Millioner til ny behandling af kræft i hjernen
Der findes ingen effektiv behandling af den aggressive hjernekræft, glioblastom, men det vil forskere fra SDU og OUH nu forsøge at udvikle. Ideen er at pakke cancerdræbende stoffer ind i molekyler og sende dem afsted mod kræftcellerne. Den idé støtter Novo Nordisk Fonden med 15 mio. kr.
Hvert år rammes 250 danskere af den aggressive form for hjernekræft, glioblastom, som der endnu ikke findes en effektiv, helbredende behandling for. Mange af de disse kræftpatienter dør derfor inden for to år. Det håber et dansk/irsk forskerhold nu at kunne ændre på.
Christine McKenzie, professor i kemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU, står i spidsen for projektet, som Novo Nordisk Fonden nu støtter med 15 mio. kr. Med på holdet er også Helge Thisgaard (hospitalsfysiker på Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH, og lektor ved Klinisk Institut, SDU) og Andrew Kellett (lektor ved Dublin City University i Irland).
Flere overlevere med hjernekræft
Forskernes ide er at udvikle en helt ny type målsøgende, radioaktive lægemidler, der selv opsporer kræftcellerne i patienten og bestråler cellernes DNA.
Herved dræbes kræftcellerne uden, at det raske, omkringliggende væv tager skade, så bivirkningerne minimeres. Resultatet kan blive, at flere vil være langtidsoverlevere med denne aggressive form for hjernekræft.
- Vi vil udvikle nogle nye stoffer baseret på radioaktive stoffer som kobber, kobolt og antimon. De har hidtil ikke været brugt i nuklearmedicin, men de har nogle overlegne egenskaber, og de kan produceres lokalt i en hospitalscyklotron. En isotop af hvert grundstof kan bruges til at dræbe kræftceller, mens en anden isotop kan bruges til at detektere kræft i scanninger, forklarer Christine McKenzie.
Transportudfordringer
Udfordringen er at få transporteret de pågældende isotoper frem til deres mål:
- De molekyler, der i dag bruges til transport i nuklearmedicin, er simpelthen ikke egnede til kobber, kobolt og antimon. Vi skal have skabt nogle molekyler, der kan transportere isotoperne ind i kroppen og frem til kræftcellerne. Fordelen ved, at isotoper af samme grundstof kan bruges til begge formål (terapi og diagnostik) er, at vi skal udvikle kun én type kemi.
Christine McKenzies bidrag til projektet bliver at udvikle såkaldte chelater, som er molekyler, der specifikt kan binde kobber, kobolt og antimon til sig. De skal så kobles til andre molekyler, der har til opgave at finde cancercellerne.
Mød forskeren
Christine McKenzie er professor i kemi og farmaci ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU.