Forsker udgiver kriminalroman

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 10-06-2016

I romanen ”Og jeg Saa En Ny Himmel” bliver genteknologen Martin Lindvad kaldt til Norge, hvor hans gamle mentor, Håkon, vil indvie sin tidligere elev i en frygtelig opdagelse.

Inden Håkon når at videregive sin information, bliver han dog dræbt for øjnene af Martin. Sammen med enken begynder Martin at grave i, hvorfor Håkon skulle myrdes. Det går op for de to, at Håkon besad en uhyggelig viden om SARS - virusset der hærgede i Asien i starten af det nye årtusinde.

Baseret på naturvidenskabelige fakta

- Tanken helt fra start var, at den beskrevne naturvidenskab skulle være baseret på fakta, og plottet dermed være muligt. Men om nogen rent faktisk vil føre det ud i livet, er en anden sag. Forhåbentlig ikke. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er verdens bedste mennesker, Martin er oppe imod. Jeg kender dog ingen forskere, der eksperimenter med at skade mennesker. Faktisk er det modsat: alle kæmper en daglig kamp til gode for menneskeheden. Så hvor plottet måske nok er muligt på papiret, kan man heldigvis så tvivl om, hvorvidt det kan finde sted, siger Philip Hallenborg.

Så selvom kriminalromanen er fiktion, giver den et billede af, hvad der er muligt med genmanipulation allerede i dag.

- Genmodificering er et fy-ord for mange mennesker, uden at de måske i virkeligheden ved ret meget om det. I bogen får læseren et lille indblik i, hvad gener og genmodificering egentlig er. Jeg håber, at man føler sig klogere på det område efter at have læst bogen og måske endda søger mere viden efterfølgende om genernes spændende verden, siger Philip Hallenborg.

Er gen-modificering et fy-ord?

Han synes ikke selv, at genmodificering basalt set er et fy-ord.

Teknikken går ud på at ændre et individuelt gen i en organisme for at forbedre denne.

- Det essentielle er at forbedre. Det har mennesket altid gjort – f. eks. ved at fremavle specielle egenskaber hos afgrøder og husdyr. I naturen sker det konstant, at gener muteres og nye egenskaber opstår. Forbedrer de levevilkårene for organismen, vil det ændrede gen gå i arv. Det er i virkeligheden grundtanken bag evolution, pointerer han og uddyber:

Klassisk avl kan også give komplikationer

- Egentlig kan man få bedre resultater ved genmodificering end ved klassisk arv, hvor man arbejder mere i blinde. Se f. eks. på hunderacer: Her har man fremavlet bestemte egenskaber, men indavlen har en bagside i form af mange komplikationer hos racehunde. Det samme gælder for moderne afgrøder, hvor man måske nok har højtydende planter, men ofte har mistet deres naturlige våben mod insekt- og svampeangreb. Med genmodificering kan man ideelt set slippe for uønskede sideeffekter.

- Der er dog lang vej endnu, før det er forsvarligt at lave genmodificering på mennesker på en måde, så de nye egenskaber nedarves. Dertil kommer der nogle grundige etiske overvejelser, om det overhovedet er den vej, vi ønsker at gå, slutter Philip Hallenborg.

Tilbage til romanen: Efterhånden går det op for bogens hovedperson, at han står med en viden, som en utænkelig alliance vil gøre alt for at holde skjult. Det viser sig også, at SARS blot var ét led i opfyldelsen af en ældgammel profeti, og dermed er der tale om en roman, der i bedste Dan Brown-stil indeholder mord og spænding blandet med naturvidenskabelige og historiske fakta

Fotos: Michael Yde Katballe/SDU.