Nyt center. Ny teknologi. Ny horisont. Forskningsfelt tages til nye højder!

- Det giver os helt nye muligheder for at undersøge nye og hidtil ukendte aspekter af nogle af de sygdomme, som for alvor er med til at trække menneskers gennemsnitslevetid nedad, fortæller lektor Jonathan Brewer.

Han forsker blandt andet i 3D printede modeller af kunstig hud og hudkræft og er leder af centeret, der er med til at placere SDU i det netværk af universiteter, såsom amerikanske Harvard Medical School og Princeton University, som udgør de førende forskningsinstitutioner inden for bioimaging, der er en kombination af forskellige teknologier og teknikker, hvormed man ser og undersøger biologien på et mikroskopisk niveau.

- Det er her, hvor vi rent visuelt kan gå ind og se og identificere, hvordan sygdomme udmønter sig på celleniveau, om det så er kræftceller, fedtceller, nerveceller eller en helt andet type celler, forklarer Jonathan Brewer.

Tidligere begrænsede teknologierne og udstyret forskerne, da det kun var muligt at se nærmere på biologisk materiale som eksempelvis grupper af molekyler i celler, der målte ned til 200 nanometer.

- Nu kan vi i stedet gå ind i cellerne og se nærmere på detaljer i molekylerne ved at stille skarpt på blot 20 nanometer, tage et billede i superopløsning og undersøge sygdomme med en ny tilgang, der giver os en helt ny indsigt, siger han.

Ifølge Marianne Holmer, der er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, så er de imponerende faciliteter med til at cementere universitets position inden for dette forskningsområde.

- Med etableringen af dette Nikon Center of Excellence sikrer vi derfor, at SDU forbliver i den absolutte front på dette punkt, siger hun.

Mest mulig gavn

Centeret, der hører under Institut for Biokemi og Molekylær Biologi skal anvendes af forskningsgrupper på tværs af fakulteter og institutter på SDU. Dermed kommer de nye faciliteter til at blive anvendt flittigt, hvilket øger sandsynligheden for at få viden, der kan føre til nye behandlingsmuligheder af alvorlige sygdomme.

- Eksempelvis kan vi skrive en protokol og programmere et nyt mikroskop til automatisk at tage billeder i superopløsning af tusindvis af biologiske prøver, analysere data og sammenligne raske celler med syge celler. På den måde får vi nu mere data og bedre data, som øger kvaliteten af vores forskningsforsøg betragteligt, siger Jonathan Brewer.

Dertil kommer, at det nye udstyr i centeret generelt er langt mere tilgængeligt og anvendeligt, end det udstyr, man tidligere har haft til rådighed, var. Det betyder, at det ikke nødvendigvis skal være forskere med specialiseret erfaring inden for bioimaging, der håndterer udstyret.

- Den programmering, der er designet en gang af en specialiseret bioimaging-forsker, kan genbruges af en forskerkollega med en anden baggrund, som ligeledes har behov for at indsamle data fra mange andre biologiske prøver, forklarer Jonathan Brewer.

Inden for molekylærbiologisk forskning i sygdomme er det ofte sammenligningen mellem det, der sker i syge celler, og det, der sker i raske celler, som netop kan medføre nye indsigter. Med centeret får universitetets kræftforskere og diabetesforskere såvel som parkinsonforskere og alzheimersforskere og en helt masse andre forskere mulighed for at supplere deres forskningsprojekter med viden, der potentielt kan være den manglende brik i puslespillet.

- Centeret kommer til at styrke den tværfaglige forskning på universitetet markant, både internt og i samarbejde med partnere uden for SDU. Det er helt essentielt for at kunne løse komplekse problemstillinger inden for forskning i sundhed og naturvidenskab, understreger fakultetets dekan Marianne Holmer.