Store livsspørgsmål fylder hos førstegangs-mødre
Den nybagte mor er optaget af liv, død og sårbarhed – men det interesserer sundhedsvæsnet sig ikke for
Jeg tænker på min egen sårbarhed og dødelighed. Jeg tænker mere over meningen med livet. Og jeg frygter at miste noget, jeg elsker. Nogle af disse tanker og følelser kan 75 procent af alle førstegangsmødre nikke genkendende til, efter at de er blevet gravide og har født. Tallene kommer fra en ph.d.-afhandling, som SDU-forsker Christina Prinds står bag. Hun er den første på dansk grund, der har forsket i denne eksistentielle del af det at blive mor.
– Vi ved rigtig meget om, hvad der rent biologisk sker i kroppen under en graviditet. Samtidig bugner boghandlerens hylder af mummy-litteratur om, hvor biodynamisk og økologisk det hele skal være, hvordan man kommer hurtigt i form, og hvordan man kan være den bedste kvinde og den bedste mor på én gang. Det er langt hen ad vejen også helt fint. Men hvad der rent faktisk sker med én som menneske, når man bærer et nyt liv i sin mave og føder et nyt liv, er mindre interessant i sundhedsvæsnet. Derfor er det heller ikke blevet undersøgt før, siger Christina Prinds.
Hun er uddannet jordemoder og tilknyttet SDU’s kliniske institut.
Livet, sårbarhed og dødelighed
I sin forskning udarbejdede Christina Prinds et skema med mere end 180 spørgsmål, der kredsede om, hvorvidt moderskabet ændrer ens måde at være i verden på og syn på livet i det hele taget.
Spørgeskemaet blev sendt til 913 nybagte førstegangsmødre, og af de 57 procent, som svarede på spørgeskemaet, kunne tre fjerdedele altså nikke genkendende til angsten for at miste og til tanker om meningen med livet, sårbarhed og dødelighed.
Men disse store eksistentielle emner får altså – ifølge SDU-forskeren – slet ikke samme opmærksomhed fra sygehuspersonalets side. Især ikke når der er tale om ukomplicerede graviditeter og fødsler til tiden:
– Hvis det efter sundhedsfaglige termer går ”lige efter bogen”, er det et overset emne, hvad det rent faktisk betyder at blive mor – selvom ens liv og opfattelse af at være menneske altså lige har slået 100 kolbøtter i træk, siger Christina Prinds.
Fra jordemoder til forsker
Christina Prinds er uddannet jordemoder. Efter at hun gennemførte den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på SDU, startede hun på sin ph.d.-afhandling med titlen ”Moderskab, tro og eksistens – eksistentiel meningsdannelse hos danske førstegangsmødre”.
Christina Prinds forsvarede afhandlingen den 19. marts og blev dermed den første jordemoder til at tage en ph.d.-grad på Syddansk Universitet.
Sundhedsfaglig tradition
Men det burde – ifølge SDU-forskeren – få mere opmærksomhed. Hendes undersøgelser viser nemlig også, at førstegangsmødre, der føder til tiden, tænker lige så meget over de store livsspørgsmål som for eksempel dem, som føder for tidligt, og som derfor har større risiko for at miste det lille barn.
– På afdelingerne for for tidligt fødte børn bliver der i højere grad taget hånd om forældrenes tanker om liv og død og angsten for at miste. Og når nu det viser sig, at førstegangsmødre, der føder til tiden, har samme tanker og overvejelser, så må vi også anerkende og udforske det, siger Christina Prinds.
– At det er en glædelig begivenhed er nok så indlejret i det at blive mor, at man fra sundhedsvæsnets side kan glemme, at det også er noget, der vender op og ned på ens liv, tilføjer hun.
Hun forklarer også den manglende opmærksomhed på disse eksistentielle emner med, at sundhedsfagene i den vestlige verden – og altså også i Danmark – per tradition er meget optagede af, hvad der sker, men ikke så meget af, hvad det betyder.
– Handler det om graviditet, forsvinder dimensionen med, at denne kvinde lige nu oplever noget, som har livsforandrende betydning for hende, derfor nemt i sundhedspersonalets fokus på det fysiske med blodprøver, kost, motion og overvægt, siger Christina Prinds.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk