Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Dels fordi jeg var meget naturinteresseret, da jeg var ung, men primært fordi jeg har en umættelig nysgerrighed. Der er ikke mange fag, der kan pirre og belønne nysgerrighed på samme måde som en forskerkarriere.
Hvilken anden karriere overvejede du?
Undervisning. Hvis jeg ikke havde fået en forskerstilling, var jeg blevet lærer på gymnasiet.
Hvad optager dig i øjeblikket?
Rent praktisk er jeg lige i øjeblikket meget optaget af at ansætte min første postdoc og at få skrevet to projekter om til videnskabelige artikler, inden undervisningen starter næste semester.
Videnskabeligt set er jeg blandt andet ret optaget af et projekt, hvor vi laver en komplet genom-sekventering af en ny bakteriofag (en virus, der inficerer bakterier), som vi har opdaget.Den har vi fundet i en å ved Odense som en del af et studenterprojekt, og ved at studere dens genom-sekvens har vi opdaget en del interessante ting ved den. Det er dejligt at se sådan noget starte som et bachelorprojekt og slutte som en videnskabelig publikation.
Hvilket spørgsmål vil du gerne finde svar på?
Jeg vil gerne finde ud af, hvordan vi kan bruge bakteriofager til at behandle bakterieinfektioner. I de fleste vestlige lande er bakteriofagerne kun godkendt som en sidste udvej, når antibiotika ikke virker. Men jeg tror på, at de har et enormt potentiale, enten alene eller som supplement til antibiotika.
De har den fordel, at i takt med at bakterier udvikler resistensmekanismer, så følger bakteriofagerne med. Der er dog stadig meget om interaktionerne mellem bakterier og bakteriofager, som vi ikke ved, især fordi mekanismerne kan være forskellige for hvert bakterie-bakteriofag-par.
Hvad er det største gennembrud på dit felt nogensinde?
Opdagelsen af CRISPR-Cas-teknikken, som sikrede nobelprisen til Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna for et par år siden. Med den kan man tilføje, fjerne eller ændre genetisk materiale i et genom.
Ikke mange ved, at teknikken oprindeligt blev udviklet fra et naturligt forekommende system i bakterier. Bakterierne bruger det som et immunbeskyttende system mod bakteriofager ved at tilføje en lille portion af bakteriofagens DNA til sit eget genom.
Det fungerer lidt som erhvervet immunitet, fx vaccination, i mennesker: hver gang bakterien bliver angrebet af en bakteriofag, immuniserer den sig selv mod fremtidige infektioner med den pågældende bakteriofag.
Før man opdagede dette, var der ingen, der anede, at så simple celler kunne aktivere et så komplekst system for at beskytte sig selv.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Jeg håber, at undersøgelse af de grundlæggende mekanismer for, hvordan bakterier reagerer på stress (enten forårsaget af antibiotika eller bakteriofag-infektion) kan gøre os i stand til at finde nye måder at ramme bakterier på.
I øjeblikket er der et stort udvalg af antimikrobielle lægemidler i klinisk brug, men de angriber kun et begrænset antal mål inde i de patogene bakterier. Hvis vi kan finde flere og andre mål i bakterier, kan vi udvikle nye lægemidler, som de endnu ikke har udviklet resistensmekanismer mod.
Hvilket andet forskningsfelt fascinerer dig mest?
Diabetes og menneskets stofskifte. Jeg har kortvarigt arbejdet inden for dette felt, og jeg synes stadig, det er fascinerende; både når stofskiftet fungerer godt, og når det ikke gør. Det felt er nu også blevet kombineret med min interesse for mikrobiologi, fordi man opdager mere og mere om tarmbakteriernes indvirkning på menneskets fysiologi og begynder at forstå, hvor vigtige de er for den generelle sundhed og ikke kun for fordøjelsen.
Hvad har du på dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har?
En akvarel af mine yndlingsmodelorganismer; bakterien Caulobacter crescentus og en bakteriofag. Jeg har fået den i gave af en kandidatstuderende, som selv har malet den.
Hvem beundrer du mest?
Professor Emeritus Claes Wollheim fra universitetet i Genève. Han var min postdoc-vejleder og er nu pensioneret. Han havde en imponerende karriere inden for naturvidenskab og var en inspirerende forskningsleder til trods for, at han var næsten helt blind.
Han er mit forbillede, når det gælder om at være vedholdende i modgang. Derudover lærte han mig meget om, hvordan man effektivt leder en forskningsgruppe.