Symptombehandling af Parkinsons sygdom er ikke nok

Helle Bogetofte Barnkob har været fascineret af Parkinsons sygdom siden hun under medicinstudiet arbejdede i et forskningsprojekt på Harvard University i Boston, Massachusetts.

- Det er enormt interessant, fordi sygdommen stadig er et stort mysterium. Vi ved meget præcist, hvilket område i hjernen, der bliver berørt. Vi kan også se, hvad der går galt, og vi ved, at sygdommen opstår, når de dopaminholdige nerveceller i midthjernen dør. Men vi forstår stadig ikke præcis, hvorfor det sker, fortæller hun.

Derfor er forskning i Parkinsons sygdom også et område, hvor ny viden potentielt kan have en enorm betydning for fremtidig diagnosticering og behandling. Samtidig er der tale om en invaliderende sygdom, der mindsker livskvaliteten kraftigt for patienterne, som oplever, at de får gradvist mindre kontrol over deres bevægelser, indtil deres førlighed er så hæmmet, at de ikke er i stand til at leve selvstændigt.

- Det er en ubarmhjertig sygdom, som stjæler patienternes frihed og i sidste ende deres liv. Det er en patientgruppe, der fortjener, at vi gør alt, hvad vi kan for at mindske sygdommens greb om deres tilværelse, siger Helle Bogetofte Barnkob.

De kraftige rystelser og bevægeforstyrrelser, som mange associerer med Parkinsons sygdom, opstår, når nervecellerne med høj koncentration af dopamin begynder at dø. Dopaminet er et signastof, der har to overordnede funktioner. Den ene er at regulere vores humør og følelser gennem signaler til blandt andet vores frontallapper. Den anden funktion er at kontrollere vores motorik og dermed vores førlighed.

Patienter med Parkinsons sygdom får altså rystelser, fordi nervecellerne med den dopamin, der styrer motorikken, begynder at dø. Derudover, om end i mindre grad, dør også de nerveceller, som indeholder den dopamin, der regulerer vores humør og følelser.

- Derfor ser man også, at patienter med Parkinsons sygdom har en øget risiko for eksempelvis depression, siger Helle Bogetofte Barnkob.

Som tidligere læge på Odense Universitetshospitals afdeling for neurologi har hun været helt tæt på patienter med Parkinsons sygdom. Og derfor ved hun også hvilken forskel, gode behandlingsmuligheder kan gøre.

Man kan behandle medicinsk, så de tilbageværende nerveceller i midthjernen begynder at producere mere dopamin. Behandlinger med ultralyd kan hæmme rystelserne og kirurgiske indgreb, hvor en elektrode indopereres i hjernen, kan ligeledes dæmpe de forstyrrende signaler, der gør det svært for patienter at styre deres bevægelser.

Men desværre vil patientens tilstand fortsætte med at forværres, fordi nervecellerne fortsætter med at dø, siger Helle Bogetofte Barnkob.

Forskning til gavn for flere

Derfor forsker hun i dag i de grundlæggende årsager til Parkinsons sygdom. På SDU bruger hun stamceller dannet fra hudceller eller blodceller til kultivering af nerveceller, netop de nerveceller med en høj koncentration af dopaminen, der er særligt udsatte ved Parkinsons sygdom.

Nervecellerne dyrkes som såkaldte organoider, der udvikles til nervevæv i tre dimensioner og kan blive op mod 5 mm i diameter.

Rask nervevæv sammenlignes derefter med nervevæv baseret på stamceller fra patienter med Parkinsons sygdom.

- På den måde kan vi se forskellene og derudfra lave en sygdomsmodellering over Parkinsons sygdom. Derved bliver vi klogere på sygdomsmekanismerne og kan potentielt finde en måde at bremse sygdomsudviklingen, forklarer Helle Bogetofte Barnkob.

Inden for Parkinsons sygdom omtaler man typisk to varianter. En arvelig og en sporadisk. Den arvelige skyldes en mutation i generne og er årsag til mellem 5 og 10 procent af de diagnosticerede tilfælde. Det er den variant, som Helle Bogetofte Barnkob har forsket i hidtil.

Den sporadiske opstår som en konsekvens af miljø kombineret med øvrige genetiske risikofaktorer og er årsag til mellem 90 og 95 procent af de diagnosticerede tilfælde af Parkinsons sygdom.

- Idet denne variant rammer langt flere personer, er den i mine øjne også særligt interessant. Som læge kunne jeg gøre en betydningsfuld forskel for den enkelte patient, men som forsker kan jeg forhåbentlig bidrage til, at vi i fremtiden kan tilbyde den helt afgørende behandling til langt størstedelen af patienterne, siger hun.

Derfor er hun også begyndt at fokusere mere på den sporadiske variant. Her har man fundet en sammenhæng mellem et miljø, hvor man kommer i kontakt med eksempelvis pesticider eller andre specifikke typer af gifte, og en øget forekomst af Parkinsons sygdom. Derfor mistænker man oxidativt stress som en forklarende årsag bag den mere hyppige variant af Parkinsons sygdom.

Oxidativt stress opstår blandt andet, når kroppen udsættes for giftstoffer, der påvirker nervecellernes evne til at håndtere ilt. Dette får nervecellerne til at producere flere såkaldte frie radikaler, som lægger et pres på nervecellen og overvælder dens antioxidantsystemer.

- Det har man allerede set i hjernevæv fra afdøde patienter. Med vores teknik, hvor vi undersøger sygdommen i vores fremdyrket nervevæv, så får vi mulighed for at undersøge sygdommen i levende celler. Vi skal se hvilke fejl, der opstår i proteinerne, som er de små byggesten, vores celler består af. Det vil give os en helt ny viden og forhåbentlig afsløre, hvor vi skal sætte ind for at bremse tabet af nerveceller ved sporadisk Parkinsons sygdom, siger Helle Bogetofte Barnkob.