Hvad vil det sige at være transkønnet?

Hvad vil det sige at være transkønnet?

Transkønnet er en fællesbetegnelse for de personer, som ikke føler, at det køn, de er født med svarer til det køn, de føler sig som. En transkønnet kvinde er født som mand, men føler sig som kvinde. 

Vi kan skelne mellem et fødselstildelt køn, det køn, vi har ved fødslen og kønsidentitet -  det køn, man føler sig om. De fleste oplever overensstemmelse mellem disse to, men nogle oplever i større eller mindre grad, at det ikke passer sammen. 

Det kønslige ubehag kan være så stort, at det hos den enkelte fører til et ønske om hjælp fra sundhedsvæsenet til behandling, som kan ændre kønsudtrykket. Man ændrer altså ikke sit køn, men man modtager en behandling, som sikrer overensstemmelse mellem kønsudtrykket og det oplevede køn. Det er det, som vi kalder ”kønsbekræftende behandling. Det er altså ikke et ”kønsskifte”.

At være transkønnet har ikke noget med seksualiteten at gøre – det er alene det kønslige ubehag: ”Mit køn passer ikke til, hvordan jeg føler mig”. 

Hvor mange drejer det sig om?

Nyere studier viser, at 0,5-2 % af den danske befolkning oplever en eller anden grad af kønsligt ubehag. For at sætte det i perspektiv, så har 0,5 % af den danske befolkning type 1 diabetes. 

På klinikken i Odense får vi henvist cirka 220 personer om året.

Ved man, hvorfor folk kan have det kønslige ubehag?
Det korte svar er nej. Det ved vi ikke. Der er tale om en større opmærksomhed i befolkningen, men vi kan ikke forklare hvorfor vi ser en vedvarende stigning i antallet af henviste personer til vores klinikker.   

Hvilke typer behandlinger er der?

Behandlingerne bliver kaldt kønskorrigerende eller kønsbekræftende. Det vil sige, at det er behandlinger, som ændrer kønsudtrykket svarende til det oplevede køn.  

Der er den medicinske behandling, hvor man giver hormoner. Det vil altså sige enten mandlige eller kvindelige kønshormoner. 
Transkvinder får kvindeligt hormon oftest sammen med det, som hedder en ”blokker”. Det er et lægemiddel, som blokerer for det mandlige kønshormon. Det betyder blandt andet, at testiklerne skrumper og sædkvaliteten vil blive reduceret. 

Transmænd får testosteron, altså mandligt kønshormon. Dosis bliver langsomt trappet op, og så undertrykker det de kvindelige hormoner. Det betyder blandt andet, at stemmen bliver dybere, og at ens hårvækst ændrer sig, så man for eksempel får skæg. 

De medicinske behandlinger kan vi godt stoppe igen, hvis patienten ønsker det, men der vil være nogle varige effekter – også efter ophør med medicinen. Det er derfor, det er væsentligt, at vi inden har snakken om, at det som udgangspunkt er en livslang behandling. 

Den kirurgiske behandling er helt endegyldig. Ved kønsbekræftende kirurgifjerner man for eksempel brysterne eller kønsorganer. Sundhedsstyrelsen har besluttet, at man inden operation skal vurdere effekten af hormonterapi i mindst et år. Inden man giver en kirurgisk behandling, er vi igen inde og lave en samlet vurdering af det kønslige ubehag. 

Hvordan får man hormonbehandling? 

Du får en henvisning til en af landets tre klinikker for kønsidentitet. Den henvisning får du ved egen læge. Der er klinikker i Odense, hvor jeg arbejder, samt i Ålborg og København 

Når vi ved Center for Kønsidentitet får en ny patient, er det første vi gør altid at tilbyde samtaler med en psykolog. Det gør vi blandt andet for at finde ud af, om det drejer sig om et kønsligt ubehag og for at sikre at patienten har et vedholdende ønske om den behandling, vi tilbyder.

Læger og psykologer laver en samlet vurdering. Det kønslige ubehag skal være så stort, at det giver mening med livslang medicinsk behandling og eventuel kirurgi. Som ved andre patienter har vi et stort ansvar for at sikre den optimale behandling – især fordi vi skal ind og fjerne noget, der som udgangspunkt ikke fejler noget fysisk. 

Hvorfor er det vigtigt at forske i transkønnethed?

Vi ved, at der kan være bivirkninger fysisk og måske også mentale bivirkninger ved hormonbehandling. Derfor skal vi også sørge for, at vi ved så meget som muligt om det. Vi giver patienterne en ny pubertet, og det giver mening at undersøge, hvordan det så går med hjerte-kar og kredsløb – også på længere sigt. 

Vi ved også, at transkønnede har det svært mentalt. Derfor giver det mening, at vi undersøger, om vi kan hjælpe dem bedre. Det kunne for eksempel være ved at finde ud af, om nogle har særligt behov for samtaler og støtte. 

Det vigtigste ved vores forskning er, at den skal være patientnær. Vi skal hele tiden beskrive og tilrette, så vi tilbyder den bedst mulige hjælp med færrest mulige bivirkninger. 

Det er Sundhedsstyrelsen, som sætter rammerne for, hvad vi tilbyder af såkaldt kønskorrigerende behandling. Sundhedsstyrelsen er i dialog med os, som arbejder med og forsker i området for at kunne udarbejde vejledningerne. 

Hvad byder fremtiden på indenfor dit forskningsfelt?

Vi er ved at få de første resultater fra et studie, hvor vi undersøger vi de kort- og langsigtede effekter af hormonbehandling hos transkønnede i hormonbehandling. Projektet har særligt fokus på mentalt helbred og hjertekar-sundheden. 

Det drejer sig dels om et registerbaseret studie med mere end 4000 transkønnede fra hele landet, og dels et klinisk studie, som undersøger ændringer i fysisk og mentalt helbred hos 400 transkønnede på Center for Kønsidentitet i Odense.