Det er altid okay at spørge om hjælp

Kemi var dødens pølse, men det gik nu alligevel. Og det gik godt.

- Der var fag og kurser undervejs, som var virkelig svære. Der hjalp det at have en god studiegruppe. Og når det gjaldt kemi, var det guld værd at kunne snakke med dem fra kemi-studiet, husker Cathrine Simone Kahya om sin studietid.

For sådan er det, når man studerer; Det er ikke alle fag og kurser, man brænder lige meget for eller er lige god til. Og så er det okay at spørge om hjælp, lyder Cathrines råd:

- Man skal ikke stresse over ikke at få 12. Man skal nok komme igennem det. Og det er meget nemmere, når man er sammen med andre. Jeg tror, det bliver nogle lange år, hvis man har tænkt sig at tage dem alene.

Det var Cathrines interesse for mennesker, der fik hende til at søge ind på Farmaci. Læge var også en overvejelse, men hun var nervøs for, om hun var for følsom til det job.

- Jeg har altid interesseret mig for mennesker og vil gerne hjælpe andre, men jeg har det med at tage tingene til mig, og jeg frygtede, at det ville blive svært for mig at lægge patienterne til side. Jeg kunne aldrig arbejde på en kræft- eller børneafdeling. Så hvad kunne jeg læse, som var i samme boldgade? Det med lægemidler er spændende; hvor stor en effekt, en lille tablet kan have. Så jeg valgte farmaci.

I dag arbejder Cathrine på et apotek, hvor hun også er faglig leder. Det betyder, at hendes arbejdsdag varierer meget, og det sætter hun stor pris på. Hun skifter mellem f.eks. at stå i skranken, at afvikle morgenmøder og at undervise sygeplejersker og sosu-assistenter i kommunerne.

- Jeg elsker mit fag. Jeg elsker kundekontakten. Der kommer folk ind og spørger os, fordi de er i tvivl om deres lægemiddel. Jeg taler med dem om alt fra udslet til bivirkninger. Det kan være små ting som f.eks., at de skal huske at tage deres medicin på tom mave, som gør en kæmpe forskel. På et apotek kommer man meget tæt på kunden.

Da Cathrine havde besluttet sig for at læse farmaci, var det naturligt at vælge SDU, som lå tættest på.

- Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg havde rodet mig ud i. Vi startede 120 mennesker på studiet, og det gik egentlig okay stille og roligt de første måneder. Men så på et tidspunkt sagde det bare vroom med kemi, fysik, organisk kemi, matematik. Der var no mercy! Jeg troede, at jeg sagtens kunne klare det hele selv, men det kunne jeg faktisk ikke. Jeg havde brug for at snakke med andre. Det var der, at jeg faktisk begyndte rigtigt at kunne lide mit studie, husker hun.

Kemi var som sagt dødens pølse, og hun er ikke i nærheden af at bruge i sit arbejdsliv. I dag er det snarere kandidatfagene, hun bruger:

- Det er alt det omkring lægemidler: hvordan tager man dem, osv. De specifikke farmakologikurser – det bruger jeg helt klart i dag.

Cathrines bedstes råd til unge, der skal vælge uddannelse, lyder:

- Gå efter det, du har lyst til. Følge din mavefornemmelse i stedet for at lytte til, hvad andre synes, du skal. Og husk at det er ikke Jordens undergang, hvis du vælger noget, som viser sig at være forkert. Man må gerne vælge om.