Ganganalyse har vist sig anvendelig til beskrivelse og kvantificering af gangfunktionen hos voksne og børn. Analysen kan f.eks. foretages på børn med cerebral parese, patienter med slidgigt i hoften, personer med sportsskader, og kan også anvendes når effekten af ortopædkirurgiske skinner (ortoser) skal evalueres. Ganganalyse foretages primært før og efter diverse interventioner (styrketræning/genoptræning eller kirurgiske indgreb).
I analysen påklistres refleksmarkører på kroppen ud fra anatomiske referencepunkter. Disse refleksmarkører filmes af 8 infrarøde kameraer og via 3-dimensionel computeranimation etableres en model af patientens skelet. I kombination med kraftplatforme, der er indbygget i gulvet og registrerer underlagsreaktionskraften, når patienten bevæger sig, kan kræfterne/momenterne på ankel, knæ og hofte udregnes.
|
I Danmark anvendes ganganalyse kun på udvalgte hospitaler. Teknikken er tidskrævende, og derfor er simple kliniske funktionstests test fortsat det mest udbredte redskab. En ganganalyse giver dog et mere deskriptivt billede af funktionsevnen hos den enkelte patient. Det anvendte apparatur er af typen VICON. |
Anders Holsgaard Larsen, professor