DFF-bevillinger til SUND

Søren Rud Kristensen, lektor, DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Beløb: 6.187.680 kr.

Projektets titel: Is Competition Cost-Effective? The Impact of Choice and Competition on Quality, Costs and Equity in Public Health Care Delivery

Når den offentlige sektor skal levere sundhedsydelser til borgerne, kan den vælge mellem forskellige måder at gøre det på. I de senere år benyttes frit valg og konkurrence i stigende grad til at tilskynde sygehuse til at levere mest mulig kvalitet for de knappe ressourcer. Det er imidlertid uklart om denne større tiltro til markedsmekanismer giver gevinst, idet markedet for sundhedsydelser er væsensforskelligt fra markedet for andre varer. 
I dette projekt bringer vi en internationalt enestående guldgrube i spil i form af de danske kliniske kvalitetsdatabaser, som i øjeblikket er ganske underanvendt til at besvare sundhedsøkonomiske spørgsmål. Vi indsamler nye data om de transaktionsomkostninger, der kræves for at understøtte et fritvalgsmarked. Tilsammen giver det os mulighed for at svare på om frit valg og konkurrence er et omkostningseffektivt instrument til at levere offentlige sundhedsydelser og hvordan frit valg påvirker ulighed i sundhed.

 

Rikke Søgaard, professor, Klinisk Institut

Beløb: 6.181.920 kr.

Projektets titel: Social inequality in cardiovascular disease – what is the role of the health care system?

Ulighed er sundhedsvæsnets største udfordring i det 21. århundrede. Indenfor hjertekarsygdom har nye terapier medført at dødeligheden er halveret indenfor de seneste 25 år – bare ikke for alle. Overlevelsen efter hjertekarsygdom er dobbelt så høj for patienter med høj uddannelse eller indkomst sammenlignet med patienter med lav uddannelse eller indkomst. 
Vi kombinerer data fra kliniske kvalitetsdatabaser (Dansk Hjerteregister og Dansk Hjertesvigt Database) med data fra de øvrige nationale registre for flere end 100.000 patienter. Ved kombination af metoder fra epidemiologisk og sundhedsøkonomisk tradition analyserer vi sammenhængen mellem social position (uddannelse, indkomst, bopælsgeografi), behandlingskvalitet og behandlingsresultat. Kombinationen af metoder sikrer, at vi både kan evaluere problemets omfang og pege mere direkte på hvor det går galt og dermed også hvor man fremadrettet kan sætte ind.

 

Jonas Bloch Thorlund, professor, Institut for Idræt og Biomekanik

Beløb: 2.621.997 kr.

Projektets titel: A randomised trial of heavy resistance training for patients with symptomatic knee joint hypermobility

Hypermobilitet er defineret som evnen til at overstrække led udover det forventede. I vores seneste undersøgelse af danskere rapporterede 36% at have hypermobile knæ. Det svarer til ca. 1.700.000 voksne i Danmark. Heraf havde halvdelen knæproblemer og betydeligt værre symptomer end personer uden hypermobile knæ. Hypermobile knæ medfører ofte kroniske smerter, nedsat bevægeevne og livskvalitet, samt øget risiko for artrose. 
I et nyligt pilotprojekt fandt vi at tung styrketræning hos unge kvinder med smertefulde hypermobile knæ gav en betydelig reduktion i knæsmerter efter træningen. Derfor er dette studies formål at undersøge effekten af superviseret tung styrketræning sammenlignet med sædvanlig praksis hos voksne med hypermobile knæ til forbedring af smerter, livskvalitet, muskelstyrke og senestivhed.

 

Tina Kold Jensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Beløb: 2.859.379 kr.

Projektets titel: Exposure to perfluoroalkyl substances at vulnerable time periods during development and antibody response to childhood vaccines at age 5 years

