Unik teknik kaster nyt lys på celler
Forskere på SDU har udviklet en teknik, der gør det muligt at forstå aspekter af enkelte cellers udvikling. Den nye måde at undersøge celler på kan hjælpe vidt forskellige patienter
Menneskekroppen består af flere tusind milliarder celler. Cellerne bygger kød, blod, knogler og brusk. De giver os hår og negle. Vi
kan bevæge os, spise, køre bil, grine, græde og meget mere, fordi cellerne arbejder sammen i sirlige systemer. Derfor er det interessant at vide, hvordan de opfører sig.
Martin Hedegaard fra Institut for Kemi, Bio og Miljøteknologi på SDU har bygget et specielt mikroskop, baseret på uelastisk lysspredning. Teknikken, der også er kendt som Raman spektroskopi, gør det muligt at bestemme molekyler ud fra deres vibrationer. Mikroskopets røde laserlys får molekylerne i cellerne til at vibrere, og dermed bliver det muligt at se de levende celler.
Med andre teknikker har forskere typisk været nødt til at ”ødelægge” cellerne eller bruge sporingsstoffer for at kunne forstå, hvordan cellerne reagerer. Derfor er Martin Hedegaards nye teknik enestående.
– Vi kan se hele indholdet af den enkelte celle, og får dermed overblik over cellens indre. Vi kan følge, hvordan celler opfører sig, når de er i normal tilstand, forklarer han.
Med sit nye mikroskop kan Martin Hedegaard undersøge cellerne i et særligt miljø, hvor de kan overleve, fordi der er 37 grader, altså samme temperatur som i en menneskekrop.
Kroppen afstøder ikke sine egne celler
Martin Hedegaards forskning kan få stor betydning for patienter, som står på venteliste til et nyt organ. Et af de fremtidige mål vil være at kunne tage celler fra en patient og re-programmere dem til at gendanne en anden del af kroppen. Og her er den nye metode særlig værdifuld, fordi den ikke er afhængig af at ødelægge eller spore cellerne.
– Hvis vi tager udgangspunkt i patientens egne celler, vil du have en celletype, der er af samme genmateriale, som patienten selv. Og man afstøder ikke sine egne celler, forklarer han.
Forskernes endelige mål er at kunne rekonstruere alle typer væv i kroppen. Lige nu beskæftiger Martin Hedegaard sig mest med brusk og knoglevæv.
Brusk er populært
– Mange får problemer med deres knæ, så brusk har været et af de populære emner at genskabe. Når vi begynder at tale om en hel nyre, er det et meget mere komplekst system, forklarer forskeren.
Celler skal igennem en række stadier, før de er færdige til at blive sat ind i et menneske igen. Med den nye teknik vil Martin Hedegaard være i stand til at følge, om de enkelte celler udvikler sig rigtigt i de forskellige stadier, og deres interaktion med forskellige materialer. Typisk vil cellerne gro på et ”stillads”, som efterligner det materiale, vi har i kroppen.
– Når vi kombinerer nye laserlys-baserede teknikker med kendte teknikker, får vi en større forståelse af, hvad vi skal gøre ved celler, før vi sætter dem tilbage i patienten, siger Martin Hedegaard.
Rigtig kemo til kræftpatienter
Der er også forventninger om, at den nye teknik kan være med til at opklare, hvilken indflydelse en kemokur vil have på en kræftpatient, og hvordan de enkelte celler bliver påvirket af behandlingen.
– En traditionel kemo-cocktail er noget frygteligt stads. Den er giftig for alle celler i kroppen, men man satser på, at den er mere giftig for kræftcellerne end de raske. Det vil være godt at finde ud af, hvordan kuren vil virke på patienten, før man sætter gang i behandlingen, siger Martin Hedegaard.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
