Vilde sportsgrene til OL: De handler om livsstil
Klatring, surfing og skateboard er tre nye sportsgrene til OL. Lad idrætsforsker Signe Højbjerre Larsen guide dig igennem de nye livsstilsidrætter, så du er klar til at se med, når atleterne skal tæmme elementerne til lands, til vands og i luften.
OL er verdens største sportsbegivenhed. Men hvor Vinter-OL har godt fat i de unge, så er der en faldende interesse for Sommer-OL og de traditionelle sportsgrene.
Derfor har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) besluttet at tage nogle af de unge, alternative og vilde livsstilsidrætter ind i deres program for OL i Tokyo. Det drejer sig om klatring, surfing og skateboard.
Klatring
Signe viser og forklarer, hvad der er op og ned, når du selvfølgelig skal se klatring til OL.
Fra naturens klipper til kunstige vægge
Moderne fritidsklatring blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede. Klatring dækker over mange discipliner fx traditionel klatring, hvor klatrerne selv skal sikre sig ved at sætte sikringer i klippesprækker fx free solo-klatring, hvor man slet ikke er sikret.
I Danmark er bouldering og sportsklatring på indendørs og udendørs kunstige vægge med reb, sikringer og faldmadrasser de mest udbredte – og mest sikre – discipliner.
Alle de forskellige klatrediscipliner kan føres tilbage til udviklingen af bjergbestigning i det 19. århundrede i Europa. I 1874 begyndte nogle af de første klatrere at klatre på undersiden af store sten i Fontainbleau udenfor Paris - lidt som man gør i disciplinen bouldering - for at træne bjergbestigning i sikker, lav højde.
Hvad er livsstilsidrætter?
Livsstilsidrætter er nyere aktiviteter, hvoraf de ældste tog form i 1960’erne og 1970’ernes modkulturelle sociale bevægelser og har nogle karakteristika, som er forskellige fra traditionelle, konkurrencebaserede sportsgrene.
De er karakteriseret ved, at udøverne ikke forstår deres aktivitet som en sport, men nærmere som en livsstil og en eksklusiv social identitet. Til aktiviteterne knytter sig en særlig kultur indeholdende tydelige identitetsmæssige markører (udstyr, tøj, musik, retorik) samt værdier om individualisme, risiko, selvkontrol, mestring af egen krop, objekt og omgivelserne samt en evig jagt på at udvikle grænserne for, hvad den menneskelige krop kan.
Udøverne fremhæver ofte det kreative og æstetiske ved deres praksis samt oplevelsen af at være i flow. De fleste livsstilsidrætter finder sted i urbane eller naturlige omgivelser uden faste grænser. Selvom disse karakteristika går igen i mange livsstilsidrætter, så har hver eneste aktivitet sin egen unikke historie, kultur og værdier.
Yosemite National Park i Californien er et af arnestederne for traditionel klatring i USA, hvor klatrerne sikrer sig undervejs i klatringen. Yosemite National Park er især kendt for klippevæggen El Capitan, der rejser sig lodret 910 meter og er én af de mest beundrede og omtalte klatreudfordringer i verden. I 2017 skrev klatreren Alex Honnold klatrehistorie ved at bestige væggens Freerider-rute i stilen ”free solo”, dvs. uden brug af hverken reb eller andet sikkerhedsudstyr.
De første indendørs klatrehaller kom først rigtig frem i 1980’erne og blev udbredte igennem midt 1990’erne. Selvom klatrerne altid har konkurreret indbyrdes om at klatre de sværeste klippevægge, gøre det hurtigst eller med mindst mulig hjælp, så bidrog de kunstige klatrevægge til, at klatring blev udviklet til en formel konkurrencesport. Selvom klatring på kunstige vægge er populært, så har klippeklatringen på store klippevægge også fået fornyet interesse.
Surfing
Hvem er favoritter og dark horses, når der skal dystes i gammel hawaiiansk kultur til OL i Tokyo? Signe giver nogle bud.
Frihed og nydelse på stranden
Surfing, som vi kender det i dag, stammer oprindeligt fra Hawaii og Tahiti, men blev globalt udbredt fra Californien i 1960’erne.
Surfing handler på en og samme tid om at tilpasse sig - og mestre - havets bevægelser. Surfing har altid været knyttet til en modkulturel livsstil om et frit og nydelsesfyldt liv på stranden, og på Hawaii var det en del af den oprindelige befolknings religion. Ligesom andre livsstilsidrætter har surfing også et væsentligt element af risiko over sig.
Kritik af OL-formatet
Hvor nogle udøvere mener, at OL er med til at videreudvikle deres livsstilsidræt, er andre mere kritiske. Mange skateboardere, surfere og klatrere dyrker og forstår deres praksis som en livsstil og dermed som et alternativ til den traditionelle, konservative konkurrencesport, som OL repræsenterer.
