Mangrover og havgræsser suger mikroplast til sig

Mangrover og havgræsser vokser mange steder langs verdens kyster, og disse ”blå skove” udgør et vigtigt miljø for en lang række dyr. Her kan fiskeyngel putte sig, indtil de bliver store nok til at klare sig selv, krabber og muslinger lever på bunden, og fugle kommer for at æde af planterne.

De plantedækkede kystzoner tiltrækker dog ikke kun dyr, men også mikroplastik, viser et nyt studie.

– Jo tættere vegetationen er, jo mere plastik opfanges, siger professor og ekspert i kyst-økologi, Marianne Holmer fra Syddansk Universitet.

Dyrene spiser plastik

Hun er bekymret for, hvordan den akkumulerede mikroplast påvirker dyre- og plantelivet.

– Vi ved fra andre studier, at dyr kan indtage mikroplast, og at det kan påvirke deres organisme.

Dyr indtager mikroplastik sammen med den føde, de søger i de blå skove. De kan blive kvalt, dø af sult, eller de små plastpartikler kan sætte sig fast forskellige steder i kroppen og gøre skade.

Kan sprede sygdom

Et andet problem med mikroplast er, at det kan være dækket af bakterier, miljøgifte eller andre sundhedsskadelige/sygdomsfremkaldende stoffer, som bliver overført til det dyr eller den plante, som optager mikroplasten.

– Når mikroplast opkoncentreres i et økosystem, bliver dyrene eksponeret for meget høje koncentrationer, forklarer Marianne Holmer.

Hun peger på, at mikroplast, der opkoncentreret i fx et ålegræsbed, er helt umuligt at fjerne igen.

Værst i mangrovetræerne

Studiet bygger på undersøgelser af tre kystområder i Kina, hvor der vokser mangrover, japansk ålegræs og den lille havgræs Halophila Ovalis. Alle prøver taget i blå skove havde mere mikroplast end kontrol-steder med ren sandbund uden bevoksning.

Koncentrationerne var op til 17,6 gange højere, og de var højest i mangrovebevoksningerne. Koncentrationerne var op til 4,1 gange højere i havgræs-bedene.

Mangrovetræer fanger formentlig mere mikroplast, da fangsten af partikler er større i mangroveskove end i havgræsbede.

Forskerne mener også, at mikroplast bindes i disse økosystemer på samme måde som kulstof; partiklerne bliver fanget mellem blade og rødder og lagres i havbunden.

– Opfangning af kulstof binder CO₂ i havbunden, og det er de blå skove er virkelig gode til, men det er bekymrende, hvis det samme sker for mikroplast, siger Marianne Holmer.

Selvom studiet er udført langs kinesiske kyster, kan det godt have relevans for lignende økosystemer i resten af verden, inkl. Danmark, hvor ålegræsbede er udbredte.

– Det er min forventning, at vi også vil finde højere koncentrationer af mikroplastik i danske og globale havgræsser, siger hun.

Studiet er udført i samarbejde med kolleger fra bl.a. Zhejiang University i Kina og offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science and Technology.