Droner skal gøre smutvej gennem Arktis sikker
Den globale opvarmning gør det muligt for skibe at tage en smutvej mellem Europa og Asien ved at sejle over Arktis, men isbjerge gør det farligt at passere.
Droner fra Syddansk Universitet er fløjet ind i et geopolitisk brændpunkt. Store handelsinteresser er på spil, når isen omkring Arktis smelter og åbner op for, at handelsskibe kan spare mange dage på havet ved at bruge Nordvest- eller Nordøstpassagen som smutvej gennem Arktis mellem Europa, Asien og østlige Nordamerika.
Passagen er åben fire måneder om året i sommerperioden, og Kinas største rederi, COSCO er begyndt at benytte den, hvilket sparer de kinesiske skibe for omkring 10 dages sejlads.
”Selvom det nu er muligt at sejle gennem passagen, gør isbjergene det meget farligt
Men mange rederier afholder sig fra at anvende smutvejen mellem Europa og Asien. Sejlturen er for farlig.
– En optælling fra foråret 2017 viste mere end 400 isbjerge i den Nordatlantiske sejlrute. Selvom det nu er muligt at sejle gennem passagen, gør isbjergene det meget farligt, understreger droneforsker Agus Ismail Hasan fra SDU Dronecenter.
Men de økonomiske interesser for at sejle gennem Arktis er store, og derfor har den Danske Maritime Fond investeret i at finde en løsning. Droneforskere fra Syddansk Universitet er derfor i gang med at udvikle en måde at overvåge isbjergene på, så skibene kan sejle sikkert gennem Nordvestpassagen.
Isbjerge på GPS
Agus Ismail Hasan står i spidsen for projektet Artdrone, hvor målet er at afdække mulighederne for ved hjælp af droner at få et overblik over isbjergene i området.
Nordvestpassagen
Nordvestpassagen, der løber fra farvandet mellem Grønland og Canada, nord om Canada helt til Beringstrædet mellem Alaska og Sibirien gennem canadisk farvand, er den mest direkte smutvej fra Europa til Asien, men i historisk tid har den altid været lukket.
I 2007 offentliggjorde the European Space Agency – ESA en mosaik af satellitbilleder, som viste, at Nordvestpassagen nu var åben. Siden har passagen cirka været sejlbar fire måneder om året.
Kilde: ESA
Håbet er, at forskerne over tid kan være med til at spore alle isbjerge, så de kan indgå i Galileos globale satellit-styrede navigationssystem. Derved kan skibe indhente opdaterede oplysninger om isbjergenes placering, når de sejler gennem Arktis.
– Den bedste måde at skabe et overblik over isbjergene på er ved, at droner placerer en tracker på isbjergene. Isbjerge bevæger sig i vandet, og på den måde kan skibene via GPS se isbjergenes aktuelle nøjagtige placering, forklarer Agus Ismail Hasan.
Derudover skal dronerne udstyres med infrarøde kameraer, så billederne ikke blot afslører den del af isbjerget, som ligger over vand, men også den store del af isbjerget, som skjuler sig under vand.
Kulden driller
Agus Ismail Hasan håber på sigt at udvikle en langdistancedrone med infrarøde kameraer, som besidder de flyveegenskaber, der skal til for at operere omkring Arktis. Men især den ekstreme kulde udfordrer droneforskerne.
– Is og kold fugtig luft skaber store problemer for propeller og sensorer. Derudover kan vi ikke stole på vores kompasser. Angivelserne fra vores magnetiske og gyro-magnetiske kompasser er ustabile nær Arktis, forklarer Agus Ismail Hasan og fortsætter:
– Desuden dræner kulden batterierne hurtigere. Batteriets levetid er en stor udfordring i at forsøge at placere trackere på alle isbjerge, så lige nu undersøger vi mulighederne for at bruge droner med brændselsceller.
Mød forskeren
Agus Ismail Hasan er adjunkt ved SDU Dronecenter. Hans primære forskningsfokus er udvikling af kontrolteori for autonome systemer.