Det kan vi lære af perioden med hjemmeskole

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk, 19-04-2020

Mandag vender hovedparten af de ældste elever tilbage på landets gymnasieskoler efter en måned med digital hjemmeundervisning.
Men hvordan er det gået med undervisningen og hverdagen, mens landets gymnasieelever har været i hjemmekarantæne? 

Det har SDU’s nye Center for Gymnasieforskning undersøgt blandt eleverne på 11 af landets gymnasier for at sikre et øjebliksbillede af situationen.
Her er fire vigtige indsigter ifølge professor Ane Qvortrup, der leder af Center for Gymnasieforskning og står for undersøgelsen. 

1. Digitale muligheder og begrænsninger

Med hjemsendelsen af samtlige gymnasieelever er både lærere og elever blevet kastet ud i et kæmpe digitalt eksperiment, der kan give viden om både muligheder og begrænsninger i den digitalisering, som mange gymnasier har arbejdet med i en årrække.

Undersøgelsen viser, at der samlet set har været mange forskellige former for undervisning i spil – såvel onlinepræsentationer fra lærerne som faglige onlinediskussioner med klassen, online-gruppearbejde og selvstændig opgaveløsning. 

Det er dog ikke alle elever, der har oplevet variation. Til udsagnet “Vi skifter mellem forskellige slags undervisning” svarer 15% i høj grad og 37% i nogen grad, men henholdsvis 21% og 7% svarer i lav grad eller slet ikke (resten svarer hverken/eller).

Når det kommer til elevernes vurdering af onlineundervisningen, er det forskelligt fra undervisningsform til undervisningsformer, hvad de oplever at få noget ud af. I undersøgelsen angiver hovedparten af eleverne, at de får noget ud af lærernes præsentationer og gruppearbejde online. Mens kun 14 pct. har fået noget ud af klassediskussioner online. 

- Da vi spurgte gymnasieeleverne og deres lærere sidste år, hvordan de oplevede digital undervisning, var eleverne klart mere positive end deres undervisere. Måske ændrer corona-karantænen lidt på den balance. I hvert fald angiver 57 pct. af eleverne i den nye undersøgelse, at deres samlede oplevelse af undervisningen under corona-karantænen er, at den enten i nogen grad eller i høj grad er kedelig. Og 57 pct. vurderer, at undervisningen i enten nogen eller høj grad, er sværere end den, de normalt modtager i klasselokalerne, fortæller Ane Qvortrup om undersøgelsen.

Hurra for e-bøger

Den særlige situation har dog også haft klare fordele. Eksempelvis har 3.g’ere i gang med deres større skriftlige opgaver fået adgang til e-bøger, fordi bibliotekerne var lukkede. Og det har bidraget meget positivt til opgaveskrivningen forklarer en af gymnasieeleverne: 

- Ikke for at sige, corona er godt eller noget som helst, men det har jo gjort, vi har fået en hel masse e-bøger, som vi ellers ikke ville have fået, og det har virket rigtig godt. Det synes jeg næsten alle burde få hvert år, når man skal skrive SRP, for jeg synes, det har været så dejligt. Hvis man fx lige har et eller andet med en bestemt teoretiker, så kan man gå direkte ind og finde en bog om det - og udvide og finde alle de bøger, hvor der faktisk står noget om den her teoretiker. 

2. Skolefællesskab er vigtigt

Helt overordnet viser undersøgelsen, at mange af eleverne i gymnasieskolen ikke er specielt glade for hverdagen i karantæne. Over 50 pct. af dem svarer, at de slet ikke eller i lav grad er glade for deres nuværende hverdag.

Ikke så overraskende angiver over 90 pct. af eleverne, at de savner deres venner, men også det faglige fællesskab mangler i karantæne-hverdagen. 77 pct. af eleverne fortæller i undersøgelsen, at de savner undervisningen på skolen, og over 50 pct. svarer, at de savner at være sammen med deres lærere.

- Undersøgelsen viser tydeligt, at eleverne oplever, at de får noget ud af at komme på skolen. Sko-lefællesskabet, det fysiske møde og undervisningen har værdi for dem, og det bliver særligt tyde-ligt nu, hvor den del af deres hverdag mangler, forklarer Ane Qvortrup, leder af Center for Gym-nasieforskning. 

3. Eksamen og usikkerhed

En af de helt store bekymringer blandt eleverne i gymnasieskolen er de kommende eksaminer. 75 pct. svarer i undersøgelsen at de er bekymrede for eksamen. Især fordi de har svært ved at vurdere, om de har lært det, som de skal. 

- Det er tydeligt, at eleverne i karantæne-perioden har fået forstyrret deres gængse forståelse af lærer-elev-rollen, fordi de meget pludseligt har skullet fungere i nogle andre samarbejdsrelationer og har fået lagt et stort ansvar for læringen hos dem selv. De har ikke samme garanti som normalt for, at de får den undervisning, som lærerne havde planlagt. Det påvirker tydeligvis deres oplevelse af sikkerhed, lyder Ane Qvortrups vurdering.

4. I det store perspektiv

Center for Gymnasieforskning har rykket hurtigt på at undersøge, hvordan eleverne i gymnasieskolen oplever coronakrisen for at sikre sig et øjebliksbillede af situationen og lægge grunden til en større undersøgelse af, hvad en alvorlig krise betyder for individer og skolesystemer.

- Der er i undersøgelsen indikationer på, at det kan påvirke deres selvforståelse og undervisningsforståelse, men det kan vi ikke sige noget om ud fra dette situationsbillede. Samtidig kunne det også være interessant at undersøge, om situationen betyder noget for deres forståelse af det sociale. På sigt vil vi gerne undersøge, hvad det betyder for eleverne, at de er kastet ud i denne situation i et større dannelsesmæssigt perspektiv. Hvad betyder det for deres selvforståelse og hvad kommer en tid med krise og fokus på samfundssind til at betyde? Både for deres syn på sig selv og deres rolle og ansvar i samfundet. 

Om undersøgelsen

SDU’s Center for Gymnasieforskning indledte før påskeferien en stor spørgeskemaundersøgelse med deltagelse fra 11 af landets gymnasier for at sikre et øjebliksbillede af elevernes oplevelse af hverdag og undervisning under corona-krisen. Indtil videre har over 2200 elever besvaret undersøgelsen.