Cli-fi kan lære os om fremtiden

Klimalitteraturen buldrer frem i disse år og beskriver en fremtid, hvor store del af New York er oversvømmet, Storbritannien har bygget en meterhøj mur, der holder stigende vandstande og klimaflygtninge ude, og klimaaktivister fører minutiøst regnskab over deres CO₂-forbrug, bruger kondicyklen til at skaffe strøm til computeren, og nægter at få børn, før de er CO₂-neutrale.

Mange steder i det litterære landskab fremhæves klimalitteraturen som en vigtig aktør i klimadebatten.

For den nye genre – cli-fi blandt kendere - kan hjælpe os med at forestille os en fremtid præget af klimakrisen. Og måske gøre os mere klar på at handle nu for at stoppe de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men kan klimalitteraturen virkelig lære os om fremtiden med klimaforandringer? Både ja og nej, mener Bryan Yazell, adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber.

Han forsker i, hvordan litteratur - særligt om migration – påvirker og reflekterer den offentlige debat. Og han har på det seneste undersøgt, hvordan klimalitteraturen beskriver fremtidens kæmpestore udfordringer med millioner af klimaflygtninge.

Hvordan ser fremtiden med klimaflygtninge ud ifølge klimalitteraturen?

– Det er i høj grad en dyster fremtid, klimalitteraturen beskriver. Den er præget af massevis af folk uden hjem, der bevæger sig rundt i samfund præget af ulighed. Der er udbredt konsensus i beskrivelserne både i sci-fi og cli-fi om, at fremtidens mennesker kommer til at leve på vejene.

– Fantasifuldheden i forhold til migrationsproblematikker i fremtiden er altså ret begrænset, litteraturen låner og recirkulerer vores stereotyper om fx migranter og spændingsforholdene mellem Nord og Syd.

– Så langt mere end at forudsige fremtiden, så mobiliserer klimalitteraturen stærke og forståelige symboler og ideer fra vores kultur og historie, som understreger, at der er nødt til at ske forandringer.

Hvad kan vi lære af det?

– Noget af klimalitteraturen låner de følelsesmæssigt stærke stereotyper til at beskrive en fremtid, hvor det er folk i Texas eller Californien, der bliver klimamigranter og kæmper for at forcere muren til de bedre muligheder i Nord. På den måde arbejdes der med at sætte læserne mere ind i klimamigranternes situation og måske øge sympatierne med nutidens flygtninge og migranter, der allerede er på flugt fra klimakrisens konsekvenser.

– Ved at behandle disse overvældende problematikker, som mange stadig hverken kan eller vil indse, så klæder klimalitteraturen os bedre på til at tænke over fremtiden med klimaforandringer, og det er vigtigt. For når vi kan forestille os fremtiden, kan vi rent faktisk adressere problemerne.

Er der også problemer i cli-fi’s genbrug af stereotyper?

– Litteraturens manglende fokus på de erfaringer, der rent faktisk allerede nu er blevet marginaliseret af klimaforandringer, rummer bestemt en risiko. Især fordi det kan fastholde de vestlige velstillede landes lidt naive forestilling om, at vi nok skal klare den og ikke bliver så påvirkede af klimaforandringerne.

– Det kan ende med at skygge for situationens alvor, så man ikke politisk får håndteret de kæmpe udfordringer, som migration på grund af klimaforandringer vil blive.

Skaber klimalitteratur handling hos læserne?

– Det spørgsmål skal undersøges langt mere i dybden. De første undersøgelser tyder på, at en del læsere rent faktisk ændrer holdninger i forhold til klimaudfordringerne, og de er mere tilbøjelige til at ændre holdning, når de læser klimalitteratur om miljøer og mennesker, som minder om noget, de selv kender til.

– Når det kommer til handlinger, er ændringerne ret begrænsede. Og hvis læserne handler, er det mest på det personlige plan, altså at man ændrer på nogle af sine individuelle vaner.