Når aktiviteterne bliver omdannet til konkurrencesportsgrene, er nogle udøvere nervøse for, at næste generation ikke vil kende til deres alternative idrætskulturer og at deres unikke værdier og praksisformer vil forsvinde. Podcasten Climbing Gold er et eksempel på, at man forsøger at overlevere historien.
Inden for de fleste livsstilsidrætter er dog udviklet konkurrencer, men i et anderledes format end til OL. I livsstilsidrætterne repræsenterer udøverne fx ikke en nation, men sig selv eller et kommercielt sponseret team af udøvere. Herudover er de forskellige discipliner indenfor den samme livsstilsidræt tydeligt adskilte og ikke sammenblandede, som vi fx ser det med klatrekonkurrencen til OL.
Der har været en del diskussioner og kritik af, at Hawaii ikke må stille med atleter som selvstændig surfing-nation. Det gør de til de internationale surf-konkurrencer, fordi surfing oprindeligt stammer fra Hawaii og dermed er et symbol på den hawaiianske livsstil, kultur og religion.
Da Hawaii ikke er en selvstændig nation, men hører under USA, er de til OL tvunget til at repræsentere USA som i de andre sportsgrene. Vi kan dog forvente, at de hawaiianske surfere vil snige et hawaiiansk flag med til Ol som en synlig protest og et symbol på deres kultur og historie.
Der findes flere forskellige discipliner inden for surfing. Fx bodyboarding, bodysurfing, shortboarding, longboarding, kitesurfing, wingsurfing og ikke mindst standup paddleboarding, som er blevet meget populært i Danmark de seneste år.Skateboard
”Park”, ”street”, ”ollie”?... Og en 46-årig dansk deltager? Bare rolig: Signe skal nok gøre dig kørende, så du kan følge med skaterne til OL.Udskældt undergrund blev til kommerciel succes
Skateboard stammer fra Californien, hvor surferne i 1940’erne fandt på at sætte rulleskøjtehjul fast under et træbræt. Så kunne de surfe på fortovet, når der ingen bølger var. De var ikke altid lige godt lavet, og der var derfor mange uheld, som gav de spæde skatere et blakket ry i gademiljøet.
I 1972 skabte Frank Nasworthy de små polyurethanhjul, som revolutionerede skateboarding og sidder på skateboards den dag i dag. I 1978 blev skateboardtricket ’ollie’ opfundet, som er fundamentet for mange af de skateboardtricks, der findes. Skateboarding-kulturen blev herefter for alvor drevet frem af en gruppe unge skateboardere fra et område kaldet Dogtown i Santa Monica. De blev kendt som Z-boys og Dogtown-boys, selvom der også var piger i gruppen.
Se dig klog: Signe anbefaler film
Skateboarding
Dogtown and Z-boys (2001). Dokumentar, der afdækker teamet Z-boys, og hvordan skateboarding udviklede sig fra 1970’erne i Dogtown, Santa Monica.
The Bones Brigade: An Autobiography (2012). Dokumentar, der afdækker udviklingen af skateboard i 1980’erne, hvor stilen vert for alvor blev udviklet samt de største skatere fra den periode.
Surfing
Step into Liquid (2003). Dokumentar om surfing og de bedste surfere fra begyndelsen af 2000-tallet.
Riding Giants (2004). Dokumentar, der viser udviklingen af big wave surfing med udgangspunkt i tre surfere.
Klatring
Valley Uprising (2014). Dokumentar, der viser klatrehistorien i Yosemite Valley fra den første bestigning til free soloing.
Free Solo (2018). Oscar-vindende dokumentar, der viser Alex Honnolds forsøg på at klatre klippevæggen El Capitan free solo som den første nogensinde.
Skateboard startede som en modkulturel ungdomskultur, der dyrkede kreativitet, risiko, frihed og var karakteriseret af en Do-It-Yourself-kultur. I Danmark blev skateboarding på offentlige veje og pladser forbudt i 1978 og først tilladt igen i 2018. I dag har vi over 200 skateparker fordelt i hele landet.
Skateboarding er et godt eksempel på, hvordan livsstilsidrætter ofte starter som undergrundsfænomener, men efterhånden indgår i en kompleks symbiose med det kommercielle marked. Det er i dag umuligt at tænke skatekultur uden de store skatemærker, kommercielle sponsorer og medier. Skateboarding er gået fra at være en selvorganiseret aktivitet til at være en konkurrencesport og en gigantisk industri.
Mød forskeren
Signe Højbjerre Larsen er studielektor og forsker blandt andet i livsstils- og actionsport. Hun holder til på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor hendes mål er at bidrage til kritisk forståelse af kroppen samt livsstilsidrætter og deres betydning for samfundet. Og så underviser hun i parkour.