Kan varemærkning af journalistik øge tilliden til information?
Forskere fra SDU skal udvikle et værktøj, der kan bruges til at identificere troværdig journalistik på sociale medier.
Når vi scroller gennem informationsstrømmen på digitale og sociale medier, støder vi på en del historier og information, der er misvisende eller decideret fake news.
Også nyhedshistorier kan være gengivet ukorrekt eller blive bragt i brudstykker, der ligger langt fra den oprindelige kilde, så det i forbifarten kan være svært at skelne mellem, om indholdet er autentisk eller har ændret form undervejs.
Senest har vi set det under krigen i Ukraine, hvor information spredes og deles lynhurtigt, og det kan være svært at bedømme indholdets rigtighed.
Men måske bliver det fremover lettere at spotte autentisk indhold.
Et hold forskere fra SDU’s Digital Democracy Centre har nemlig sat sig for at udvikle teknologier, der gør det muligt at markere, om en nyhedshistorie eller dele af historien er verificeret og journalistisk bearbejdet.
Kendetegn på troværdigt indhold
Professor Claes de Vreese står i spidsen for det nye projekt, der er støttet af Trygfonden, og som har en ambition om at styrke tilliden til både journalistiske kilder og information på digitale medier i det hele taget.
- Vi vil skabe et system, der kan identificere, at indholdet er troværdigt og er blevet verificeret af organisationen bag. Der vil så være et visuelt kendetegn på en historie, der er blevet bragt i dens fulde omfang, lidt som vi kender det fra varemærkninger som Ø-mærket eller aldersmærker på film, siger Claes de Vreese og tilføjer:
- Som bruger ved du derfor, at en historie eller udpluk som citater er det autentiske indhold, og at du kan sætte din lid til det. Det betyder ikke, at der ikke kan være fejl i journalistikken og debat om det, men man behøver ikke være lige så varsom, fordi indholdet er verificeret.
Hvor har det størst effekt?
Forskningsprojektet med titlen Trust and News Authenticity skal udvikle og afprøve teknologier, der kan forsikre brugerne om, at et medie står inde for historien, eller at en kilde har verificeret det, han eller hun er citeret for.
En vigtig del af projektet bliver også at undersøge, hvordan varemærket skal tage sig ud, og hvordan brugerne vil tage imod det.
- Vi vil prøve os lidt frem og teste, hvordan systemet skal se ud rent visuelt, men også om det fungerer lige godt for alle mediebrugere, eller om det har større pondus blandt nogle brugere, siger Claes de Vreese og uddyber:
- Tiltaler det de brugere, der konsumerer information og nyheder i dybden, og som allerede er årvågne informationsbrugere, eller har det større effekt for dem, hvor det skal gå stærkt, og tiltroen til meget af det, man ser online, måske ikke er helt så stor.
Underskrift på citater
Hvordan systemet skal skrues sammen teknisk, er ph.d.-studerende Simon Erfurth ved at se nærmere på.
Ideen er at udvikle en form for digital signatur, i stil med når vi skal underskrive dokumenter i e-Boks, og hvor man på samme måde kan skrive under på et journalistisk produkt som helhed eller på dele af indholdet.
- I første omgang kigger vi på en metode til at verificere citater, så en kilde, der udtaler sig til medierne, får mulighed for at skrive under på, at det her er noget, vedkommende har sagt. Og det indebærer også, at man ikke kan trække sin udtalelse tilbage, når først man har skrevet under.
”Vi kigger på en metode til at verificere citater, så en kilde, der udtaler sig til medierne, får mulighed for at skrive under på, at det her er noget, vedkommende har sagt
- Og det har selvfølgelig meget mere vægt, hvis kilder har skrevet under på deres udtalelser, end der hvor nogle påstår, at andre har sagt noget, der er milevidt fra virkeligheden, siger Simon Erfurth.
Han udvikler de digitale signaturer ved hjælp af en såkaldt kryptografisk tilgangsvinkel, som bl.a. kan bruges til at verificere sin identitet og data.
- Det bliver lidt teknisk, men når vi bruger kryptografiske redskaber, betyder det, at man ikke kan forfalske signaturen, tilføjer han.
Fokus på god journalistik
I det store billede håber forskerne, at projektet kan være med til at vende debatten om misinformation og fake news på hovedet.
- I diskussionen om alt det, der er problematisk i informationsøkosystemet, er det vigtigt at huske på, at der er rigtig meget god journalistik og information, og det skal vi værne om, og forhåbentlig kan vores projekt bidrage til det, siger Claes de Vreese.
På den lidt længere bane håber han og kollegerne også at få en eller flere nyhedsorganisationer ombord, som kan være med til at afprøve teknologierne, så de kan implementeres på sigt.
Fakta:
- Forskningsprojektet med titlen Trust and News Authenticity er netop skudt i gang og løber over 3 år.
- Det er støttet af Trygfonden med 2,3 mio. kroner.
- Ud over Claes de Vreese og Simon Erfurth er David Nicolas Hopmann, Joan Boyar, Kim Skak Larsen, Johanna Eggers og Marília Gehrke - der alle er tilknyttet Digital Democracy Centre – også med i projektet.
Mød forskeren
Claes de Vreese er professor og står i spidsen for Digital Democracy Centre på SDU. Han forsker i politisk kommunikation, kunstig intelligens, data og demokrati og er en af verdens førende forskere på feltet.
Mød forskeren
Simon Erfurth er ph.d.-studerende på Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) og Digital Democracy Centre. Her beskæftiger han sig med public-key kryptografi, dvs. systemer der bruges til at verificere sin identitet elektronisk eller til at underskrive eller kryptere data.
Ny Videns nyhedsbrev
Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.