Lundbeckfonden uddeler 187 mio. kr. til ny superuddannelse og vækstdynamo i dansk neurovidenskab

Med en programbevilling fra Lundbeckfonden på 187 mio. kr. er rammerne sat for en ny, ambitiøs vækstdynamo for neurovidenskab i Danmark – Neuroscience Academy Denmark (NAD). Det murstensløse ’hjerneforsknings-akademi’ skal fremme talentudviklingen på landets universiteter og bane vejen for ny viden og gennembrud inden for hjernerelaterede sygdomme.

Sygdomme i hjernen og centralnervesystemet udgør en konstant – og kontant – trussel for vores velfærdssamfund og sundhed, og med en aldrende befolkning vil de menneskelige og økonomiske omkostninger kun stige i fremtiden.

Og selvom Danmark er godt med inden for hjerneforskningen internationalt, er der behov for at sætte yderligere ind med flere midler og bedre uddannelse samt tiltrække flere skarpe hjerner til feltet, hvis Danmark skal indtage en mere synlig plads i neuroforskningens internationale superliga de kommende år.

Skal styrke forståelsen af hjernen

Med etableringen af Neuroscience Academy Denmark (NAD) tager danske universiteter og Lundbeckfonden nu et stort skridt i den retning. NAD skal fremme talentudviklingen og sikre fremtiden for dansk neurovidenskab, der overordnet sigter mod at styrke forståelsen af hjernen, centralnervesystemet og den biologiske baggrund for en lang række hjernerelaterede sygdomme – bl.a. Parkinsons, ALS, hjernecancer, epilepsi, migræne, depression, skizofreni, autisme og ADHD. For derved at øge muligheden for at udvikle virksomme behandlinger.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, at kunne tilbyde et ambitiøst 4-årigt program, hvor de ph.d.-studerende får en neurovidenskabelig forskeruddannelse i verdensklasse og kommer til at arbejde på projekter, der vil øge vores muligheder for at forstå og behandle hjernesygdomme. De studerende bliver trænet i de bedste laboratorier i Danmark, og vi forventer, at det vil medvirke til, at nye samarbejder opstår på tværs af landet og mellem basalforskere og klinikere. Vi glæder os utrolig meget til at kunne slå dørene op og lære de nye ph.d.-studerende at kende. Vi satser på at rekruttere de bedste af de bedste fra Danmark og udlandet – og gøre dem endnu bedre siger Videnskabelig Direktør i NAD, professor Jakob Balslev Sørensen fra Københavns Universitet.

- Efter flere års intenst samarbejde med Dansk Selskab for Neurovidenskab, og med at udvikle konceptet, glæder jeg mig særligt over, at NAD bliver et omdrejningspunkt for den danske ph.d.-uddannelse i neurovidenskab, men også at NAD styrker sammenhængskraften i forskningen. Jeg ser NAD som en planteskole: Ved at satse på vækstlaget i dag, sikrer vi et blomstrende miljø for dansk neuroforskning i fremtiden. I NAD vil fremtidens forskere kunne opdyrke netværk og samarbejdsrelationer, som de kan bære med ud i forskerkarrieren, udtaler dekan Ole Skøtt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Tværvidenskabeligt samarbejde

Neuroakademiet er resultatet af et flere år langt forløb mellem Dansk Selskab for Neurovidenskab, Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU) – med Lundbeckfonden som sparringspartner. Der er tale om det første akademi af sin art inden for neuro-området i Danmark – i virkeligheden en avanceret forskerskole.
Visionen bag NAD er at træne fremtidens hjerneforskere ved at skabe et unikt lærings-, udviklings- og forskningsmiljø på ph.d.-niveau i Danmark for yngre kandidater med en videnskabelig grad inden for en række neuro-relaterede discipliner, herunder biologi, kemi, medicin, farmakologi, genetik og psykiatri.

