Ensomhed er en grundfølelse hele året

Er der tidspunkter, hvor man kan føle sig særligt ensom?

Der kan naturligvis være særlige mærkedage, hvor det er ekstra svært. Men dem, der føler sig ensomme, gør det hele året. Det kan dog blive en ekstra reminder, når man ser, at andre har nogle at dele de her særlige mærkedage med.

Jeg plejer at sige for eksempel op til jul, når jeg får de her henvendelser om det at være ensom i en højtid, at man skal huske på, at dem, der føler sig ensomme, ikke kun er ensomme juleaften eller på deres fødselsdage. Selvom du får 50 fødselsdagshilsener på Facebook, hjælper det ikke på de 364 dage resten af året, hvor du mangler de nære relationer.

Måske er det i virkeligheden i højere grad omgivelserne, der tænker, det er svært at være alene i julen eksempelvis? For det er jo slemt nok at sidde alene resten af året.

Hvordan kan det være, at man kommer til at føle sig ensom?

Man kan være ensom uden at være alene – og alene uden at være ensom. Man kan sagtens være en del af relationer og have uendelig mange venner, men alligevel mangle intimitet og nærhed i sine relationer og dermed føle sig ensom.

Man kan også have en enkelt eller to nære venner, der opfylder alle ens sociale behov. Det er jo forskelligt, hvornår folk føler sig ensomme, og for nogle er behovet for menneskelige relationer ikke ret stort. Der findes jo mennesker, der har det glimrende i en isoleret hytte i Nordnorge, fordi deres sociale behov ikke er særlig stort.

Det er helt grundlæggende menneskeligt at være sammen med andre. Særligt i den tid, vi lever i nu, er det at have venner og social omgangskreds et statuseksempel. Ligesom med andre forhold i livet; udseende, job, uddannelse og så videre, er vores sociale relationer og omgangskreds også med til at danne vores billede udadtil. For mange er det vigtigt at kunne demonstrere, at man har et rigt socialt liv. På den måde kan det være enormt tabubelagt at erkende, at man føler sig ensom, da det kan anses som social fiasko – at man ikke slår til på den sociale scene.

Det er en følelse af fiasko, der er på spil. Især i dag, hvor man ser det så tydeligt på de sociale medier, og det er nemmere at sammenligne sig med de andre og alt det, de har.

Det bliver direkte serveret, for du kan se, at de andre hygger sig. For dem, der føler sig ensomme, kan de sociale medier jo også noget ift. sociale relationer, fordi man kan prøve nogle relationer af derinde - men de sociale medier er jo én stor skueplads i forhold til de relationer, man ville ønske, man havde.

Gør coronatiden ensomhedsfølelsen værre?

Der er faktisk lidt tvivl om, hvad corona-restriktionerne gør ved ensomhed. Vi føler os nok ikke markant mere ensomme. Der er jo også stor forskel på at være socialt isolerede og ensomme. Særligt i starten af krisen i marts sidste år, følte flere sig ensomme, viser engelske tal. Og især de unge føler sig måske meget ensomme her og nu.

Men det er svært at føle sig sikker på, om andelen af ensomme er langt større i år end sidste år.

Der er også noget omkring, hvor intensivt man føler ensomheden. Dem, som måske i forvejen føler sig ensomme, er helt jo afskåret fra at opsøge de muligheder og tilbud, der normalt er.

Lige nu er vi i et eksperiment. Vi ved ikke, hvad der sker om fire måneder, når vaccinerne er der, men forhåbentlig stabiliseres det. Det er svært at sige, om der bliver langvarige konsekvenser i forhold til ensomhed, af at vi har levet på den her måde i snart et år.

Det er som sagt vanvittigt vigtigt at skelne mellem det at være ensom og det at være alene. Præmissen er jo, at vi alle er mindre socialt aktive og mere alene under corona, end vi var for et år siden. For de fleste er de fem mennesker, vi bør se, jo mindre, end vi plejer. Men om det giver os en følelse af ensomhed, er nok mere tvivlsomt. Ensomhed skabes af manglen på det at kunne dele følelser og tanker og have nogen at være fortrolig med. Så det at være alene er bestemt ikke det samme som at være ensom

Hvad kan man gøre for at hjælpe dem, der lider under ensomheden? Og hvad kan man selv gøre, hvis man føler sig ensom?

Især de unge kæmper med deres mentale helbred. For unge mennesker har det at være sammen med jævnaldrende stor betydning. Deres primære kilde til socialt samvær er deres familie og dem, de normalt ville prioritere at være sammen med - deres jævnaldrende - er dem, de ikke kan ses med.

Hvis man gerne vil gøre noget for at hjælpe, så husk at række ud til dem, man måske godt ved sidder og føler sig ensomme.

Især i klassesammenhæng skal man huske på dem, der ikke har nogen at tale med, hvis man selv har det overskud. Snak om det, når det er svært.

Og husk, at det er okay at sige højt, at man føler sig ensom, og måske er det nemmere at tale om i øjeblikket end tidligere. For andre forstår pludselig nogle af de følelser, man selv har siddet med længe, her under nedlukningen. Det at sige, at det er en svær situation, og at det gør en trist og nedtrykt, kan faktisk i sig selv hjælpe.

For dem, der er ensomme, kan det være svært at nå frem til erkendelsen af, at de mangler venner. Det kan være enormt stigmatiserende og tabuiseret at erkende, at man mangler nogen, selvom der findes forskellige tilbud online.

Men det er vigtigt at huske, at man godt kan have de samme samtaler og den samme fortrolighed, hvis man er opmærksom på det. Man skal passe på, at man ikke trækker sig, fordi den sociale kontakt er besværlig. Så det er vigtigt at holde fast i at gå ture og snakke i telefon og bevare de relationer, man har, så vidt det er muligt.