Simulator skal vurdere trafikskadedes køreevne efter ulykke
Forskere fra SDU vil udvikle en metode, der kan hjælpe læger med at vurdere, hvornår ofre for ulykker kan sætte sig tilbage bag rattet.
Siden 2011 har Jens Lauritsen og Morten Hansen fra henholdsvis Klinisk Institut og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved SDU samarbejdet om bilsimulatoren, en opstilling med computerskærme, rat og pedaler.
Siden er simulatoren videreudviklet, tilbygget og benyttet af studerende på Det Tekniske Fakultet til forskellige projekter, mens forskerne har arbejdet på at definere et forskningsprojekt, hvor simulatoren kan bruges effektivt.
Med en bevilling fra Offerfonden skal simulatorens funktion nu dokumenteres i forskning. Offerfonden understøtter forskning for ofre efter trafikulykker og vold, og netop vejledningen af patienter, som har skader efter trafikulykker er kernen i projektet.
Hvornår er man frisk og stærk nok?
Forskerne fra Klinisk Institut og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet vil teste, om simulatoren kan hjælpe med at afgøre, hvornår ofre for trafikuheld er klar til igen at køre bil.
-Langt de fleste mennesker kender nogen, som har været involveret i en trafikulykke. Rigtig mange kommer på hospitalet efter trafikuheld og heldigvis kommer de fleste sig. Der findes gode handleplaner for forebyggelse, behandling og genoptræning, men ingen retningslinjer for, hvornår man er frisk og stærk nok til at komme tilbage i trafikken som chauffør i en bil, fortæller Jens Lauritsen, professor i ulykkesforskning og -forebyggelse.
Mød forskeren
Jens Lauritsen er professor i ulykkesforskning og – forebyggelse på Klinisk Institut og overlæge samt daglig leder af Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital.
Mød forskeren
Morten Hansen er lektor på Mærsk McKinney Møller Instituttet, Det Tekniske Fakultet.
Behov for individuel rådgivning
Der findes kun få videnskabelige studier på området. Og dem der er, viser ifølge Jens Lauritsen, at det er meget individuelt, hvor hurtigt folk kommer sig efter for eksempel et benbrud.-Hvornår har man tilstrækkelig kraft i foden til at trykke bremsen ned? Der er stor forskel på hvornår den første med en bestemt læsion kan og hvornår den sidste kan. Vi regner ofte i gennemsnit, men det dur ikke, hvis der er 12 ugers forskel på den første og den sidste, og gennemsnittet bliver brugt til at give grønt lys uden yderligere undersøgelse.
- Ambitionen er at kunne give rationel individuel rådgivning til den enkelte patient. Perspektivet er at simulatoren kan indgå i både genoptræningsforløb og vurdering af patienterne.
Måler på 1000 parametre
Jens Lauritsen er til daglig professor i ulykkesforskning og – forebyggelse på Klinisk Institut og overlæge samt daglig leder af Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital.Sammen med Morten Hansen, lektor på Mærsk McKinney Møller Instituttet har han gennem årene arbejdet på at realisere ønsket at bruge bilsimulatoren til at hjælpe patienter.
- Simulatoren kan opsamle mere end 1000 parametre, blandt andet kraft i tryk på pedalerne, ansigtsudtryk, sved på huden, EKG og meget andet, forklarer Morten Hansen.
-Vores oprindelige idé var at finde ud af, hvilke parametre der betyder noget for køresikkerheden. Og hvordan kan vi måle det?
Teknologi med mange muligheder
De to forskere har mange bud på, hvordan teknologien vil kunne gøre gavn fremover, når det store arbejde med at finde den rette måde at måle køresikkerhed er gjort. I første omgang for ofre for trafikuheld.-Oprindeligt blev simulatoren bygget for med tiden måske at kunne bruges til at vurdere, om ældre bilister kunne få kørekortet forlænget. Det projekt blev aldrig til noget, men kunne måske tages op igen, mener Jens Lauritsen.
Simulatoren vil også kunne bruges til for eksempel diabetespatienter, som får medicin, der måske påvirker deres køresikkerhed. Mulighederne er mange.
-Det er utroligt spændende at arbejde med denne problemstilling. Teknologi kan have mange formål, men det med at løse nogle patientnære problemstillinger på en måde, der involverer teknologi, er meget interessant.
Udgangspunkt i data
Ulykkesanalysegruppen, som Jens Lauritsen er leder af, har data helt tilbage til 1980 om, hvornår kører folk galt, hvordan de kører galt og hvor meget de kommer til skade.
Disse data trækker forskerne på, når de nu skal tage stilling til, hvilke scenarier de skal vi have med i simulationen.
-Med det detaljerede statistiske overblik over, hvor det er man kører galt, kan vi tage udgangspunkt i faktiske ulykker og skabe så realistiske simulationer som muligt, fortæller Jens Lauritsen.
Samarbejde på tværs
Samarbejdet mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet giver mulighed for at udvikle nogle tekniske løsninger, som kan bruges på patienter med det samme.Og Jens Lauritsen og Morten Hansen er ikke alene. I det kommende forskningsprojekt har de allieret sig med Bjarke Wiberg, professor i ortopædkirurgi og ekspert i rehabilitering efter frakturer, Daniel Teichmann, lektor på Mærsk McKinney Møller Instituttet og ekspert i sensorteknologi, særligt indenfor bilkørsel.
-Vi samarbejder også med kørelærer Michael Lønbæk, der er formand for Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark. Der er aftalt konkret afprøvning af simulatoren på Vejle køretekniske anlæg, hvor der også var et pilot projekt tidligere. Der nedsættes en følgegruppe på landsplan for at sikre relevant baggrundsinformation om både uddannelse i køreevne og lovgivning. Her får vi input til, hvilken rolle simulatorer kan have, fortæller Jens Lauritsen.
Håb om flere projekter
Forskerne bag bilsimulatoren er ovenud glade for bevillingen, der nu gør dem i stand til at bedrive konkret specificeret forskning på udstyret. De håber at fremtiden bringer flere projekter, for potentialet er i deres øjne stort.-Vi vil gerne undersøge, om simulatoren for eksempel vil kunne bruges til genoptræning. Det har vi ikke fået midler til nu, men vi håber på at kunne lave nogle sideprojekter, siger Jens Lauritsen.
-Ønskescenariet er et klinisk laboratorium, hvor patienter kommer og prøver en valideret simulator, som bruges til at vurdere deres køreevne på nyt OUH. Og at kollegerne på Det Tekniske Fakultet kan bruge teknologien og data til at udvikle sensorer i et teknisk laboratorie.
Fakta
Forskerne forventer at inkludere patienter i projektet i løbet af 2023.