannelse udbredes til alle patienter, uanset om de henvender sig i fysioterapipraksis eller kommune, fremhæver Søren T. Skou.
- Vi oplever, at nogle patienter og klinikere slet ikke ved, at træning er medicin til slidgigt. Patienterne tager smertestillende og på et tidspunkt, når det er slemt nok, bliver de henvist til operation. Det koster samfundet penge gennem mange år både i form af sygedage og behandling, men det er også forbundet med unødig smerte og nedsat funktion. Samtidig medfører smerten ofte nedsat fysisk aktivitetsniveau, hvilket øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme.
Forebyggelse til det stigende antal ældre
Opfordringen til øget fokus på at sundhedsvæsenet prioriterer adgangen til træning mod slidgigt bakkes op af Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
- Med den aldrende befolkning må vi forvente en betydelig stigning i antallet af borgere med slidgigt, hvorfor det er vigtigt at udvikle omkostningseffektive alternativer til operation. Forebyggelse, for eksempel via adgang til træning, er en del af løsningen. Derfor kan det undre at det er sværere at få adgang til træning end til operation.
Mød forskeren
Dorte Thalund Grønne er videnskabelig assistent ved FoF på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.
Fakta:
Slidgigt i knæ og hofte er blandt de mest hyppige former for slidgigt, og de kliniske anbefalinger i Danmark og internationalt foreskriver, at træning, patientuddannelse og vægttab (ved behov) er den første behandling, som alle patienter med slidgigt i knæ eller hofte skal tilbydes. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at reducere symptomer og forbedre funktion, kan andre behandlinger såsom smertestillende medicin, knæskinner og manuel behandling tilbydes i tillæg. Som sidste led i behandlingen anbefales operation, typisk med indsættelse af et kunstigt knæ- eller hofteled.
Det internationalt anerkendte træningsprogram GLA:D®, er udviklet af Ewa M. Roos, der er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi (FoF) ved Syddansk Universitet, og professor i træning og sundhed Søren Thorgaard Skou fra FoF og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse (Forskningsenheden PROgrez). Metoden tilbydes og anvendes bredt i privat fysioterapipraksis og i flere kommuner i Danmark og støttes af Gigtforeningen.
Fakta om studiet:
I den sundhedsøkonomiske analyse udtrykkes sundhedsgevinsterne i QALY (kvalitetsjusterede leveår), som er et standardiseret mål der kombinerer livskvalitet og tid.
Sundhedsgevinsterne holdes op mod de samlede sundhedsudgifter og udtrykkes i ”udgifter pr. QALY”. I studiet holdes dette op mod internationale grænser for hvor meget man ofte vil betale for en given effekt for at vurdere om effekten står i rimeligt for hold til udgifterne.
Studiet finder at sundhedsudgifter pr. QALY var 8497€ for knæartrose og 22 568€ for hofteartrose, hvilket ligger under internationalt almindeligt anvendte grænser for betalingsvillighed, og det konkluderes derfor at GLA:D® er omkostnings-effektiv.
For patienter med høj deltagelse i programmet var sundhedsudgifter pr. QALY lavere, nemlig 5438€ for knæartrose og 17 330€ for hofteartrose.
I et 1-års perspektiv var der en stigning i sundhedsudgifter på 298€ for folk med knæartrose og 640€ for folk med hofteartrose, samt en forbedring i generisk helbredsrelateret livskvalitet målt via EQ-5D på henholdsvis 0.035 og 0.028 for henholdsvis knæ- og hofteartrosepatienter.