Se eller gense åbningsevent for SDG Collaboratorium
Den 14. september 2021 var der direkte transmission af debatter, hvor forskere fra alle SDU’s fem fakulteter debatterede samarbejdspotentialer, og hvordan de gennem deres forskning og samarbejde arbejder med udfordringer, der er forbundet med Verdensmålene
Del 1: Åbning af SDU Collab
Herunder kan du se Velkomst ved Lykke Margot Ricard, Lektor i Innovation og Uddannelsesleder og interview med Sebastian Mernild, Prorektor på SDU og Professor i Klimaforandringer og Glaciologi:
Del 2: Paneldebat
I denne del kan du følge paneldebat om SDU’s nye SDG Collaboratorium v/moderator Ralf Andersson. Panelet består af Jan Vang, Sara Egemose, Janne Liburd og Lykke Margot Ricard.
Del 3: Interviews
I tredje og sidste del af åbningseventen kan du høre interviews med Steen Rasmussen, Birgitte Sloth og Philippe Grandjean.
Det nydannede netværk SDG Collab
SDG Collab er et åbent og formålsdrevet netværk med forskere på tværs af alle fakulteter på SDU. Målet er at styrke det tværfaglige samarbejde for at løse lokale og globale udfordringer med bæredygtighed. Du kan læse mere om medlemmerne af SDG Collab her .
Hvis du ønsker at modtage nyheder om SDG Collab, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev . Vi sender nyhedsbreve ud 2 gange om året.
Overgangen til et mere bære- og modstandsdygtigt samfund kræver en integreret tilgang, der anerkender, at de forskellige udfordringer med bæredygtighed – og deres løsninger – hænger sammen og kræver en høj grad af samarbejde og dialog med interessenterne. Et samarbejde, der går på tværs af discipliner, sektorer og grænser.
SDG Collaboratorium (SDG Collab) er et tiltag til at samarbejde på tværs af traditionelle forskningsfagligheder og områder – og vi indbyder til åbningen og deltagelse.
Når udsendelsen kører, kan du se den på sdu.dk. Den vil ligeledes blive vist på storskærm i Agora, hvor der serveres frisklavet ”Clever coffee”.
Debatterne livestreames kl. 13.00 – 14.00 fra Kuben
Det er SDU’s SDG Collab, der står bag åbningseventen. Du har mulighed for at møde forskerne bag startskuddet på netværket og snakke med dem og dine kollegaer på tværs af fakulteterne om idéer, samarbejde, forskning mv.
Vi serverer frisklavet kaffe, da det ofte er på disse uformelle mødesteder, at gode idéer opstår.
Loungeområdet ligger i Agora, Vangene V (Fioniavej 32). Tag gerne din engelsksprogede kollega med til en snak og mød kollegaer på tværs af fagligheder.
SDG Collab netværket vil skiftevis deltage i de livestreamede debatter og møde kollegaer på torvet i Agora til en snak og en kop Clever kaffe i tidsrummet 12.00 – 15.00.
Sebastian Mernild, Prorektor og Professor i Klimaforandringer og Glaciologi
Lykke Margot Ricard (Chair), Lektor i Bæredygtig Innovation og Uddannelsesleder, Institut for Teknologi og Innovation
Janne Liburd, Professor i Turisme, Institut for Design og Kommunikation
Philippe Grandjean, Professor, Miljømedicin og Harvard School of Public Health Environmental Medicine
Steen Rasmussen, Professor i Fysik og Centerleder for FLinT Centeret
Sara Egemose, Lektor i Vand og Økologi og Uddannelsesleder
Jan Vang, Professor i Global Sustainable Production, Sektionsleder Global Sustainable Production
Birgitte Sloth, Professor i Mikroøkonomi, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi
Ralf Andersson (moderator), Journalistisk lektor, konst. leder af Institut for Journalistik