SDU hjælper USA’s justitsministerium
Forskerne på ADBOU er med i et projekt, som skal bruges til at forbedre behandlingen af retssager i USA.
Et af de projekter, som forskerne på ADBOU er med i, skal bruges til at forbedre behandlingen af retssager, hvori der indgår skeletterede rester af mennesker, i USA og for den sags skyld i hele verden.
National Institute of Justice, det amerikanske justitsministeriums forskningsfond, har betalt for, at forskerne kan finde en metode til pålidelig aldersbestemmelse af skeletter og dele af skeletter. Ikke for at finde ud af, hvor længe de har ligget i jorden, men for at vide hvor gamle de afdøde var, da de døde.
På væggen i lagerhallen, som pt. er arbejdsplads for Jesper Lier Boldsen og hans kolleger, hænger en plakat med en lang række grafer. Helt op til 80 skeletparametre indgår, når han og forskerkollegerne fra blandt andet USA snart kan præsentere deres model for beregning af dødsalder, som myndighederne kan bruge.
Tre i stedet for 80
Den gruppe af amerikanske og danske forskere, der arbejder på aldersbestemmelsesprojektet, har som mål at blive verdensmestre i aldersbestemmelse ud fra skeletter. Måske nogle af medlemmerne er det allerede.
For da et skelet tages op fra en kasse, der stammer fra gravpladsen på Gråbrødre Plads i Odense, og lægges ud på et bord i lagerhallen, har Jesper Lier Boldsen kun brug for at se på tre ting, før han kan komme med et bud.
Altså langt mindre end de 80, der skal til i computermodellen. Den menneskelige hjerne kan stadigvæk noget, som selv de snedigste computerprogrammer ikke kan.
Kvinde mellem 23 og 27 år
Jesper Lier Boldsen tager først en lårbensknogle op og ser siden af knoglen. To steder i den øverste ende dannes der nogle udvækster på forskellige tidspunkter i livet.
Herefter en ryghvirvel, som afslører, at den ring, som opstår i teenageårene, er til stede, men ikke helt integreret, som den bliver i slutningen af 20’erne. Endelig ser han på kravebenet, som er en af de knogler, der sidst vokser sammen.
Han vurderer sammen med Svenja Weise ud fra de tre ting, at kvinden på bordet var mellem 23 og 27 år, da hun døde.
Fotos: Lars Skaaning
Undervisning
ADBOU hører til Retsmedicinsk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Men ud over i forskningen til undervisning i naturvidenskabelige fag bruges skeletsamlingen mest for studerende på humanistiske uddannelser. Hvis du som studerende vil møde Jesper Lier Boldsen og skeletsamlingen, skal du lede efter valgfaget biologisk antropologi.
Mød forskeren
Jesper Lier Boldsen er professor og forskningsleder i ADBOU under Retsmedicinsk Institut. Han var været ansat på SDU siden 1985 og er en af hovedkræfterne bag den unikke skeletsamling, som han selv kalder ”Afdelingen for rigtigt døde mennesker”. Han har været interesseret i historieskrivning ved hjælp af skeletter siden 2.g., hvor han læste en bog om menneskets udvikling.