Fødevarindustrien kan bidrage til færre hjerte-kar-syge ved at putte lidt tang i deres produkter

Fedme-epidemien spreder sig over hele verden, og de nyeste tal viser, at også danskerne bare vokser og vokser. I dag er 14,1 pct. af danskerne svært overvægtige mod 5,6 pct. i 1987.

Svær overvægt kan medføre mange komplikationer og kan f.eks. føre til hjerte-kar-sygdomme.

Én effektiv måde at forebygge hjerte-kar-sygdomme på er selvfølgelig at undgå at blive svært overvægtig og at spise sundt, men problemet kan – og bør måske også - også angribes fra andre vinkler, mener professor Ole G. Mouritsen, professor i biofysik ved Syddansk Universitet og forfatter til en række bøger om tang som fødevare.

Ole G. Mouritsen er medforfatter til en artikel i tidsskriftet Phycologia, der opsummerer kendt viden om 35 forskellige tangarters helbredsmæssige effekter.

Hverdagens måltider kan blive sundere

I artiklen giver forfatterne også forslag til, hvordan både den enkelte forbruger og fødevareindustrien kan bruge tang til at gøre hverdagens måltider sundere.

”Visse stoffer i tang kan være af betydning for at begrænse hjerte-karsygdomme. Vi vil gerne bidrage til, at den viden bliver brugt i en samfundsmæssig sammenhæng”, siger Ole G. Mouritsen.

Mange tangarter har en række forskellige sundhedsfremmende egenskaber. De indeholder bl.a. gavnlige proteiner, antioxidanter, mineraler, sporstoffer, kostfibre og flerumættede fedtsyrer. Tang har overvægt af kaliumsalte, som i modsætning til de natriumsalte, der typisk optræder i forarbejdede fødevarer, ikke fører til forhøjet blodtryk.

En vigtig egenskab er også, at tang har umami – den femte grundsmag, som kan give en fyldig mæthedsfornemmelse, så man får mindre trang til at spise salt, sukker og fedt.

”Det er vanskeligt at angive hvor meget tang, et menneske bør indtage for at få gavn af de gode egenskaber.  5-10 gram tørret tang om dagen vil være et bud”, siger Ole G. Mouritsen.

Han og medforfatterne peger på, at tang kan tilsættes fastfood og dermed gøre denne type mad sundere. Fx kan tang tørres og erstatte en del af melet, når der produceres tørret pasta, brød, pizza, snack-barer, osv.

Også kød kan blive sundere

Det er også muligt at tilsætte tang til kødprodukter og ad den vej give forbrugeren et øget indtag af kostfibre og antioxidanter - eller måske er formålet at bidrage til at sænke kolesterolniveauet.

Ole G. Mouritsen og hans medforfattere fortæller bl.a. om et videnskabeligt forsøg, hvor en gruppe overvægtige, men ellers raske mænd blev bedt om at smage på brød, der var tilsat tørret tang af arten Ascophyllum nosodum. Mændene syntes, at brødet smagte acceptabelt, så længe tangindholdet ikke blev højere end fire pct.

Ved at spise brød med fire pct. tang fik de overvægtige mænd flere kostfibre (4,5 g flere fibre pr. 100 g end hvis de havde spist almindeligt fuldkornsbrød). En anden effekt var, at mændene indtog 16,4 pct. mindre energi i døgnet efter at have spist tangberiget brød set i forhold til kontrolgruppen, der ikke havde fået tangberiget brød.

”Vi ved, at mange mennesker har svært ved at skelne mellem sunde og usunde fødevarer. Hvis man tilsætter tang til forarbejdede fødevarer, kan man gøre maden sundere, og i mange tilfælde oven i købet mere velsmagende, og det kan måske bidrage til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme”, mener forfatterne.

Få det gode fra tang

• Tang indeholder få kalorier, men er til gengæld rig på rig på essentielle aminosyrer, kostfibre, mineraler, sporstoffer, flerumættede fedtstoffer og vitaminer. Tang kan høstes i havet, bestilles hos fiskehandleren eller købes tørret i specialbutikker.
• Man kan sagtens tilsætte op til 5 % tørret tang til en dej, uden at den mister hæveevnen. 
• Tørret tang kan opbevares i måneder og for nogle arters vedkommende år uden tab af smag og næringsværdi.
• Tørret tang kan tilsættes maden i form af pulver, granulat eller som mindre og større stykker til bagværk, æggeretter som omelet, kartoffelmos, dressinger, eller det kan drysset oven på grøntsags- eller fiskeretter.
• Pulvere og fine granulater kan bruges som salterstatning.
• Hijiki er en tangart, der indeholder arsen, som er kræftfremkaldende, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man spiser denne type tang. På trods af advarslen kan der købes tørret hijiki i asiatiske forretninger og på nettet.
• Nogle tangarter kan indeholde store mængder jod.
• Spis aldrig tang, der er skyllet op på stranden.

Ref Cornish, Critchley & Mouritsen. A role for dietary macroalgae in the amelioration of certain risk factors associated with cardiovascular disease. Phycologia 54, 649-666 (2015). 16. november, 2015.

Kontakt Professor Ole G. Mouritsen, leder af MEMPHYS-Center for Biomembrane Physics, leder af Smag For Livet, præsident, Det Danske Gastronomiske Akademi. E-mail: ogm@memphys.sdu.dk. Tlf: 6550 3528

Fotos Hotdog (Colourbox) og servering af tang-chips (Birgitte Svennevig/SDU).