Covid-19 skaber bekymring blandt børn – men kun lidt hos danske børn
Corona-krisen har skabt stor bekymring – også blandt børn i hele verden – og medierne har en vigtig opgave i at sikre alderssvarende information om situationen, for troværdig information mindsker bekymringerne. Det viser stor international undersøgelse af børns udfordringer og medieforbrug under coronakrisen.
Børns hverdagsliv har været stærkt påvirket af corona-krisen over alt i verden. Men hvordan har børnene oplevet nedlukning, udgangsforbud og lukkede grænser og hvordan håndterer de den usædvanlige situation?
Det har et stort hold internationale forskere undersøgt i 42 lande. I alt har 4322 børn fra hele verden svaret på undersøgelsen, og den danske del af undersøgelsen har adjunkt Thomas Enemark Lundtofte fra Medievidenskab på SDU stået for.
Undersøgelsens konklusioner blev for nylig præsenteret ved en online info night for over 1000 internationale repræsentanter fra mediebranchen og medieforskningen. Og her blev der lagt særligt vægt på den store grad af bekymring blandt mange af verdens børn i forbindelse med corona-krisen og mediers muligheder og ansvar i forhold til børn i en krisesituation.
Børn bekymrer sig
52 pct. af børnene svarer i undersøgelsen, at de er bekymrede, og 20 pct. svarer, at de er meget bekymrede i deres nuværende situation. Yderligere angiver 35 pct. af børnene, at de oplever deres forældre som meget bekymrede. Her skiller danske og østrigske børn sig ud, da kun 9 pct. oplever bekymring blandt deres forældre.
- Det er både overraskende og dybt alvorligt, at så mange børn i verden føler sig bekymrede i den grad, som de gør. I undersøgelsen er det meget tydeligt, at børnenes meget forskellige livsomstændigheder spiller en stor rolle i forhold til graden af bekymring, forklarer adjunkt Thomas Enemark Lundtofte og uddyber:
- På det afrikanske kontinent svarer 43 pct. af børnene, at de er meget bekymrede over coronakrisen, mens det kun gælder 10 pct. af børnene i Europa og 8 pct. af børnene i Nordamerika.
Information mindsker bekymring
Det lave bekymringsniveau i bl.a. Danmark og andre vestlige lande i forhold til afrikanske og latinamerikanske lande har naturligvis en række forskellige forklaringer. Bl.a. er der stor forskel på, hvor uoverskueligt det er, hvis forældre mister deres job i hhv. Brasilien og i en velfærdsstat som den danske.
Men i undersøgelsen ses også en tydelig tendens til, at bl.a. adgang til troværdig information om coronavirus og dens konsekvenser har stor betydning for, hvor bekymrede børnene er.
- Vi kan tydeligt se i undersøgelsen, at det er befordrende for børns bekymring, hvis de er grundigt informeret om, hvad der foregår. De børn i undersøgelsen, der havde mindst viden om coronavirus, beskrev i langt højere grad sig selv som meget bekymrede, end dem der demonstrerede stor viden om covid-19, forklarer Thomas Enemark Lundtofte.
Digitale Danmark
Her ligger meget sandsynligt også en forklaring på, hvorfor danske børn og deres forældre oplever sig mindre bekymrede end i mange andre lande, vurderer Thomas Enemark Lundtofte.
- Kombinationen af den høj mætningsgrad af digitale teknologier og brug af digitale medier i Danmark og målrettede nyheder til børn med bl.a. børnenes eget pressemøde med statsministeren, ser jeg som medvirkende årsager til, at bekymringsniveauet ligger lavt i Danmark. Jeg er overbevist om, at denne usædvanlige situation ikke kunne være forløbet så gnidningsfrit uden vores gode grundlæggende erfaringer med digitale platforme.
Medier fylder i hverdagen
Hvilke roller medier har spillet i børnenes hverdagsliv under coronakrisen, var et andet vigtigt fokusområde i den internationale undersøgelse. Resultaterne på globalt plan viser, at TV, mobiltelefon og YouTube er de medier, som børnene især har brugt mere under nedlukningen. Og børnene fremhæver især tre grunde til at bruge medier mere under coronakrisen:
1. Kedsomhed
2. Tale med vennerne om fælles interesser
3. Finde skolematerialer
- Undersøgelsen understreger tydeligt, at medierne fylder ekstra meget i børnenes liv under corona-krisen og bliver brugt til mange forskellige ting.Også for børn gælder, at medier er samfundets lim, som medieprofessor Kirsten Drotner tidligere har udtrykt det, siger Thomas Enemark Lundtofte.
Derfor konkluderer undersøgelsen da også, at medier målrettet til børn bærer et stort ansvar og spiller en vigtig rolle i denne krisesituation, for de kan bidrage til at hjælpe børnene med at klare situationen ved at tilbyde alderssvarende og nemt forståelig information – også om hvordan de opfører sig ansvarligt i forhold til covid-19.
Læs mere om undersøgelsen her
Topfoto: Unsplash
Mød forskeren
Thomas Enemark Lundtofte er adjunkt ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskaber. Han forsker især i børn og medier og bidrager i øjeblikket til en række forskellige undersøgelser om børns medieforbrug under corona-krisen.