Den nye ph.d.-uddannelse vil inkludere et meget bredt udbud af avancerede kurser inden for neurovidenskab – og som noget nyt opererer den med et introduktionsår, inden det egentlige Ph.d.-forløb på tre år begynder.
Lundbeckfonden har forpligtet sig til at støtte NAD med en bevilling på i alt 187,3 millioner kr. i perioden 2022-2028 – hvor der i alt vil kunne gennemføres 48 Ph.d.-forløb.

Forberedelserne er nu så langt fremme, at NAD forventer, at man fra efteråret 2022 vil kunne tilbyde det første hold yngre forskere – i alt 16, der udvælges blandt topkvalificerede kandidater fra både Danmark og udlandet – ”optagelse på den fremragende fireårige ph.d.-uddannelse, der nu er tilrettelagt inden for neurovidenskab, fortæller Jan Egebjerg, Lundbeckfondens forskningsdirektør:

- Uddannelsen vægter tværvidenskabeligt samarbejde – altså samarbejde mellem en lang række forskellige akademiske discipliner, fx medicin og farmakologi. Disse samarbejder er en forudsætning for at skabe såkaldt translationelle forskningsmiljøer, som er selve rygraden i NAD. Det vil sige forskningsmiljøer, hvor der er tydeligt fokus på resultater, som i sidste ende kan forbedre behandlingen af hjernerelaterede sygdomme. Og det er også forskning af den art, der skal til, hvis Danmark i løbet af det næste årti skal blive et af verdens førende lande inden for neuroforskning. NAD skal være en dynamo for talentudvikling i superform, og en væsentlig faktor i bestræbelserne på at nå det mål, understreger Jan Egebjerg.

Dansk hjerneforskning med internationalt udsyn

De ph.d.-studerende, der optages på NAD-programmet, vil stifte bekendtskab med et ambitiøst forsknings- og udviklingsmiljø karakteriseret af en vekselvirkning mellem tilegnelse af ny teoretisk viden, forskning i laboratoriet og med kontinuerlig kontakt til patientbehandling inden for det felt, den enkelte forsker i.

De erfarne hjerneforskere, som står for undervisningen og vejledningen, kommer fra KU, AU, AAU og SDU – der alle stiller deres bedste folk til rådighed. Desuden skal NAD indgå samarbejdsaftaler med en lang række andre fremtrædende neuroforskere fra akademiske miljøer og behandlingsinstitutioner i udlandet. Disse aftaler betyder samtidig, at de ph.d.-studerende vil kunne komme på studieophold og arbejde i laboratoriet hos udenlandske eksperter tilknyttet NAD.

Ph.d.-programmet er udformet således, at det første år er et introduktions- og forberedelsesforløb. Her skal den enkelte studerende bl.a. gennemføre en række kurser, arbejde i flere forskellige laboratorier - og under vejledning lægge en plan for det ph.d.-projekt, han eller hun ønsker at gennemføre.
Er alle forudsætninger for at påbegynde selve ph.d.-forløbet opfyldt, har den studerende herefter tre år til at færdiggøre sit projekt – og får gennem hele forløbet en løn på niveau med statens sats for en ph.d.-stipendiat. Også i de sidste tre år vil NAD – ud over selve ph.d.-vejledningen – afholde kurser, seminarer og formidle samarbejder med andre studerende, som forsker inden for samme hovedfelt.

- Etableringen af NAD er en vigtig del af Lundbeckfondens strategi om at udvikle fremtidens forskningstalenter, siger Peter Thostrup, der er videnskabelig direktør for Lundbeckfondens talentprogrammer:
- Akademiet vil virke nationalt samlende – vi skal trække maksimalt på alle de gode kvalifikationer inden for hjerneforskning og behandling af hjernerelaterede sygdomme, der findes rundt om i Danmark. Og det, sammen med det internationale samarbejde, skal skabe et miljø, der gør, at vi fremover kan uddanne endnu dygtigere ph.d.’er inden for hjerneforskning.

De fire universiteter vil i fællesskab stå for den daglige drift af NAD. Det sker via et sekretariat, der fysisk placeres på Københavns Universitet. NAD vil få en egen bestyrelse. Her får Dansk Selskab for Neurovidenskab og Lundbeckfonden en observatørpost hver, men ingen stemmeret.