Tre ting vi holder øje med i knockout-kampene
Fodboldforskerne Peter Krustrup og Magni Mohr fortæller, hvad de vil holde ekstra øje med i den første ottendedelsfinale på lørdag, hvor Danmark møder Wales.
På lørdag kl. 18 tørner Danmark og Wales sammen i den første ottendedelsfinale ved EM i fodbold. Dermed er knockout-fasen sparket i gang, og det betyder mulighed for forlænget spilletid og dermed nyt taktisk fokus og behov for friske ben.
SDU’s fodboldforskere Peter Krustrup og Magni Mohr giver her deres bud på, hvad de vil holde ekstra øje med:
1. Ændret skadesrisiko?
Nu har alle hold spillet tre kampe, og vi vil i knockout-fasen være ekstra
opmærksomme på, om der kommer flere baglårsskader og evt. fibersprængninger
i forlår, end vi er vant til. Det er nemlig nu, vi risikerer at se
konsekvenserne af Covid-19 isolationer og mindre styrketræning og eksplosiv
sprinttræning, end elitespillerne er vant til. På den anden side har vi set
større fleksibilitet med indskiftninger, hvilket kan have en positiv
effekt.
2. Forlænget spilletid
Vi forventer et højt antal kampe med forlænget spilletid - formentlig fem eller mere -, idet der er 15 knockout-kampe i alt og statistisk set lidt mere end 33 procent chance for uafgjort efter ordinær tid. Der er erfaringsmæssigt op imod 90 procent chance for, at de fire bedst placerede hold skal igennem forlænget spilletid én eller flere gange. Her er der mulighed for yderligere en udskiftning, så der samlet kan udskiftes seks spillere fra startopstillingen. Hvorvidt trænerne vil benytte sig af denne mulighed, og hvordan indskifterne kan få betydning for udfaldet, bliver interessant at følge.
3. Bliver rutinen afgørende?
Mød forskeren
Peter Krustrup er professor og forskningsleder ved SDU’s Enhed for Sport og Sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor han især forsker i sundhedsmæssige aspekter ved fodbold samt præstation, træning og restitution i kvinde- og herreelitefodbold.
Mød forskeren
Magni Mohr er professor ved SDU’s Enhed for Sport og Sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor han især forsker i præstationsoptimering i fodbold.