Mysteriet om mikroplastik og bakterier
Vi strikker karklude og protesterer over skrubbecremer som aldrig før – for vi vil ikke være med til at lede mere mikroplastik ud i havene. Men hvad sker der egentlig med mikroplastikken i havene?
I de sidste 50 år har verden produceret ubegribelige mængder af plast-affald, og en meget stor del ender i havet som mikroplastik. Mikroplastik findes i selv de mindste afkroge af havene; øs en kop vand op fra Odense Fjord, og der vil være mikroplastik i den.
– Vi ved ikke nok om, hvordan mikroplastik påvirker havmiljøet – og her tænker jeg især på mikroorganismerne i havet, som udgør grundlaget for, at marine økosystemer kan fungere, siger Nicole Posth, postdoc ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Biologisk Institut ved SDU.
Hun har netop modtaget 9,7 millioner kroner fra Velux Foundations til et projekt, der skal kigge nærmere på det. Som bio-geo-kemiker er hun især optaget af, hvordan mikroorganismer kan påvirke mikroplastik og omvendt: Hvordan kan mikroplastik påvirke mikroorganismer?
Frygt for overfodring
Landlevende bakterier har vist sig effektive til at nedbryde plastik, så det er ikke utænkeligt, at det samme sker til vands, mener hun. Hvis plastik kan nedbrydes af bakterier, betyder det, at bakterierne får noget ud af det; at plastik er en energikilde for dem.
– Set i det lys kan man frygte, at vi er midt i et kæmpe overfodringseksperiment: Alt det plastik, vi har smidt i havene de sidste 50 år, kan sammenlignes med at hælde meget mere fiskefoder ned i et akvarie end normalt. Hvor der er overflod af mad, kommer der også flere organismer. I dette tilfælde vil det være en stor stigning i antallet af mikroorganismer, og det kan påvirke havenes kulstofkredsløb, siger Nicole Posth.
Det bliver Odense Fjord og Østersøen, der i de kommende år skal levere mikroplastik-holdigt vand, sand og mudder til Nicole Posths forskningsprojekt.
Mød forskeren
Nicole Posth er postdoc på Nordisk Center for Jordens Udvikling, Biologisk Institut.
Når småt bliver skadeligt
Mikroplastik er ikke de eneste små partikler, som kan slippe ud i miljøet i så store mængder, at de kan gøre potentiel skade på miljø og dyreliv. Forskere på bl.a. SDU og interesseorganisationer er også bekymret for hormonforstyrrende stoffer, rester af antidepressiver og nano-partikler fra eks. industri- og husholdningsprodukter som maling.