Lokaldemokratiet vinder frem
En speciel type udvalg vinder frem i de danske kommuner i disse år. Ny undersøgelse fra SDU har kigget nærmere på de såkaldte §17 stk. 4-udvalg. Selvom de kan lyde kedelige, er de faktisk borgernes korteste vej til indflydelse på lokalpolitik.
Mange kommuner slår sig op på, at de arbejder med samskabelse. Altså at man forsøger at inddrage lokalbefolkningen og skaffe input til det politiske arbejde, man skaber lokalpolitikken sammen så at sige. En oplagt måde at gøre det på er ved at oprette et §17 stk. 4-udvalg.
Udvalgene er karakteriseret ved, at de ofte består af medlemmer, der ikke er del af kommunalbestyrelsen eller det kommunale embedsværk. Altså kan borgere – som typisk er engagerede i en sag - komme ind og arbejde med et givent emne som fx trafikken eller kulturlivet i kommunen sammen med ansatte fra den kommunale forvaltning og endda politikere.
Derudover kan man også inkludere vigtige personer fra foreningslivet, fag- og interesseorganisationer og lokale virksomheder.
Flere og flere udvalg
Der er selvsagt en god signalværdi for politikerne i at have udvalg med borgerindflydelse, og det er også blevet mere populært i de seneste år.
Ny forskning fra SDU har kortlagt, at 77 kommuner i år har et eller flere udvalg efter §17 stk. 4 – hvilket svarer til 79 %. I valgperioden 2014-2017 blev det til sammenligning brugt i 54 procent af landets kommuner.
Lektor Niels Opstrup fra Institut for Statskundskab, er en af forskerne bag artiklen. Han vurderer, at udvalgene er kommet for at blive.
- Udvalgene bruges i stigende grad, og de har potentiale til at skabe den involvering af borgerne, mange kommuner higer efter – og de kan måske være med til at øge interessen for lokalpolitik rundt omkring i landet.
”Udvalgene har potential til at skabe den involvering af borgerne, som mange kommuner higer efter.
- Når vi spørger de kommunale sekretariatschefer, fortæller de, at langt de fleste af §17 stk. 4-udvalgene inkluderer medlemmer udefra - udover lokale politikere. De er som oftest hvad - man i mangel af bedre -kan kalde almindelige borgere, men også i mange tilfælde repræsentanter for interesseorganisationer, lokale virksomheder eller frivillige foreninger, siger han og uddyber:
- Intentionen med udvalgene angives desuden overvejende at være at udvikle ny politik og nye løsninger. Så ambitionerne om samskabelse er der.
Udvalg med potentiale
Hvilken indflydelse de eksterne medlemmer har, og om det faktisk lykkes at lave nye innovative løsninger, kan undersøgelsen ikke konkludere. Men det står helt klart, at en stor del af de eksisterende udvalg har potentiale til at bidrage til demokratiet.
Der er dog eksempler på, at udvalgene udelukkende består af interne personer fra kommunalbestyrelsen eller det kommunale embedsværk, og så går samskabelsesideen fløjten.
Vil du være med i lokaldemokratiet?
Hvis du selv ønsker at blive en del af et kommunalt udvalg efter styrelsesloven §17 stk. 4, anbefaler Niels Opstrup, at man tager fat i sin kommune og ellers holder sig orienteret. Man kan endda selv opfordre til, at kommunen kommer i gang.
Nogle kommuner slår udvalgsposter op i de lokale medier, som var det et jobopslag. Men ellers kan man overveje at tage fat i et medlem af et stående udvalg, der har med området at gøre – så hvis man for eksempel er meget engageret i kommunens trafikale infrastruktur, kan man med fordel bede et af kommunens medlemmer af trafik- og miljøudvalget om at etablere et udvalg.
Hvad er §17, stk. 4-udvalg?
Navnet stammer fra styrelsesloven §17 stk. 4, som siger, at en kommune kan nedsætte udvalg, som ikke har mulighed for at træffe beslutninger, men skal ses som et supplement til det politiske arbejde og en måde at skabe et bedre vidensgrundlag, så de folkevalgte kan træffe politiske beslutninger. Udvalgene kan etableres når som helst og have hvilken som helst varighed.
Mød forskeren
Niels Opstrup er lektor ved Institut for Statskundskab og forsker bl.a. i lokaldemokrati.