Tilbage i corona-skolen

I dag vender 0.- 4. klasse tilbage til klasselokalerne på landets skoler efter 5 ugers undervisning hjemme bag skærmene og snart et år med en corona-præget skolehverdag.

Men hvordan har nedlukninger og genåbninger påvirket eleverne?

Det har professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU systematisk kortlagt med en række undersøgelser i løbet af 2020. Senest gennemførte hun og hendes forskerteam lige før jul en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på alle klassetrin i fem af landets kommuner. Undersøgelserne er støttet af LEGO Fonden.

Vi stillede hende fem spørgsmål om den situation, som de yngste elever og deres lærere møder ind til på landets skoler.

Hvordan har de mindste elever det?

– Vores seneste undersøgelse viser, at eleverne i 0.-3. klasse er ret bange for corona-virus. Halvdelen af dem frygter selv at blive syge og 75 procent. er bange for, at deres familie eller venner bliver syge. Der er sket en stigning i bekymringerne siden vores undersøgelse i august. De gentagne nedlukninger og hjemsendelser af klasser siden sommer påvirker eleverne, selv de helt små børn oplever situationen som ekstremt alvorlig.

– Blandt de elever, som allerede var sendt hjem fra skole inden jul, svarer halvdelen af dem, at de har svært ved at følge med i hjemmeskolen. 80 procent fortæller, at det er svært at snakke med deres lærere og 75 procent siger, at det er svært at snakke med vennerne i klassen. Det er vigtigt at understrege, at online-undervisningen har fungeret bedre end under den første nedlukning. Det her handler om, at børnene ikke oplever at være ret meget i kontakt med lærere og klassekammerater, når de sidder en hel klasse på Google Meet.

Hvad kræver særlig opmærksomhed, når de mindste elever kommer tilbage i skole?

– Det er vigtigt at have fokus på, at mange elever bekymrer sig om corona og coronaregler, og halvdelen har haft negative oplevelser i hjemmeskolen. Det kan føres med ind på skolerne, nu eleverne kommer tilbage. Det er vigtigt at få vendt til noget positivt, at de igen har adgang til lærere og klassekammerater, så man får fastholdt motivationen og forståelsen af, at det er vigtigt og interessant at gå i skole.

Hvordan kan man gøre det?

– Det handler meget om at prioritere gode lærerressourcer, så eleverne har den samme lærer i længere perioder og får den hjælp og støtte, de virkelig har brug for. De skal opleve gode relationer i skolen uden for mange lærerskift. Vores undersøgelser viser også at undervisning, hvor eleverne samarbejder om at undersøge emner relateret til deres hverdag, virker positivt både mentalt, socialt og fagligt.

– I forhold til coronaregler er det centralt at skabe rammer, så eleverne bliver guidet på en naturlig måde. Så de ikke behøver tænke en masse på, hvad de må og ikke må, men kan indgå i fællesskabet og koncentrere sig om at være i skole og fordybe sig i aktiviteterne.

Hvad kan man lære af erfaringerne fra sidste genåbning?

– Det vigtigste er nok at gøre sig klart, at man ikke bare kan gøre det samme som sidst. Eleverne har været igennem alle mulige skift og oplevet konstant usikkerhed det seneste år. De er generelt slidte nu, og det er centralt at adressere.

Hvordan er situationen hos de større elever, som fortsat skal blive hjemme?

– Ifølge vores seneste undersøgelse er de ældste elever markant mindre negative omkring online-undervisningen, så det ligner en helt rigtig prioritering, at de yngste elever kommer først tilbage i skole.