Tre historiske spionskandaler

1. Pflugk-Harttung-sagen, 1938

Med 16 personer sigtet og 14 anholdte er det en af de største spionagesager, vi har haft i Danmark. På trods af skandalens omfang har Anden Verdenskrig og besættelsen 1940-1945 fjernet historisk fokus fra sagen. Den endte simpelthen med at blive overskygget af endnu større begivenheder i samtiden.

Sagen stillede den danske regering over for et rædsomt dilemma. Det var ikke noget let skridt at genere det Tredje Rige lige på tærsklen til Verdenskrigen.

Pflugk-Harttung var en spion, som opererede mere eller mindre åbenlyst, under et slet dække som udlandskorrespondent. Han var en gentleman-spion, søofficer og en af deltagerne i drabet på kommunistlederen Karl Liebknecht, hvilket vandt ham anerkendelse i vide kredse.

Samtidig var han alumne fra den kongelige preussiske kadet-anstalt sammen med Nazitysklands næststærkeste mand, skolekammeraten Hermann Göring og store dele af den tyske militærelite. Ikke desto mindre var de danske myndigheder nødt til at arrestere ham og den del af hans netværk, der rettede sig mod britiske flådeinteresser.

2. Kejsergadesagen, 1969

Modsat sagen om Pflugk-Harttung, vil jeg mene, at Kejsergade-sagen står ret klart i den danske historiske bevidsthed. Nok ikke så meget for, hvad sagen egentlig handlede om, nemlig Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytning af Købmagergades postkontor, der var et kommunikationsknudepunkt. Betydningen er af mere symbolsk karakter, fordi sagen ramte en nerve i tiden.

De danske efterretningstjenesters yndlingsfjender havde i generationer været de venstreorienterede og deres organisationer.

I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne kom dette fjendebillede under pres, dels på grund af forskellige venstrebevægelsers popularitet blandt unge på de højere uddannelser.

Dels - og ikke mindst - på grund af den såkaldte ”Regeringserklæring fra 1968”, der fastholdt, at folk ikke længere burde registreres alene på grundlag af lovligt politisk virksomhed.

Så afsløringen af FE’s lyttepost på adressen for Københavns Universitets Østasiatisk Institut indeholdt ingredienserne til en politisk heksebryg.

3. NSA-sagen 2020/2021

Omfanget og de langsigtede konsekvenser af den igangværende historie er selvfølgelig vanskelige at vurdere. Og hvem ved. Måske kan denne sag ende med at blive kvalt af tavshed og være glemt om kort tid.

Ikke desto mindre vover jeg pelsen, fordi den indeholder principielle spørgsmål: For det første handler den om efterretningssamarbejde, en helt normal del af landes udenrigspolitik, der oftest henlægger i mørke, og derfor kan være meget risikovillig.

 

For det andet afslører sagen en svaghed i det europæiske samarbejde: Nemlig at de europæiske lande – og her er Danmark helt sikkert ikke alene – har svært ved at finde løsninger på efterretningsområdet.

Det er en af nationalstatens kerneområder, så derfor kan det være vanskeligt ikke at tage et par nationale stik på bekostning af fællesskabet.