Sportspsykologi kan hjælpe de selvkritiske unge

Sportspsykologer kan være med til at levere svarene på nogle af de mentale sundhedsudfordringer, vi står over for med en ny generation af unge mennesker, som er meget selvkritiske og under pres for at skulle præstere.

Det mener Kristoffer Henriksen, der er professor i sportspsykologi på Syddansk Universitet.

Han er mental træner for det danske sejlerlandshold, som netop har deltaget i OL i Tokyo, og har i 13 år været konsulent i Team Danmark samtidig med sit virke som forsker på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor han for nylig blev udnævnt til professor.

Mere end medaljer

Kristoffer Henriksen forsker især i talentudvikling og i, hvordan man kan skabe de bedste miljøer for udvikling af talenter i elitesport på en måde, som udnytter og tager hensyn til psyken på bedste vis.

Hans forskning er udgivet i flere bøger og har været med til at ændre tilgangen til psykens rolle i elitesport både nationalt og internationalt.

– Sportens berettigelse skal være mere end medaljer, og tidligere sagde vi, at i sporten lærer de unge at være målrettede, dedikerede og ambitiøse. Det er de unge i dag til al rigelighed i forvejen, mener Kristoffer Henriksen.

– Jeg tror på, at sportens nye berettigelse er at lære unge at være ambitiøse og målrettede på en måde, der ikke går ud over deres mentale sundhed. Hvor man ikke samtidig bliver så selvkritisk, at man ikke være i sig selv. På en måde, hvor man stadig er god ved sig selv og kan tage vare på sig selv på samme måde, som man vil gøre med en god veninde.

Meget at lære af sporten

Kristoffer Henriksen og hans psykologkolleger i elitesportsmiljøet er vant til at arbejde med unge under pres, som skal præstere. En gruppe, som han mener, ikke hidtil har været i fokus i psykologien generelt.

– Nu er det blevet sådan, at halvdelen af pigerne i en gymnasieklasse minder om eliteatleter oven i hovedet, og den udfordring har almenpsykologien ikke altid svaret på. Men det tror jeg, vi har i sportspsykologien, siger han.

Kristoffer Henriksen mener, at der er meget at lære af sporten. Han har også oplevet, at elitesejlere bliver for selvkritiske og oplever, at de er ved at bryde sammen og føler, at lige meget hvad de gør, så er det ikke godt nok.

Bange for beslutninger

– De bliver så bange for at tage en forkert beslutning, at de næsten ikke kan tage en beslutning. De kan være så hårde ved sig selv, at de bliver helt handlingslammede. 

 – Der arbejder vi med måder til at finde ro i det. De må godt have det sådan, men det må ikke betyde, at de ikke kan agere, siger Kristoffer Henriksen.

– De skal lære at acceptere den måde, deres psyke fungerer på, samtidig med, at de holder fast i, at de VIL ud og vise, at de er modige og tør tage beslutninger. At det er det, de vil måles på - og ikke at de altid træffer de rigtige beslutninger, siger han.

Gå efter dine værdier

Her når vi ind til kernen i Kristoffer Henriksens mission. Han kan se, at det virker.

 At mental styrke er evnen til at gå i retning af sine værdier, også når man står ansigt til ansigt med svære tanker og følelser. Ud fra den grundtanke at alle mennesker har de her svære tanker og følelser, og målet ikke er at slippe af med dem.

At når man accepterer alt det svære og lader det være der, men fokuserer på sit mål og sine værdier, så kommer man længst. Og det bør komme andre end elitesportsudøvere til gavn.

– Jeg har en drøm om at afprøve sportspsykologiens ideer og metoder bredt på unge mennesker. Den måde at anskue mental styrke, og også nogle af de metoder vi bruger, for eksempel mindfulnessøvelser, tror jeg, at vi på sigt kan rulle ud, måske på testniveau i nogle gymnasieklasser.

En ny bølge

Kristoffer Henriksen kan se tilbage på en anden måde at anskue arbejdet med psyken på, som han i dag ikke bryder sig om.

– For ti år siden hed det ”tænk positivt, du skal ikke være nervøs”. Siden har vi opdaget, at det kan ikke lade sig gøre. Og det er lidt en ny bølge i sportspsykologien, som vi her på SDU har været med at beskrive, både nationalt og internationalt, siger han.

– Der har tidligere været sådan en næsten karikeret positiv psykologisk tilgang med udtryk som ”tro på det”, ”sig til dig selv, at du er god” og sådan nogle ting. Det kan godt være, du kan det nogle gange til træning.

– Men når det virkelig gælder, når man står der til OL, og det er lige nu, alles øjne hviler på en, så er det simpelthen for svært. Så bliver man overvældet. Og hvis ens eneste forsvar så er, at ubehaget ikke må være der, så er man på den, siger han.

Kristoffer Henriksen forsøger at træne de unge mennesker i at acceptere, at det at blive nervøs og have ubehagelige tanker er en del af jagten på at tage skridt i retning af dem, de gerne vil være.

– Det er det, vi prøver at lære sejlerne, og som andre unge mennesker også vil have godt af at lære:  At mental styrke er at gøre de ting, du har besluttet dig for, også selvom alle de ubehagelige tanker og følelser kommer undervejs.

– Det er ikke mental styrke, at man aldrig bliver nervøs eller er i tvivl.