Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Jeg er meget nysgerrig, og det at være forsker handler jo netop om at undersøge væsentlige spørgsmål og finde svar. Hvilket så ofte leder til nye spørgsmål!
Jeg kan lide udfordringerne, den forholdsvis store autonomi og variationen i jobbet som forsker, ikke to dage er ens. Samtidig sætter jeg stor pris på at kunne samarbejde med forskere fra hele verden, de muligheder finder man ikke i mange andre stillinger.
Hvad er du mest optaget af for tiden
Jeg har for nylig etableret et nyt forskningscenter The Danish Centre for Motivation and Behaviour Science (Driven).
Centret arbejder multidisciplinært på tværs af SDU’s forskellige fakulteter med at skabe banebrydende forskning, uddannelser og rådgivning, som kan hjælpe mennesker og lokalsamfund med at foretage vedvarende ændringer i deres adfærd i forskellige kontekster som sundhed, uddannelse, miljø og på arbejdspladsen.
Jeg har særligt travlt i øjeblikket med at etablere nationale og internationale netværk af samarbejdspartnere i den akademiske verden og industrien, som sammen med centret kan løfte projekter til fælles gavn.
Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svaret på?
Et af de mest brændende spørgsmål i vores felt er, hvorfor folk ikke kan fastholde adfærdsændringer på den lange bane. Generelt er det forholdsvis let for os mennesker at sætte gang i forandringer af, hvad vi spiser og hvordan vi motionerer, hvordan vi håndterer forstyrrelser på arbejde. Men vi mennesker kæmper virkelig med at holde fast i forandringerne.
Der er en lang række forklaringer på problemet. Men vores brændende spørgsmål er, hvordan vi kan tilbyde en skræddersyet løsning på det problem; Altså hjælpe med svar på hvad, hvornår, hvor og hvordan i forhold til at hjælpe den enkelte med at holde fast i deres adfærdsændringer.
Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?
I de seneste årtier er der i feltet blevet introduceret en række meget informative teoretiske rammer og markante fremskridt i metoder og analyser.
Jeg vil især fremhæve det faktum, at vi arbejder langt mere tværfagligt end før - ikke kun på tværs af akademiske discipliner. Vi inddrager også både slutbrugere, samfundsinteressenter og politikere i design, levering og evaluering af vores adfærdsmæssige interventioner.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Det er ofte både udfordrende og komplekst at forandre folks adfærd, og både sundhedsprofessionelle, forældre, ledere, organisationer og samfund oplever det ofte som svært at motivere sig selv og andre.
Den overordnede målsætning med min forskning er at motivere mennesker og samfund til at skabe bæredygtige forandringer i deres adfærd, som kan hjælpe dem til at opnå værdifulde mål og samtidig have det godt.
Hvilket andet fag-felt fascinerer dig mest?
En del andre fag, faktisk. Jeg er meget interesseret i økonomi, særligt adfærdsøkonomi, som kombinerer økonomi og psykologi og undersøger, hvordan og hvorfor folk træffer irrationelle beslutninger og valg, som ikke kan forklares af de rationelle ”mainstream” økonomiske modeller.
Jeg er også fascineret af epidemiologi, der analyserer faktorer og mønstre i sygdom og sundhed og bruger resultaterne til forebyggende sundhedstiltag.
Og så selvfølgelig historie. For historisk adfærd er en meget stærk indikator på, hvordan fremtidens adfærd vil forme sig, som det ofte understreges i psykologiske afhandlinger.
Hvad har du på dit kontor, som få andre har?
Jeg er meget stolt af mine Fellowship-certifikater fra nogle af de mest prestigefyldte videnskabelige selskaber inden for mit felt, The American Psychological Association, The British Psychological Society, the Academy of Social Sciences (UK), and the Society of Behavioral Medicine (US). For de tildeles kun til relativt få forskere, som har bidraget markant til udviklingen af feltet.
Hvem beundrer du mest?
Jeg kunne nævne en del forskellige mennesker, men vil nøjes med at fremhæve én:
Hippokrates. Han blev født på øen Kos i Grækenland, hvor jeg også er født. Han var læge i oldtidens Grækenland, er kendt vidt og bredt som ”Lægekunstens fader” og revolutionerede datidens græske lægekunst ved at bruge klinisk observation og udvikle systematisk kategorisering af sygdomme.
Og den dag i dag valfarter mange nyuddannede læger fra hele verden til Kos for at tage Den hippokratiske ed, som er den første kendte nedskrivning af etiske regler for lægegerningen.