Har Skam gjort norsk dritkul i Danmark?

Den norske ungdomsserie Skam har de seneste år taget både Danmark og alverden med storm og gjorde pludselig klingende norske slangudtryk som kødder du?, serr og dritkul til del af det danske sprog. Og selvom der efter al sandsynlighed ikke kommer flere sæsoner af hit-serien, så rumsterer den stadig mange steder.

Den første Skam-teaterforestilling gik for fulde huse i efteråret, og til september er der verdenspremiere på Skam 2 på Aveny T i København. En fransk udgave af tv-serien har netop haft premiere, og den kendte tv-producer Simon Fuller (ja, ham der skabte American Idol, red.) er i gang med at producere en amerikansk version af Skam, der forventes at få premiere i 2018. Og de internationale filmmedier spørger i den forbindelse, om det er fremtidens tv-serie, som NRK har skabt?

Og herhjemme er en række danske sprogforskere optagede af at undersøge både sproget i den populære ungdomsserie og hvordan seriens sprog har påvirket os danskere - og i særlig grad de danske Skam-fans. Forleden var otte danske og en enkelt norsk sprogforsker samlet på SDU for at udveksle den nyeste viden om sprogbrugen i Skam og dens betydning i dansk kontekst.

Norsk er blevet cool

Pia Quist og Astrid Ravn Skovse fra Københavns Universitet lagde ud med at sætte fokus på at måden sprog bruges på, spiller en stor rolle både i selve serien og i fanfællesskabet omkring Skam.

- Sproget i Skam bruges meget aktivt til at skabe et ungdomsfællesskab, der er indforstået og uforståeligt for de voksne, det skaber en autentisk og dokumentarisk stemning i serien. Samtidig kan man se i den danske fangruppe Kosegruppa DK, at sprogbrugen i serien spiller en stor rolle i debatterne på Facebook. Skam har tilsyneladende skabt øget dansk fascination af norsk. Vores nabosprog opfattes nu som cool fremfor sødt og naivt, lød det i oplægget.

De mest populære ord   

SDU-sprogforsker Marianne Rathjes undersøgelse af brugen af norsk i den danske fangruppe peger i samme retning.

- 82 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarede, at de bruger norske udtryk i deres hverdagssprog. Deltagernes mest brugte norske ord var serr, kødder du? og drittsek, og de fortæller, at de bruger ordene for at lave sjov, skabe fællesskab eller som en del af det at være sammen med andre Skam-fans. Samtidig virker det attraktivt med en ny slags slang, der har holdning og attitude, fortalte Marianne Rathje på symposiet. 

Hun sluttede med at lægge om til diskussion, om hvorvidt Skam-sprog kan blive en del af fremtidens sprogbrug i Danmark eller blot er et flygtigt modefænomen omkring tv-serien.

Skam-seere bedre til norsk

Og Karoline Lassen fra Aarhus Universitet havde gode bud på svar i sit oplæg. Hun præsenterede en undersøgelse af danske gymnasieelevers norske sprogforståelse ud fra om eleverne havde set Skam eller ej.

- Skam-seerne præsterede bedre end de andre gymnasieelever i de tre forskellige sprogundersøgelser, jeg testede dem i. Og 85 pct. af dem, der havde set Skam, angav også, at de er blevet bedre til at forstå norsk af serien. Særligt tydeligt er det, at dem som har set Skam med norske undertekster, bliver bedre til at forstå norsk. Så en satsning på original sprogtekstning i de skandinaviske lande ville gøre en forskel for nabosprogsforståelsen, forklarede Karoline Lassen og uddybede:

- Nabosprogsforståelsen er faldet i de skandinaviske lande siden 1970’erne, og kun 30 pct. af de unge, som har været med i undersøgelserne, kan huske, at de har fået undervisning i vores nabosprog. Men med Skams popularitet kan man se, at medier kan bidrage til at ændre sprogholdninger og øge forståelsen af norsk. Så jeg kan kun opfordre til, at man satser noget mere på bl.a. nabosprogsundervisning, med Skam-serien har man også mulighed for noget fængende undervisning.

I løbet af symposiet holdt også Søren Vigild Poulsen og Elisabeth Muth Andersen fra SDU oplæg om, hvordan et multimodalt perspektiv kan give nye syn på kommunikationen i Skam, Line Nybroe Petersen fra SDU fortalte om sproglege blandt Skam-fans, Ruth Vatvedt Fjeld fra Oslo Universitet fremlagde en undersøgelse af ord for følelser i Skam og Tina Thode Hougaard fra Aarhus Universitet holdt oplæg om skam i emojis og emojis i SKAM. Symposiet Sproget i og omkring Skam havde SDU's sprogforsker Marianne Rathje taget initiativ til, og Institut for Sprog og Kommunikation finansierede arrangementet.