Hvor meget CO2 udledte dine oldeforældre?

FN’s klimapanel vurderer, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til under to grader, må hver verdensborger i 2050 kun udlede 2-3 ton CO ₂.

2-3 ton CO₂… Hvad betyder det? De færreste har bare en nogenlunde fornemmelse af, hvor meget de selv udleder om året.

– Klimaforandringer og global opvarmning bliver ofte formidlet gennem grafer over CO₂-udledninger. Det er meget abstrakt. Jeg håber, at vi gennem rigtige mennesker kan give en bedre forståelse af, hvordan vi er havnet her, og hvad der skal til, for at undgå global opvarmning, siger museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat fra Odense Bys Museer.

Kul og gas gav nye muligheder

Derfor er historikere og ingeniører gået sammen om formidlingsprojektet ”Bylivets sorte omstilling”, hvor de vil udregne, hvor mange drivhusgasser en familie på forskellige historiske tidspunkter belaster klimaet med.

– Det er en helt ny måde at arbejde på, siger professor og bæredygtighedsforsker Morten Birkved fra Institut for Grøn Teknologi, som har ansvaret for at beregne familiernes CO₂-belastning:

Det første historiske nedslag bliver år 1853, hvor damplokomotiver så småt rullede, og Danmarks første gasværk åbnede i Odense. Dengang, hvor folk jublede over de nye muligheder, som kul og gas gav.

Oldefars klimabelastning

Men størstedelen af projektet vil handle om efterkrigstiden, hvor også olien for alvor bliver en del danskernes energihistorie.

Den sorte omstilling kom i den periode til at berøre alle hjørner af hverdagen fra importerede bananer, tv-apparater, køleskabe til parcelhus med fjernvarme.

– I stedet for at læse videnskabelige og tekniske rapporter skal vi dykke ned i de historiske arkiver for at nærstudere gasværkers og andre teknologiers effektivitet. Og vi skal læse dosmersedler og indkøbslister for at se, hvor meget petroleum en familie har købt og hvilken mad de spiste i 1850’erne, siger Morten Birkved.

Ved hjælp af den arkiverede data udarbejder forskerne tilbundsgående livscyklus-analyser over syv udvalgte segmenter.

For eksempel havde dampmaskinen stor betydning for den industrielle revolution fra midten af 1800-tallet, men vi ved fra de historiske arkiver, at effektivitetsgraden i nogle tilfælde kun var én procent, siger Morten Birkved:

Det betyder, at én procent af den energi, du stopper ind i maskinen, kommer ud som elektricitet. I dag har vi en effektivitetsgrad på over 100 procent, fordi vi også udnytter overskudsvarme.

Både museumsinspektøren Sissel Bjerrum Fossat og bæredygtighedsforskeren Morten Birkved er spændte på at se det færdige billede af, hvor mange drivhusgasser en familie igennem tiden har udledt.

– Udviklingen i miljøbelastning kommer helt sikkert til at afhænge meget af, om vi undersøger bolig, mad eller elektriske produkter. Nutidens teknologi er blevet meget mere effektiv, men så er der maden, hvor vi spiser mere kød og eksotiske frugter og grøntsager hele året rundt, siger Morten Birkved.

– Vi er alle en del af klimaforandringerne. Det er os allesammen, som udleder CO₂, og gennem et konkret billede af, hvor meget CO ₂ vi rent faktisk udleder inden for forskellige segmenter som bolig, elektriske apparater og mad, ønsker vi at give folk et redskab til at agere ud fra, tilføjer Sissel Bjerrum Fossat.

Olie og kul gav sundhed

I midten af den industrielle revolution i 1850’erne var olie, kul og gas ”the shit” og drev en kæmpe optimisme. I dag er fossile brændsler bare ”shit”. Vi er blevet klogere og står nu med regningen for den store gave, som vores oldeforældre tog hul på for 200 år siden.

Sissel Bjerrum Fossat understreger, at det i dag er svært for os at begribe, hvor stor en revolution kul, gas og senere olie udgjorde. Hvor meget det vendte op og ned på menneskers muligheder og måde at leve på, at folk pludselig kunne rejse med damplokomotiv, opvarme og oplyse boligen.

– Som museum er det vores opgave at sætte vores nutid ind i en historisk ramme, og det havde enorm betydning for hele levestandarden, da vores forfædre tog hul på naturens store ophobede energibatteri i jorden. Ikke mindst for hele folkesundheden, understreger Sissel Bjerrum Fossat:

– Vi tager for givet, at vi midt i december kan gå rundt i T-shirt indenfor, men det kunne man jo slet ikke drømme om dengang. Olie, kul og gas højnede hele folkesundheden, fordi folk pludselig meget nemt kunne opvarme deres boliger, køle deres mad eller vaske deres tøj - og ikke mindst dem selv. Det er også sådan nogle perspektiver, vi gerne vil bidrage med, siger Sissel Bjerrum Fossat.

Fotos: Odense Bys Museer