Sprogundervisningen får et løft

Ved du hvad goddag hedder på tysk? Hvad hus hedder på arabisk? Hvad bil hedder på engelsk? Og hvordan man siger sne på spansk?

Stort set alle mennesker kan mere end ét sprog, men i sprogundervisningen er der nærmest vandtætte skotter mellem de forskellige sprog. Det bremser elevernes nysgerrighed for sprog. Og man får heller ikke udnyttet de synergieffekter, der kunne opstå, når eleverne lærer forskellige sprog på samme tid.

Den udfordring tager Center for Grundskoleforskning på SDU nu fat på sammen med alle landets seks professionshøjskoler. De har fået 1,5 mio. kr. fra Det Nationale Center for Fremmedsprog til udviklingsprojektet Tværsproglighed i læreruddannelsen.

Viden ud at virke på læreruddannelser

Forskning inden for både sprogtilegnelse, flersprogethed og tværsproglig didaktik har de seneste årtier påvist, at sprogkompetencer hænger sammen på tværs af sprog.

Det er også dokumenteret, at sprogundervisning, der arbejder tværsprogligt, bidrager positivt til elevernes udvikling af sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog.

Udviklingsprojektet vil nu have den viden ud at virke på alle landets læreruddannelser. Målet er at en ny generation af lærere skal bringe de tværsproglige metoder med ud til landets skoler, for sprogundervisningen bliver bedre og mere effektiv, når eleverne kommer i dybden med sprogene og deres sammenhæng.

Behov for sprog i en globaliseret verden

Og der er mange gode grunde til at prioritere sprogundervisningen, understreger lektor Laila Kjærbæk fra Institut for Sprog og Kommunikation. Hun leder projektet i regi af Center for Grundskoleforskning:

– For den enkelte er meget kulturel identitet forbundet med sprog, desuden styrker flersprogethed bl.a. menneskers kognition, og så lever vi i en globaliseret verden hvor vi har brug for stærke sproglige kompetencer på en række forskellige sprog, siger hun og uddyber:

– I dag har vi en langt større andel af flersprogede elever på landets skoler, og de kommer med en masse sproglige ressourcer, som vi udnytter alt for lidt i vores skolesystem. Vi skal have skiftet diskurs, så alle sprog ses som værdifulde og en ressource – og ikke som et problem.

Centerleder i Det Nationale Center for Fremmedsprog, Hanne Wacher Kjærgaard er enig. Hun ser store potentialer i projektet – også på den lange bane.

– Vi ved, det er nemmere at lære sprog, når man kan sprog. Ligesom vi ved, at behovet for unge, som kan sprog, er reelt på danske arbejdspladser. Hvis vi taler de flersprogede elevers sprogkompetencer op og sætter dem i spil i grundskolen, er der en række potentielle gevinster, som vi i Danmark vil kunne høste frugten af – både i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet, siger hun.

Og understreger samtidig de gode perspektiver i projektets samarbejde mellem sproglærere på tværs af både institutioner og sprogfag.

Flere succeser i sprogtimerne

En tværsproglige didaktik, der bygger bro mellem elevernes sprog, er ikke kun en fordel for minoritetssproglige elever. Også majoritetssproglige elever og elever med sproglige udfordringer vinder ved at bruge hele deres sproglige repertoire i sprogundervisningen.

– Når den sproglige bevidsthed stimuleres, og eleverne får dybere forståelse for sprogene, bliver de både bedre og hurtigere til at tilegne sig sprog.

– Sprogundervisningen bliver også sjovere, fordi eleverne får mange flere sproglige aha-oplevelser, f.eks. når de opdager at ordet mor har fællestræk på engelsk, tysk, fransk, spansk og latin, forklarer Laila Kjærbæk.

Et vigtigt skridt

Udviklingsprojektet begynder 1. februar 2021 og involverer 12 sprogundervisere fra landets seks professionshøjskoler, en række lærerstuderende med sprog som undervisningsfag og 12 lærere i grundskolen.

Og lektor Maria Pia Petterson fra UCL, der er co-projektleder, tør godt love, at de lærerstuderende vil blive overraskede over sprogundervisningen i projektet. For uanset om der står fransk, tysk, engelsk, dansk eller dansk som andetsprog på skemaet, så vil mange flere sprog indgå i undervisningen.

– Det er ikke en revolution, vi nu går i gang med, men det er virkelig et vigtigt skridt, at sprogundervisere fra alle sprogfag mødes og udvikler praksis sammen, siger Maria Pia Petterson og uddyber:

– Vi kommer til at gå på opdagelse i ligheder og forskelle mellem sprogene og inddrage alle sproglige ressource i rummet. For hvert et lille stykke sprog kan bidrage til at opdage noget nyt sprogligt. De studerende kommer til at forbinde og modne alle deres sproglige kundskaber, så de får meta-kompetencer til at lære at lære sprog.

Det bliver også en del af projektet, at de lærerstuderende efterfølgende skal udvikle tværsproglige undervisningsforløb og prøve dem af med elever og lærere ude på landets skoler.

For der er brug for et sprogligt løft, understreger Maria Pia Petterson fra UCL:

– Vi er endt med en tradition, hvor det er en udbredt holdning, at engelsk er nok. Men vi er altså på den, hvis vi kun har engelsk, og ikke ser verden og får vores informationer fra flere forskellige perspektiver. Det er virkelig vigtigt, at vi får opdraget vores børn til at værdsætte sprog som en stærk – ikke en blød – kompetence, og en afgørende kompetence i alle andre fag.

Foto: Adobe Stock