Straf virker - hvis prisen passer
Straf er særdeles virkningsfuldt, hvis vi som samfund sørger for, at straffen står mål med forbrydelsen
Lektor Jan Sørensen fra SDU har i en ny ph.d. afhandling forsket i straf set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Og han er ikke i tvivl om, at straf virker - hvis vi sørger for, at der er en fornuftig sammenhæng mellem udåd og ”pris”. Det er blot langt fra altid tilfældet.
To tilgange til straf
Det er en af de grundlæggende forskelle på økonomers og kriminologers tilgang til straf. Kriminologer beskæftiger sig oftest med den psykologiske tilgang til den kriminelle, der betragtes som ”syg” og resten af samfundet som ”raske”.
- Cykeltyven – og de fleste kriminelle – er ikke syge. Det er narkohandleren heller ikke. De kalkulerer som alle andre, og foretager deres egen lille cost/benefit-analyse inden forbrydelsen begås: Hvis jeg gør det her, hvad risikerer jeg så? Derfor beskæftiger vi os, som økonomer, mere med hvilke signaler straffen sender til samfundet som et socialt system, siger Jan Sørensen.
Cykeltyveriets regnestykke
Den kalkule, den kriminelle foretager, består af en formel, hvor sandsynlighed for opdagelse, forventet straf og pris indgår, og kan illustreres således:
Udenfor står der en cykel – den har kostet 2000 kroner. Nu kommer Egon Olsen forbi. Egon vil gerne hjem, men det koster 24 kroner at tage med bussen, og Egon har ingen penge. Han ser cyklen, og lidt hovedregning fortæller ham, at den er 2000 kroner værd. Han ved, at hvis han bliver nappet, får han en bøde på 1400 kroner. Men sandsynligheden for at blive nappet og straffet er kun på 0,4 procent – så det betyder, at den tekniske risiko er 8 kroner ved at stjæle cyklen.
- Måske er det derfor, vi har VM i cykeltyverier i Danmark. Det er billigere end at tage bussen, siger Jan Sørensen.
Systemets troværdighed skal bevares
- Det er måske vigtigt, afslutningsvis at pointere, at min forskning er baseret på et, måske lidt anderledes menneskesyn, end hvad der generelt er gældende. Jeg er dybest set darwinist. Jeg ser mennesket som et relativt primitivt væsen, som imidlertid har været i stand til at skabe civilisationer, fordi det, i modsætning til dyrene, kan følge abstrakte og på sin vis unaturlige regler, forklarer Jan Sørensen.
Mennesket er selvfølgelig et adaptivt væsen der er rigtig god til at tilpasse sig, bevidst eller ubevidst. Men først og fremmest er mennesket et regelfølgende dyr. Derfor skal den forventede straf i princippet være noget som alle mennesker kan "regne ud".
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