Perfluorerede alkylerede stoffer (PFASs) er persistente vand- og smudsafvisende kemikalier, som anvendes i mange forbrugerprodukter f.eks. ved overfladebehandling af tøj og møbler, i teflon og fødevareindpakning, hvilket betyder, at de kan måles i blodet hos næsten alle. De overføres til fostre og nyfødte gennem moderkage og modermælk, og flere undersøgelser bl.a. udført af en af ansøgerne har fundet, at børn med højere PFAS-niveauer responderer dårligere på børnevaccinationer, hvilket har medført, at grænseværdien for nogle PFASs er sænket betydeligt. 
Foreløbige resultater af børn fra Odense Børnekohorte udført med midler fra Forskningsrådet peger på en sammenhæng mellem både fosterets og barnets PFAS-eksponering og nedsatte antistof koncentrationer mod difteri, stivkrampe, røde hunde, fåresyge og mæslinger ved 18-måneders alderen. Sammenhæng med mæslinger og fåresyge er ikke fundet tidligere. Det er derfor vigtigt at følge disse børn ved 5-års alderen efter genvaccination, for at se om de fundne sammenhænge er blivende. Vi foreslår at måle PFAS og vaccinationsantistoffer mod difteri og stivkrampe ved 5-års alderen blandt 942 børn i Odense Børnekohorte. 

 

Anton Pottegård, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Beløb: 2.125.440 kr.

Projektets title: Medication use among nursing home residents

Medicinforbruget stiger blandt den ældre danske befolkning. Medicinering af ældre mennesker er problematisk af flere årsager. Blandt andet ved vi at mange ældre med kort forventet restlevetid, muligvis ikke når at få udbytte af deres forebyggende medicin. Indflytning på plejehjem sker oftest som følge af en akut ændring i helbredsstatus, og er vist i Danmark at medføre en stigning i antallet af lægemidler fra 6 til 8 efter indflytning. Flytningen kan derfor være en oplagt mulighed for at reevaluere medicinen.  Resultaterne af projektet vil give ny viden omkring mønstre i medicinforbruget blandt danske plejehjemsbeboere, samt bidrage med viden om implementeringen af plejehjemslæger. Resultaterne vil hjælpe med at optimere og udvikle strategier for brug af lægemidler blandt danske plejehjemsbeboere.

 

Ane Bærent Fisker, professor i Global Sundhed ved Bandim Health Project, OPEN, Klinisk Institut

Beløb: 2.880.000 kr. 

Projektets titel: Can BCG vaccination at first health-facility contact reduce early infant mortality? A cluster randomized trial

Vaccination med Calmette vaccinen anbefales ved fødslen i lande med høj forekomst af tuberkulose (TB). Vaccinen gives for at beskytte mod TB, men vaccinen sænker også dødeligheden blandt nyfødte, hvor TB ikke er en typisk dødsårsag. Dvs., at vaccinen har uspecifikke effekter, og styrker barnets modstandskraft mod andre sygdomme. 
Vi vil undersøge, om vi kan sænke den tidlige børnedødelighed i landområderne i Guinea-Bissau med 25% ved at øge tilgængeligheden af Calmettevaccinen og dermed muliggøre, at børnene får vaccinen ved deres første kontakt med sundhedsvæsenet. 
Vi har ved lodtrækning fordelt 23 sundhedscentre i tre landregioner i Guinea-Bissau til enten at fortsætte med den nuværende praksis, hvor der for at mindske spild kun vaccineres, hvis der er 10-12 børn til stede, eller i stedet tilbyde Calmettevaccination hver eneste dag, hvis bare et enkelt barn er til stede. Vi forventer at inkludere ca. 23.000 børn i forsøget over 2 år.

 

Jesper Ryg, klinisk professor i Geriatri, Klinisk Institut

Beløb: 2.876.544 kr. 

Projektets titel: ROBot assisted physical training of older people during acUte hospitaliSaTion – a randomized controlled trial (ROBUST)

Vi vil undersøge om en danskproduceret træningsrobot kan forhindre funktionstab hos ældre indlagte patienter, således at de bliver mere selvhjulpne og opnår øget livskvalitet. Ifølge et brugerpanel af ældre patienter er det vigtigste fokusområde at opretholde et godt funktionsniveau for at forblive selvhjulpne. Indledende tests af træningsrobotten viser, at træning er muligt og at patienterne er glade for træningen.  Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor ældre patienter indlagt akut på ældremedicinsk afdeling enten vil blive tilbudt vanlig træning med fysioterapeut eller både træning med en robot og vanlig træning med fysioterapeut. Der vil blive lavet forskellige fysiske test og udfyldt spørgeskemaer under indlæggelsen samt i eget hjem efter udskrivelsen.  Hvis vores projekt viser, at træningsrobotten forebygger tab af funktionsevne, vil dette have stor betydning for borgernes livskvalitet og selvstændighed, da de vil kunne klare sig bedre i hjemmet efter indlæggelse. Desuden kan kommunerne opnå økonomisk gevinst, da borgerne vil have mindre behov for hjemmepleje og genoptræning.