Sagsgang ved indlevering, bedømmelse og forsvar af doktorafhandlinger i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996: ”Bekendtgørelse om doktorgrader”.
Bekendtgørelse om Doktorgrader
Ministerial order on Doctoral degrees
Ledsageskrivelse
Medforfattererklæring
Declaration of co-authorship
Afhandlinger indleveres til Ph.d.-sekretariatet i elektronisk format, enten til phd@health.sdu.dk eller via et USB-stik, med følgende bilag:
- ’Ledsageskrivelse’ (skemaet forefindes ovenfor)
- Medforfattererklæringer (hvis afhandlingen er udformet som en oversigt med et antal artikler)
- Dansk og engelsk resumé (er normalt inkluderet i afhandlingen)
- Forslag til bedømmere, forpersonen skal være tilknyttet SUND, SDU og to eksterne uden tilknytning til SDU
Ph.d.-sekretariatet kontrollerer, at de nødvendige bilag foreligger og er korrekte.
Ph.d.-sekretariatet sender afhandlingen med bilag til Udvalget vedrørende Akademiske Afhandlinger (UVAA), som er et fagligt udvalg under Akademisk Råd.
UvAA vurderer i første omgang hvorvidt Fakultetet vil tage disputatsen under behandling. Såfremt denne vurdering er positiv nedsættes et bedømmelsesudvalg som sendes til godkendelse ved Akademisk Råd.
Når bedømmelsesudvalget har modtaget disputatsen har de seks måneder til at fremsende deres indstilling til Ph.d.-sekretariatet.
Indstillingen videresendes til UvAA, som fremkommer med udtalelse om, hvorvidt den fyldestgørende redegør for afhandlingens indhold og det grundlag, beslutningen er truffet på.
UvAA indstiller til fakultetet, om afhandlingen antages til forsvar, skal genindleveres efter mindre revision eller forkastes.
I tilfælde af en positiv indstilling giver UvAA samtidigt forslag til handlingsleder.
Bedømmelsesudvalgets indstilling og UvAA’s udtalelse forelægges Akademisk Råd på førstkommende rådsmøde. Er der tale om en negativ indstilling inviteres formanden for bedømmelsesudvalget med til behandlingen af dette punkt.
Akademisk Råd træffer beslutning om, hvorvidt bedømmelsesudvalgets/UvAA’s indstilling følges.
Ph.d.-sekretariatet sender herefter indstilling og praktiske oplysninger, herunder om egnede forsvarslokaler, til doktoranden
Doktoranden aftaler forsvarsdato med bedømmelsesudvalg og handlingsleder og reserverer lokale både til forsvaret og til formødet som starter 2 timer før forsvaret.
Fire uger før forsvaret modtager Ph.d.-sekretariatet 30 trykte afhandlinger, der distribueres til SDU, andre universiteter og institutioner og til pressen.
Ph.d.-sekretariatet annoncerer forsvaret ved udsendelse af opslag og meddelelse på SDU’s kalender og fakultetets hjemmeside.
Bedømmelsesudvalgets medlemmer mødes 2 timer før forsvaret med handlingslederen, hvor Fakultetet er vært ved et let måltid. Doktoranden vil slutte sig til mødet i den sidste halve time før forsvaret.
Umiddelbart efter forsvaret underskrives disputatsprotokollen af bedømmelsesudvalget og handlingslederen.
Med henblik på konferering af doktorgraden sender Ph.d.-sekretariatet opslag og underskrevet protokol (i kopi) til Akademisk Råd, som har mulighed for at komme med kommentarer inden for en uge.
Doktoranden får herefter konfereret doktorgraden.
Diplom udarbejdes af Rektorsekretariatet, Syddansk Universitet og overrækkes doktoranden ved førstkommende årsfest (sidste fredag i oktober).
- Forsvarshandlingen indledes med, at handlingslederen fører de officielle opponenter, bedømmelsesudvalgets formand og doktoranden til deres pladser.
- Tilhørerne anmodes om at rejse sig under denne indledning af forsvarsafhandlingen.
- I en forelæsning på op til en halv time redegør doktoranden for afhandlingens emne og de forskningsresultater, der er fremlagt til bedømmelse.
- Første og anden officielle opponent får derefter ordet. De har hver op til halvanden time til deres opposition.
- Opponenter ex auditorio (uofficielle opponenter) skal melde sig til handlingslederen, inden forsvarshandlingen begynder. Uofficielle opponenter får tildelt højst tre kvarter hver til deres indlæg.
- Forsvarshandlingen afsluttes af handlingslederen, når samtlige opponenter er færdige med deres indlæg, og protokollen er underskrevet. Hele handlingen må dog højst vare seks timer.
- Bifaldsytringer, takketaler, klapsalver etc. henvises til efter forsvarshandlingens afslutning.
Medlemmer af bedømmelsesudvalget bedes arrangerer deres rejser selv.
Der refunderes kun omkostninger for rejser på standard klasse, og det er ikke muligt at få dække måltider eller andre omkostninger.
Hvis der er behov for et hotelværelse er Ph.d.-skolen gerne behjælpelig med bookning via statsaftaler. Der kan dækkes til og med 2 nætter.
Send venligst en mail til phd@health.sdu.dk hvis der er behov for et hotelværelse.
Rejseafregning sker ifølge SDUs retningslinjer via det elektroniske system zExpense.
Har du tidligere benytttet systemet, gå da venligst til www.Zexpense.dk og opret en rejseafregning med alle relevante bilag.
Har du ikke tidligere benyttet systemet og har du en NEM-konto skal du oprettes. Udfyld venligst skemaet "Oprettelsesskema for eksterne " og send det til phd@health.sdu.dk
Indenfor få dage vil du modtage en mail med login oplysninger hvorefter du kan gå til www.Zexpense.dk og oprette en rejseafregning med alle relevante bilag.
De to eksterne bedømmere vil få udbetalt et honorar på ca. 10.300 kr.
Udfyld venligst honorarskemaet og send det til phd@health.sdu.dk
Members of the assessment committee are asked to make their own travel arrangements.
Please be aware that we only cover travels on standard class. Furthermore, we do not cover meals or other expenses.
If a hotel room is needed, the Graduate School will book one through a government agreement. The Faculty of Health Sciences will sponsor up to 2 nights. Please send a request to phd@health.sdu.dk.
An honorarium of approx. DKK 10,300 is offered to the two external assessors.
Travelling expenses will be refunded (according to SDU's rules) for all members of the assessment committee.
You can find the relevant forms here:
Travel reimbursement for Foreign examiners
Honorarium form for foreign examiners
The forms must be signed, and all relevant receipts must be attached, before sending them to phd@health.sdu.dk.