Iværksætteri er blevet moderne – men hvor er kvinderne?

Af: Maria Elo, Institut for Virksomhedsledelse, SDU

I mange unge menneskers øjne er iværksætteri en chance for at afprøve sine ideer og blive sin egen boss. Måske er det mest studerende på business schools, der ser selvstændig virksomhed som en spændende karrieremulighed og endda tager de første skridt som iværksættere allerede i løbet af studietiden.

Det er især influencere og stormomsuste ”iværksætterhelte” som Elon Musk og Jeff Bezos, der inspirerer dem til at kaste sig ud i en iværksættertilværelse. Og når jeg beder de unge studerende om at nævne en kendt kvindelig iværksætter, så bliver der helt stille i lokalet. Denne tavshed kan opleves som pinlig, men bør ikke komme som en overraskelse, da den er fuldstændig i tråd med statistikkerne. Iværksætteri er en meget ’kønnet’ karrierevej. I 2016 lå kvinders andel på sølle 4,9%, hvilket var under halvdelen af mændenes. Selv efter Covid-pandemien, som ellers medførte mange omvæltninger i samfundet og på flere områder også etablerede en ’new normal’ i erhvervslivet, er kvinders repræsentation som virksomhedsejere stort set uændret. Faktisk er andelen af danske kvindelige selvstændige og ledere dalet ifølge en nylig undersøgelse fra OECD. Det er således ikke spor mærkeligt, at de studerende har svært ved at komme i tanker om én.

Som mange andre højtudviklede lande er Danmark et aldrende samfund. Så umiddelbart skulle man tro, at menneskelige ressourcer uanset køn var højt skattet og fuldt beskæftiget på arbejdsmarkedet og i forretningslivet. Det er de sådan set også, men der er et paradoks her, da der kun er få kvinder i seniorroller i den private sektor: 28% af lederne i Danmark er kvinder. I Sverige var tallet 36% i 2018, og trods den ligestilling, som vi mener kendetegner de nordiske lande, bliver vi på dette punkt overhalet af USA, hvor hele 43% af lederne er kvinder.

Denne kønsforskel sætter spot på kvinders overraskende lave deltagelse indenfor iværksætteri og ledelse i betragtning af de fornemme rankings i kønsligestilling, vi generelt har. Tallene antyder også en risiko for brain-waste og ubrugt talent, som fortjener større opmærksomhed pga. dens store samfundsmæssige betydning. Kvindernes lave andel i ledelsesfunktioner og iværksætteri rejser mange spørgsmål: Hvorfor engagerer danske kvinder sig ikke mere i iværksætteri og management? Er de ikke interesserede, fordi andre muligheder og livsvalg forekommer mere tiltrækkende? Eller er der noget, der hindrer dem?

Særlig spørgsmålet om hvorfor danske kvinder ikke bliver iværksættere er vigtigt for dansk økonomi. Start-up-økosystemet har nemlig brug for nye innovative virksomheder. Og det er faktisk forholdsvis ’let’ at etablere og drive virksomhed i Danmark. Vi ligger på fjerdepladsen efter New Zealand, Singapore og Hongkong i Verdensbankens undersøgelse, så Danmark burde være et oplagt sted at drive virksomhed. Vi har det hele: Konkurrencedygtighed, digitale kompetencer, incitamentprogrammer som støtter virksomheder i at udvikle diversitet, ligestilling og inklusion for at styrke kreativiteteten - samt infrastrukturer der matcher økonomisk transformation. Danmark tilbyder mange elementer, som er velegnede til at give unge kvinder lyst til at blive selvstændige eller kravle længere op ad ledelsesstigen, men modet mangler tilsyneladende alligevel. Flere kvindelige iværksættere ville på én gang kunne ændre kønsbalancen indenfor virksomhedsledelse og booste iværksætterøkosystemet. Det vil også bidrage til ny forretningsudvikling på både regionalt og sektorielt niveau, men det kræver målrettet støtte. Vi ved fra tidligere nordiske studier, at kvinder ofte har behov for andre perspektiver og tilgange fra iværksætteriets økosystemer end mænd har. Der findes en bred vifte af supportorganisationer, dog ikke ret mange som er målrettet kvinder. Men ’Entrepreneur Denmark’-fonden, der er etableret af Recovery Assistance for Cohesion and the Territories of Europe (REACT-U), støtter ny virksomhedsudvikling gennem at tilbyde skræddersyet kompetenceudvikling, forretningsforståelse og økonomisk support til grønne virksomheder og kompetente kvindelige iværksættere.

Universiteterne tilbyder også uddannelser til forbedring af kompetencer og hoster talrige inkubatorer. På SDU udvikler vi viden om kønsspørgsmål både i forskning og i praksis, og der er en lang række programmer i hele uddannelsessektoren, som støtter ligestilling. Så mangel på institutionel støtte eller videnoverførsel er ikke en sandsynlig forklaring på det lave antal kvindelige iværksættere og ledere i Danmark. Det lave antal arbejdsløse danske kvinder er nok snarere et udtryk for, at arbejdsmarkedet absorberer kvinder godt, samtidig med at det opretholder en mandlig lederstab. Så kønsfordelingen i iværksætteri og ledelse er sandsynligvis et tegn på, at hverken nødvendigheden af at blive iværksætter eller lysten til at tage risikoen er tilstrækkeligt presserende hos kvinderne. Der er mange forskellige muligheder, som kæmper om kvindernes ’iværksættergejst’, men ingen som pusher dem nok til at tage springet. Høj uddannelse, god beskæftigelse, lav nødvendighed og andre sociokulturelle faktorer spiller helt sikkert en rolle i forhold til, at de søger andre græsgange. Som OECD (2024) peger på, kunne kvinders kompetencer i forhold til iværksætteri udnyttes langt bedre: Der er noget, der forstyrrer inkluderingen af dem i iværksætter- og ledelsesgrupperne. Rapporten kritiserer de ufuldstændige svar på, hvordan kønskløften kan reduceres og den manglende opmærksomhed på at få udviklet de særlige færdigheder, som kan fremme et kvindeligt iværksætterpotentiale. Her bliver der bl.a. foreslået instrumenter som mentorskab, networking, kompetenceopbyggende aktiviteter og flere kvinder i ledelsesfunktioner. Projektet ’Entrepreneur Denmark’, som tiltrækker og støtter kvindeligt iværksætteri, er et lovende svar på disse udfordringer. Omkring 52% af ’Next Step’ deltagerne på deres kurser er kvinder, hvilket er et meget positivt tegn.

Men at få skabt et attraktivt og inkluderende forretningsmæssigt økosystem og miljø for kvinder er ikke resultatet af én policy eller ét program alene. Det er nødvendigt, at et helt community med forskellige typer af viden og erfaringer støtter op om den udvikling og kompetenceopbygning, der skal til. Jeg vil derfor gerne opfordre alle medarbejdere og iværksættere til at gentænke, hvad vi sammen kan gøre for at inkludere det kvindelige potentiale bedre og inspirere hele Danmark til i deres egen hverdagspraksis at udvikle de kvindelige rollemodeller, som er nødvendige for at fremelske kvindeligt iværksætteri. På samme måde skal universiteter, offentlige institutioner og civilsamfundet gøre deres for at udvikle kvinders færdigheder, kompetencer og deltagelse i iværksætteraktiviteter og kommunikere disse temaer langt bedre:

- Systemet skal repareres – ikke kvinderne! (Beatrice Boots, National STEM Platform, Holland).