Farvel til myten om 1864

1864 har en særstatus i dansk historie, og nederlaget til Preussen og Østrig er blevet set som det store nationale traume, der skabte det moderne Danmark komplet med andelsbevægelse, højskoler og velfærdsstat mm. ud fra tankegangen hvad udad tabes, skal indad vindes.

Men det er i høj grad usikkert, om den veletablerede fortælling om 1864 er rigtig. Det mener i hvert fald SDU-lektor Rasmus Glenthøj fra Institut for Historie, som han da også tydeligt har gjort opmærksom på i den offentlige debat. I sit nye forskningsprojekt I nederlagets skygge – 1864 i dansk selvforståelse og historiebrug, støttet af Carlsbergfondet, skal han kortlægge 1864’s reelle virkningshistorie. Og vil samtidig gøre os opmærksomme på, at historien er langt mere mudret og kompleks end den herskende forståelse af 1864. Og han begynder med at punktere en række myter om nederlaget:

Vi var allerede en lilleput-nation

Nederlaget til preusserne er kendt for at markere Danmarks overgang fra stormagt til lilleputnation. Men Danmark blev allerede en småstat i 1814, hvor man – kort efter statsbankerotten - mistede Norge og således over 300.000 kvadratkilometer af statens territorium.

Første højskoler oprettet før 1864

Nederlaget til Tyskland bruges ofte som forklaring på, at Danmark blev et land præget af andelsbevægelsen og folkehøjskoler. Men udviklingen begyndte tidligere. Grundtvigs virksomhed for en folkelig genrejsning tog fart allerede i forbindelse med statsbankerotten og tabet af Norge i 1813 og 1814, og den første højskole blev etableret i Rødding i 1844. Ligeledes er det et åbent spørgsmål, om der er nogen sammenhæng mellem andelsbevægelsen og folkehøjskolerne og om bevægelserne kan ses som en konsekvens af 1864. 

Begrænsede tab

1864 er blevet skildret som en voldsom og blodig affære, som kostede ufatteligt mange danske soldater livet. Men i forhold til tidligere danske krige og samtidig europæiske og amerikanske krige, så var tabene i 1864 begrænsede. Eksempelvis mistede man halvdelen af den danske hær alene i slaget ved Lund i 1676 – hvor over 6000 danske og 3000 svenske soldater døde. Til sammenligning anslår historikerne, at 2000-3000 danske soldater mistede livet under krigen i 1864.   

Politisk og tendentiøs

Kernen i Rasmus Glenthøjs projekt er at sætte spot på de voldsomme politiske kampe, der prægede Danmark før, under og særligt efter 1864. Fordi det er historikerens tese, at modstridende og tendentiøse fortællinger om nederlaget er blevet brugt politisk – og stadig gør det – bl.a. i udformningen af dansk sikkerheds- forsvars- og udenrigspolitik. 

- 1864 sidder i hovederne på os, men vi ved ikke hvorfor, krigen har denne betydning. Så i dag lever vi med et politisk historiebrug på uoplyst grundlag, forklarer Rasmus Glenthøj og uddyber:

- Ingen af de forskellige politiske fortællinger om 1864 er entydigt forkerte. Men det er oplagt, at de er partsindlæg, når den borgerlige fortælling blev, at nederlaget var de tyskerne, de neutrale stormagter og Sverige-Norges skyld, og vi skulle have et stærkt forsvar for at kunne forsvare os selv, og centrum-venstre-fortællingen blev, at et stærkt forsvar ikke nyttede, fordi nederlaget var vores egen skyld, og vi hellere skulle opbygge et demokratisk forsvar i form af en demokratisk kultur og føre en neutrailitetspolitik. Hver især fortæller de slet ikke hele historien om 1864. Nu er tiden kommet til et mere nøgternt blik, fastslår han.

Nederlag vigtigere end sejre

Derfor vil Rasmus Glenthøjs forskningsprojekt over de næste år – for første gang – kortlægge nederlaget i 1864’s betydning og påvirkning af dansk identitet, kultur, politik, og historieforståelse gennem de seneste 150 år ved at fokusere på tre centrale aktører; politikere, historikere og kunstnere.

Med projektet håber Rasmus Glenthøj også at kunne bidrage til den internationale forskningsdebat om nederlags betydning for nationer.

- Noget tyder på, at nederlag er vigtigere for befolkningers selvforståelse end sejre, fordi det fremkalder refleksion, når skylden skal placeres. Det skal undersøges nærmere i de kommende år.