”Pludselig ro til at tænke på den lange bane”

Fortalt til Susan Grønbech Kongpetsak

Torsdag

Det var både en meget praktisk og vigtig dag. Praktisk fordi jeg hjemmeskoler to børn i 0.klasse og 5. klasse, så for tiden går formiddagene med, at jeg ordner praktiske og koordinerende ting; e-mails, reorganisering af min kalender, vejledningssamtaler og hjælper mine børn med skoletingene. 

Jeg forsker jo i læsning, så det er sjovt at få indblik i, hvordan min yngste er i gang med at læse, og hvilke praksisser og pædagogiske tricks, der arbejdes med i hans 0. klasse. Der foregår nogle fine ting, hvor de kropslige perspektiver inddrages, når børnene laver bevægelser med bogstaverne og får legen ind i læringen. Og så er det tankevækkende hvor meget af min store drengs skema, der emmer af ”jeg gider ikke”.

I alt det her hjemmeskole, savner jeg lidt nogle folkeskolelærere, der tager mere ansvar for at undervisningen tilpasses de særlige omstændigheder, hvor børnene er hjemme med forældre, der også skal arbejde. 

Dagen var vigtig, fordi jeg fik reorganiseret hele min kalender, så jeg de næste måneder frigiver en masse tid til at skrive i løbet af mit forskningssemester, nu stribevis af møder og konferencer er aflyst. Forskningsmæssigt er det helt åbenlyst, hvad der er skidt ved denne situation, og selvfølgelig er der masser af udfordringer ved, at man ikke kan rejse på konference, holde netværksmøder eller har adgang til biblioteker. Og jeg er da ærgerlig over, at de konferencer, hvor jeg skulle have været keynote, er aflyst.

Mit forskningsprojekt kører heldigvis stort set planmæssigt, fordi dataindsamlingen er organiseret, så deltagerne selv indrapporterer data.
Så for mig er der også fordele ved at komme ned i fart. Mine forældre er rykket i sommerhuset, så vi er flyttet ind i deres hus på landet i Jylland. Her går jeg daglige ture, som giver noget ro til at få tænkt over, hvad jeg vil med min forskning.

Nu er der rent faktisk tid til at tænke andet end de brandslukningstanker, som hverdagen normalt i høj grad går med. For mig står det ret klart, at den bedste forskning – og den man bliver mest glad for – er den, som man har mest tid og hjerte med i. Det håber jeg at lære lidt af, når hverdagen går i gang igen.

Fredag

I dag kunne jeg virkelig mærke effekten af gåturenes ro og oprydningen i kalenderen. Så jeg gik i gang med et bogprojekt om læsning og et historisk snit over, hvad der er lavet af læseforskning. Det er en bog, der virkelig mangler, og som jeg gerne har villet skrive længe. Men jeg forventede først at kunne gå i gang med den om et par år. 

Fredag tænkte jeg så, hvorfor ikke bare gå i gang med den bog? Og det var lidt af en gave at nå til at kunne arbejde en hel dag med brainstorm og de første ideer til skelettet på bogen uden særlig mange afbrydelser.

Jeg fik også sat en artikel i gang med professor Paul Cobley fra Middelsex University på baggrund af nogle forskningstanker, vi har drøftet. Jeg sendte ham et abstract og et forslag til struktur på artiklen, og han var vildt engageret med det samme. Så nu arbejder vi på artiklen og forventer, at den kan blive et kapitel i bogen om læsning.

Lørdag og søndag

Lørdag var arbejdsdag. Mine forældre - som ikke er ret gamle og har isoleret sig i tre uger nu – hentede børnene og tog dem med i sommerhuset, så vi kunne arbejde lidt. 

Jeg er i gang med at redigere et speciel issue om distributeret læsning til tidsskriftet Language Sciences. I løbet af ugen havde jeg ordnet en masse koordinerende ting og haft kontakt med forfatterne til udgivelsen i løbet af ugen. Nu blev der ro til at få skrevet et review til en af artiklerne. Det var faktisk lidt hyggeligt at læse anden forskning grundigt og ordentligt og skrive feedback på styrker og svagheder ved artiklen.

Søndag fik vi sat en ny trampolin op i haven, og den blev med det samme et kæmpehit hos hjemmeskolebørnene.

Mandag

Mandagene er altid hårde i denne tid, fordi der kommer ny ugeplan fra skolen, som børnene skal sættes ind i. De skal også lige i gang igen efter weekenden. Så mandagene, har jeg indstillet mig på, er lidt mere stille og rolige. 120 procent kan ikke lade sig gøre hele tiden.

Denne mandag fik jeg arbejdet med indeks til min næsten færdigredigerede bog, der samler op på mit ph.d.-projekt. Det bliver godt at få publiceret en omskrevet version af projektet, nu jeg er kommet noget videre forskningsmæssigt. Bogen udkommer på John Benjamins Forlag, når de allersidste ting er kommet på plads.

Tirsdag

Det var ikke verdens mest output-rige formiddag, jeg arbejdede videre med redigeringen af special issuet til Language Sciences og havde en del at se til med at undervise børnene. 

Om eftermiddagen havde jeg til gengæld et virkelig spændende Skype-møde med en dansker i en international virksomhed, der er ved at udvikle ergonomiske børnemøbler. De er meget interesserede i at få noget forskning ind i deres udviklingsproces, så de kan få nogle bud på, hvad der er den perfekte læringsposition for børn og hvordan læringssituation og læringsmiljø hænger sammen.

Og det er samtidig en spændende ny vinkel ind i vores læseprojekt at undersøge, hvad der sker når børn sidder ved bordene og skal modtage læring. Der er også nogle interessante kulturelle spørgsmål, som samarbejde med en international virksomhed åbner for; børn i Kina skal læse tre timer hjemme hver dag, mens min søn herhjemme bogstavelig talt falder ned af stolen nogle gange, fordi han har så meget energi i kroppen og ikke er lavet til at sidde ved et bord hele tiden. 

På Skypemødet talte vi også om fundingmuligheder og de næste skridt, så vi kommer nok til at etablere samarbejde omkring nogle pilotstudier. Det tegner til at blive et godt samarbejdsprojekt med en virksomhed, fordi de kan bruge vores forskning i en udviklingsproces, og vi mangler noget forskning i de ergonomiske perspektiver ind i forskningsprojektet om sammenhængene mellem læsning og kroppen.