Mindeord: Carl Th. Pedersen 1935-2020

Et langt og virksomt liv i kemiens tjeneste fandt sin afslutning i mandags, da Carl Th. Pedersen døde på Odense Universitetshospital omgivet af den nærmeste familie. En langvarig ondartet lungebetændelse havde opbrugt hans kræfter, og komplikationer var stødt til.

Carl Th. var navnet, som universitetet og den danske kemiverden kendte ham under. Han blev født 1935 i Nykøbing Mors og blev student 1954 fra Nykøbing Mors Kommunale Gymnasium. I 1960 blev han cand.mag. fra Københavns Universitet i kemi, matematik, fysik og astronomi og straks ansat ved Universitetets Kemiske Laboratorium. Her blev han til 1972, kun afbrudt af et studieophold i Caen i 1968-69, et ophold, der sikkert har bidraget til hans store interesse for gastronomi.

I 1972 flyttede han til Odense som lektor ved Kemisk Institut ved det nye Odense Universitet. Det var året, hvor universitetet åbnede for indtag af studerende på naturvidenskab, og han kom hurtigt til at deltage i planlægningen af disse. Han kom til Odense med det formål at koncentrere sig om forskning og undervisning, men tilværelsen ville det anderledes. Det var i tiden efter studenteroprøret og den nye styrelseslov for universiteterne, og mange institutter brugte én institutbestyrer op om året. Det var også tilfældet på Kemi, så han blev i 1973 valgt som institutbestyrer efter kun 8 måneders ansættelse. Han kom nu til at beskæftige sig med ledelse og administration de næste 20 år. Den første store opgave blev organiseringen af instituttets udflytning til det ny campusbyggeri samme sommer. Efter 3 år som institutbestyrer syntes han, at det måtte være nok. Han stillede i stedet op til fakultetsrådet. Her blev han med det samme valgt som dekan, en post han havde i to valgperioder, i alt 6 år.

I 1983 blev han uden modkandidat valgt som universitets fjerde rektor og afløste historikeren Aage Trommer. Han var herefter med to genvalg rektor i en 10-års periode frem til 1993. I den tid var Odense Universitet præget af en stor vækst, og studentertallet flerdobledes. Han var med til at få etableret forskerparken og det samarbejde med Lindøværftet, som senere førte til etableringen af Mærsk-instituttet. Også samarbejdet med Odense Teknikum om en fælles kemiingeniøruddannelse blev etableret i hans rektortid.

Da han i 1993 holdt op som rektor, valgte han at rejse så langt væk som næsten muligt, idet hans kemiske ny-inspiration kom til at tage form af et år som gæsteprofessor i Brisbane og Tokyo. I 1994 kom han tilbage på instituttet som menig medarbejder. På instituttet gled han også ind i sin gamle rolle som underviser og forsker med en sådan energi, at tvangspensioneringen ved 70-årsdagen i 2005 ikke blev et punktum, men kun et komma i hans karriere. Han bibeholdt kontor og laboratorium og tog som ekstern lektor stadig del i instituttets undervisning. Selv i en alder op i firserne mødte han stadig op hver dag kl. 9. Kun da benene sidste år begyndte at volde ham problemer, blev hans tilstedeværelse mindre regelmæssig.

Carl Th.’s forskningsområde var svovlkemien. I 1975 modtog han Fyens Stiftstidendes forskerpris, og han forsvarede året efter sin disputats. I mange år varetog Carl Th. førsteårs-forelæsningerne i organisk kemi. Han nød stor popularitet som underviser og tildeltes et år universitetets undervisningspris. Da han var nået pensionsalderen, overtog han fra 3 yngre kolleger, der alle var gået på pension, kurset i Kemiske Undervisningsforsøg, som han blev ved med at varetage, indtil han var over 80.

Der er næppe nogen kemiker, der i vor tid har haft større betydning for formidlingen af kemi til en bredere kreds end Carl Th. Han var en veritabel enmandshær med en urokkelig tro på kemiens værdi og samfundsmæssige betydning. Han rejste landet rundt med sit kemishow, som blev vist på gymnasier og i forskellige andre kredse.

Selv om Carl Th. havde betydelige sociale kompetencer, var han egentlig også et ganske privat menneske med en ikke ubetydelig selvironi. Han var også et meget civilt menneske. Han hadede at gå med slips, og ved sin disputats var han iført et lyst jakkesæt og en rullekravetrøje. Fem år tidligere var doktorand og opponenter mødt op i høj hat og kjolesæt. Som rektor undgik han også slips og rektorkæde, men måtte dog iføre sig uniformen det år, hvor universitetet fejrede sit 25-års jubilæum. Ordner modtog han heller ikke.

Selv om han var kemiker med stort K, var hans interesser mangeartede. Han interesserede sig meget for botanik og naturen i det hele taget og havde en svaghed for kriminalromaner. Han elskede at eksperimentere med finere madlavning, og hver lørdag formiddag kunne man træffe ham på den ugentlige rute gennem byens specialbutikker. Siden 2002 havde han været medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Udover sin hustru Anna Mette efterlader Carl Th. sig to døtre, Tine og Malene, og fem børnebørn.

Æret være hans minde,

Palle Waage Jensen